Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carapella, C. di Puglia, Flod i Syditalien, Prov. Foggia - Caraques (Bahia C.), Bugt ved Kysten af den sydamerikanske Stat Ecuador - Carascosa, Michele, Baron, neapolitansk General, (1780-e. 1820) - Carassius, Karusse, se Karpefisk. - Caratacus (Caractacus), Konge over Silurerne i Britannien, (- 54) - Carausius, M. Aurelius Valerius, rom. Feltherre under Diokletian, ( -293) - Caravaca, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Murcia, ligger 85 km V. f. Murcia - Caravaggio, By i Norditalien, Prov. Bergamo, ligger mellem Floderne Serio og Adda - Caravaggio, Micheleangelo Merisi (Amerighi), da, ital. Maler, (c. 1560/5-1609)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Carapella [-↱pæl.a], C. di Puglia, Flod i
Syditalien, Prov. Foggia, udspringer paa
Apenninerne, løber mod NØ., optager Afløbet af Lago
di Salpi, forener sig med Cervaro og udmunder
efter et 100 km langt Løb i Manfredoniabugten.
H. P. S.
Caraques [ka↱rakæs] (Bahia C.), Bugt ved
Kysten af den sydamerikanske Stat Ecuador,
danner en sikker Havn. Ved Floden C.’s ell.
Chono’s Udløb er den 10 m dyb.
M. V.
Carascosa, Michele, Baron,
neapolitansk General, f. 1780, deltog som Bataillonschef
under Josef Napoleon i Krigen i Spanien. Under
Murat forfremmedes han til General og
kæmpede 1814 mod Franskmændene som
Divisionsgeneral i den østerr.-neapolitanske Hær. 1815
maatte han efter Neapolitanernes Nederlag ved
Tolentino som Øverstbefalende for Hæren
undertegne Militærkonventionen i Casa Lanza. Det
lykkedes ikke C. at undertrykke Opstanden i
Neapel 1820, og han overtog Posten som
Krigsminister i den ny konstitutionelle Regering.
Ved Østerrigernes Indrykning søgte han at
spærre dem Vejen til Neapel, hvilket p. Gr. a.
Hærens Opløsning ikke lykkedes ham. Efter
Revolutionens Undertrykkelse dømtes han til
Døden, men flygtede til Spanien og derfra til
England, hvor han døde.
B. P. B.
Carassius, Karusse, se Karpefisk.
Caratacus (Caractacus), Konge over
Silurerne i Britannien, d. 54, var i Kejser
Claudius’ Tid en frygtet Modstander af Romerne;
overvundet af Proprætoren P. Ostorius blev han
ført til Rom, men benaadet af Kejseren (51 e.
Kr.). Han var derefter Romernes
Forbundsfælle indtil sin Død.
Kr. E.
Carausius, M. Aurelius Valerius, rom.
Feltherre under Diokletian, d. 293, lod sig 287
e. Kr. udraabe til Kejser af Hæren i
Britannien. Det lykkedes ham at forsvare sin
Uafhængighed i Kampen mod Diokletian’s
Medkejser, Maximian, der endog maatte
anerkende ham som Augustus (291); den ny Cæsar
Constantius rustede sig dog til en Krig mod C., da
denne blev myrdet af sin Gardepræfekt,
Allectus, der derefter 296 bukkede under i Kampen
mod Constantius.
Kr. E.
Caravaca, By i det sydøstlige Spanien, Prov.
Murcia, ligger 85 km V. f. Murcia i en
vindyrkende Egn. (1900) 15846 Indb. C. har et gl.
Slot og driver forsk. Slags Industri. I Nærheden
findes Marmorbrud samt rom. Ruiner.
H. P. S.
Caravaggio [-↱vad.зo], By i Norditalien, Prov.
Bergamo, ligger mellem Floderne Serio og
Adda, har en berømt Valfartskirke,
L’apparizione della Madonna. (1911) 9896 Indb.
C. er Fødested for de under Navnet da
Caravaggio kendte Malere, Polidoro Caldara og
Michelangelo Amerighi. Ved C. sejrede
Milaneserne under Frants Sforza 1448 over
Venetianerne.
H. P. S.
Caravaggio [-↱vad.зo], Micheleangelo
Merisi (Amerighi), da, ital. Maler, f. c.
1560—65 i Caravaggio, d. 1609 i Porto d’Ercole. Saa
usikkert belyst, C.’s Liv end er, siger det dog
tilstrækkeligt om hans heftige, lidenskabelige
Karakter, der jævnlig bragte ham i Konflikt
med Retten. Han har studeret i Milano og i
Venedig, hvor hans Kunst fik stærke Impulser,
ikke blot maleriske, men ogsaa kompositionelle
(saaledes de af C. yndede Halvfigurbilleder i
Giorgionsk Manér). c. 20 Aar gl fægter C. sig
igennem i Rom,
bliver Elev og
Medhjælper
hos Arpino,
overfløjer snart
ved sin
djærve,
virkelighedstro og
malerisk
effektfulde Kunst
dennes
Manierisme, maa 1606
p. Gr. a. Drab
ved en Duel
og selv haardt
saaret over
Hals og Hoved
flygte fra Rom,
tyr til Neapel
(mange
Alterstykker), derpaa til Malta, hvor han maler
Stormesteren Alof de Wignacourt fl. Gange (et
berømt Portræt, nu i Louvre), »Johannes’
Halshuggelse« m. m., og hvor han for sine
Fortjenester faar Malteserordenens Kors; det ender
dog med, at han kastes i Fængsel, han flygter
til Sicilien, ustandselig arbejdende (mange
Værker i Messina, »Lazarus’ Opvækkelse« etc., i
Palermo o. a. St.), styrer fra Neapel, hvor han
faar Pavens Absolution for Forbrydelsen i Rom,
mod denne By, bliver overfaldet og haardt
tilredet af Krigsmænd, sættes ved Campagnens
Kyst en Tid fast af Spanierne og slæber sig
medtaget og oprevet til Porto d’Ercole, hvor
han dør af Feber. — Som C.’s Liv var hans
Kunst lidenskabelig bevæget. C. staar som
Føreren for den naturalistiske Skole, der fik saa
stor Indflydelse paa Samtiden langt ud over
Italiens Grænser (Rubens, Honthorst). Hans
Naturalisme træder allerede frem i hans tidlige
rom. Blomster- og Stillelivsbilleder o. l.
(Medusahoved i Uffizi), men faar sit bedste Udtryk
i hans i høj Grad livfulde novellistiske
Genrebilleder med musicerende Folk,
Kortspillere og Vagabonder (»Falske Spillere« i Pal.
Sciarra i Rom, og i Lichtenstein-, Ermitage-Gal.
etc., i Kunstmus. i Kbhvn »Spillerne«). Ogsaa
til sine religiøse Billeder henter C. ofte Typer
fra de laveste Lag, vilde og raa, spillevende og
udtryksfulde. Med Mesterskab benytter han
Lysvirkningerne — det skarpe grelle Lys,
Clairobscuret, de dybe Skygger og de mørke, ret
tonløse Baggrunde — som Stemningskarakteristik,
der baade fremhæver Formerne og giver
Skildringen det momentane Liv. Denne
marvfulde Kolorit med de stærke Lys- og
Skyggekontraster, der særlig tilhører hans senere
Periode (i Beg. malede han i mere varm,
venetiansk gylden Tone), blev optaget af en Mængde
Efterlignere, der tillige forvrængede hans
djærve Virkelighedsskildring til en raa
Naturalisme, som C. ofte fik Skylden for. Bl. C.’s
religiøse Værker kan fremhæves Freskerne af
Matthæus’ Historie i S. Luigi de Francesi i Rom,
 |
| M. M. Caravaggio. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
