Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cara(f)fa, neapolitansk Slægt - Carafa, Michele Enrico, ital. Operakomponist (1787-1872) - Caragana Lam., Slægt af Ærteblomstrede (Astragel-Gruppen), Buske ell. Træer med ligefinnede Blade - Caragate, se Krølhaar, vegetabilsk. - Caragiale, Jon Luca, rum. Forf., (1852- ) - Caraglio, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 11 km V. f. Cuneo - Caraglio, Gian Jacopo, ital. Kobberstikker og Medaillør, (c. 1500-1565) - Caraibablade, se Carobablade. - Caraibiske Hav, d. s. s. Caribiske Hav. - Cara insula, se Øm Kloster. - Carajuru, Caracura, et rødt Farvestof, der ligner Chica (s. d.) og faas fra Para i Brasilien - Caraka, indisk med. Forf. - Caran d'Ache, se Poiré, E. - Carangidæ, se Makrelfisk. - Caranna, se Protium. - Caranx, Hestemakrel, se Makrelfisk. - Carapa Aubl.. Slægt af Meliaceer, høje Træer med uligefinnede Blade og tætte Blomsterstande - Carapafedt, Tulucunafedt, faas af Frøene af Carapa procera fra det tropiske Afrika og Selskabsøerne - Carapaolie, Andirobaolie, Crabolie, er en lysegul, bittert smagende Olie, der faas af Frøene af Carapa guianensis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne nu uddøde Maddaloni-Gren af Slægten
havde Del i Masaniello’s Opstand — ; G.
Duruy, Le cardinal Carlo C. (Paris 1882); R.
Caraffa d’Andria, Ettore C., conte di Ruvo
[Rom 1886]).
(E. G.). E. M-r.
Carafa, Michele Enrico, ital.
Operakomponist (1787—1872), tilhørte en gl adelig
Familie og blev som Følge deraf Officer,
medens hans Hovedinteresse dog var Musikken,
hvilken han havde dyrket fra Barndommen af,
til Dels under Cherubini’s Vejledning. C.
tog Del i de Napoleon’ske Krige og gjorde
saaledes som Murat’s Adjudant det russ. Felttog
med. Efter Napoleon’s Fald helligede han sig
helt til Komposition og skrev for forsk. ital.
Scener samt for Wien og Paris en Del Operaer,
der gjorde hans Navn bekendt. I sidstnævnte
By tog C. fast Ophold, og her opførtes en Rk.
Operaer, bl. hvilke den, der maa betragtes som
hans betydeligste, Masaniello (1827). C. opnaaede
efterhaanden at blive Medlem af Akademiet og
Prof. ved Musikkonservatoriet. Han hører til
den ældre ital. Skole med nogen fr.
Paavirkning; hans Musik var meget yndet p. Gr. a.
dens Melodiøsitet og Simpelhed.
W. B.
Caragana Lam., Slægt af Ærteblomstrede
(Astragel-Gruppen), Buske ell. Træer med
ligefinnede Blade, der oftest er sammentrængte i
korte Skud; Midtribben ender i en Torn og
bliver staaende efter Smaabladenes Fald; ogsaa
Akselbladene kan være omdannede til Torne.
De gule, undertiden lyserøde Blomster sidder
enkeltvis ell. i langstilkede og faablomstrede
Skærme. Bælgen er lang, trind og spids. C. 20
Arter fra Mellemasien og Kina. Flere Arter
dyrkes i nord. Haver; C. arborescens Lam.
(Sibirien og Mandshuriet) gaar i Norge indtil 70°.
A. M.
C. er Frilandsbuske, C. arborescens bliver
indtil 5 m høj; Varieteten C. a. pendula har en
smuk hængende Vækst og egner sig særlig til
Plantning ved Vandpartier. C. frutescens D. C.,
Rusland, bliver 2 m. Da de nævnte Arter godt
taaler Skygge, egner de sig til Underplantning;
de blomstrer i Løbet af Forsommeren.
Formeringen sker ved Frø; af Varieteten C. a.
pendula ved Podning paa Stammer af C.
arborescens.
L. H.
Caragate, se Krølhaar, vegetabilsk.
Caragiale [kara↱dзalə], Jon Luca, rum.
Forf., f. 1852. C., der er Søn af en Skuespiller,
førte i sin Ungdom en ret omtumlet Tilværelse
som Sufflør, Journalist og meget andet. 26 Aar
gl kom han i Forbindelse med det litterære
Selskab Junimea (Ungdommen), der har spillet en
stor Rolle i den rum. Litt.’s Hist., og i dettes
Organ Convorbiri literare (Litterære Samtaler)
offentliggjorde han efterhaanden en Rk.
Lystspil, der satiriserer over samtidige
Samfundsforhold. Samfundssatire indeholder ogsaa hans
Momente, en Samling Skitser, der opr. er
skrevne som Avisfeuilletoner. Moralist er han
derimod egl. ikke, trods sin kristne Livsanskuelse.
Han er Tilhænger af l’art pour l’art-Dogmet,
hvad der ogsaa træder frem i hans naturalistiske
Noveller Pácat (Synd) og O fáclie de paste (Et
Paaskelys), der ligesom hans Drama Napastea
(Den falske Beskyldning) røber stærk
Paavirkning fra fr. og russ. Litt. (Litt.:
Petra-Petrescu, »Jon Luca Caragiales Leben und
Werke«, i »Jahresbericht des Instituts für rum.
Sprache zu Leipzig«, Bd 17—18, S. 241—360).
K. S.-J.
Caraglio [ka↱raljo], By i Norditalien, Prov.
Cuneo, ligger 11 km V. f. Cuneo. (1911) 5388
Indb., der driver Silkeindustri.
H. P. S.
Caraglio [ka↱raljo], Gian Jacopo, ital.
Kobberstikker og Medaillør, f. c. 1500, d. 1565 i
Krakov. C. var allerede 1526 i Rom, uddannede
sig her efter Marcanton og stak ypperlige Ting
(65 Blade) efter Rafael (Guderne i Olymp m.
m.), Tizian (Forkyndelsen, et af C.’s bedste
Blade), særlig Parmegiano. Senere virkede C. som
Medaillør, Gemmeskærer og Arkitekt, især i
Polen, hvor han stod højt i Kongernes Gunst.
Kbhvn’s Kobberstiksamling ejer 40 af C.’s Blade.
A. Hk.
Caraibablade, se Carobablade.
Caraibiske Hav, d. s. s. Caribiske Hav.
Cara insula, se Øm Kloster.
Carajuru, Caracura, et rødt Farvestof,
der ligner Chica (s. d.) og faas fra Para i
Brasilien. Det er et rødt, i Vand uopløseligt, i
Alkalier opløseligt Pulver, der finder nogen
Anvendelse til Farvning af Bomuld (brunrødt med
en violet Tone).
K. M.
Caraka, indisk med. Forf., efter kinesiske
Kilder Livlæge hos Kong Kanishka (c. 100
e. Kr.), oversat paa Arab. allerede i 8. Aarh.
e. Kr.; hans Værker (C.-saṃhitā, en med.
Encyklopædi baseret paa ældre Værker) er
udgivet bl. a. af Abinash Chandra
Kaviratna med Cakrapāṇidatta’s
Kommentar og oversat paa Engelsk af Samme (Kalkutta
1890 ff.) med en Mængde oplysende
Anmærkninger; det er af overordentlig Vigtighed
navnlig for Medicinens Hist. (Litt.: J. Jolly,
»Medicin«, i »Grundriss der indo-arischen
Philologie u. Altertumskunde«, III, 10 (Strassburg 1901).
(S. S.). D. A.
Caran d’Ache [ka↱rã-↱d-a∫], se Poiré, E.
Carangidæ, se Makrelfisk.
Caranna, se Protium.
Caranx, Hestemakrel, se Makrelfisk.
Carapa Aubl. Slægt af Meliaceer, høje Træer
med uligefinnede Blade og tætte Blomsterstande
i Hjørnerne af disse; Blomsterne er uanselige;
Frugten stenfrugtagtig. 3 ell. 4 Arter i tropiske
Egne af den gl. og ny Verden. C. guianensis
Aubl. vokser i Brasilien og Guyana; af dens Frø
faas Carapaolie, der ligeledes faas af
Frøene af C. procera D. C. (tropiske Vestafrika).
Veddet af førstnævnte Art benyttes til
Snedkerarbejde og som Surrogat for Mahogni.
A. M.
Carapafedt, Tulucunafedt, faas af Frøene
af Carapa procera fra det tropiske Afrika og
Selskabsøerne. Det er næsten hvidt, lugtløst og
har en bitter Smag. C. er fast ved alm. Temp.,
smelter ved 23—31° C. og bruges i Sæbe- og
Stearinfabrikationen.
K. M.
Carapaolie, Andirobaolie, Crabolie,
er en lysegul, bittert smagende Olie, der faas af
Frøene af Carapa guianensis fra Guyana og
Brasilien, og som bruges i Sæbe- og
Stearinfabrikationen.
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
