- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
566

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carcano, Giulio, ital. Digter, (1812-1884) - Carcassonne, By i det sydlige Frankrig, Hovedstad i Dept Aude, 85 km SØ. f. Toulouse - Carcassonnes, fine, lette, især lyse Tøjer, der væves i Dept Aude - Carcavelhos, Landsby i det mellemste Portugal, Prov. Estremadura, ligger i Nærheden af Tejos Munding - Carcel'ske Lampe, Franskmanden Carcel opfandt 1800 C. L. - carcer Mamertinus, se Mamertinske Fængsel. - Carcharias, se Carchariidæ. - Carchariidæ, Blinkhindehajernes Fam., omfatter nogle af de mest typiske Hajformer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

d’una povera famiglia (1851) fik en ikke ringe
Læsekreds. Nævnes kan fremdeles Dodici
novelle
(1856), Racconti campagnuoli (1869) og
Racconti popolari (1871). Et Bd Digte udgav C.
1840, siden Poesie varie edite ed inedite (1869—70,
2 Bd). Hans udvalgte Værker udkom i
Firenze 1861—70 (4 Bd) og efter hans Død en
Samling Breve af ham (1887). Han har ogsaa
oversat Shakespeare’s dramatiske Arbejder
(1875—82, 12 Bd).
(E. G.). E. M-r.

Carcassonne [karka↱sån], By i det sydlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Aude, 85 km SØ. f.
Toulouse ved Aude og Canal du Midi og altsaa
ved den gl. hist. Vej mellem Middelhavet og
Garonne-Dalen, 103 m o. H., Knudepunkt paa
den fr. Sydbane, har (1911) 30689 Indb. C. deles
ved Aude i den gl., middelalderlig byggede
øvre By, Cité, paa Flodens højre Bred,
interessant ved sit gl. Kastel og sine dobbelte
Bymure, som giver et Billede af Befæstningskunsten
lige fra 6. til 14. Aarh., og den nedre,
paa den venstre Bred anlagte og stærkest
befolkede By, der er omgivet af smukke
Promenader; de to Dele er forbundne ved to Broer
(Pont vieux og Pont neuf). De mest fremragende
Bygninger er Slottet, Bispetaarnet og Kirken
St Nazaire (fra 11. Aarh.), med interessante
Glasmalerier og Gravmæler, i den øvre, og
Kirkerne St Michel og St Vincent (fra 14. Aarh.)
samt Raadhuset, Justitspaladset og Torvehallerne
i den nedre By. Fæstningsværkerne og Kirken
St Nazaire blev restaurerede af Viollet-le-Duc
1850—80. C., der bl. a. er Sæde for en
Præfekt og en Biskop, er Garnisonsby og har en
Handelsdomstol, et Lyceum, fl. Lærerseminarier,
et Museum og et Bibliotek (22000 Bd). Den gl.
Klædeindustri er næsten ophørt, men der er
en meget betydelig Vinhandel, og desuden
drives Garveri og Fabrikation af Agerbrugsredskaber.
— C., Oldtidens Carcaso, er maaske
af iberisk Oprindelse og var allerede, til Dels
p. Gr. a. sin strategiske Bet., en vigtig By paa
Cæsar’s Tid. Ved Romerrigets Fald tilfaldt C.
Vestgoterne, som 724 forjoges af Araberne,
der allerede 759 maatte vige for Frankerne
under Pepin den Lille. Under Albigenserkrigene
blev Byen erobret af Korshæren 1209. Et Oprør
mod Kronen blev straffet 1262 med Forjagelse
af en Del af Borgerne, som derefter fik Lov til
at bosætte sig paa Audes venstre Bred, hvorved
den nedre By blev grundlagt. Under
Hundredeaarskrigen blev C. plyndret og brændt af
Englænderne 1355. (Litt.: Fédié, Histoire de C.
[Carcassonne 1888]).
G. Ht.

Carcassonnes [karka↱sån], fine, lette, især
lyse Tøjer, der væves i Dept Aude; der skelnes
mellem Mahouts premiers og seconds (de
fineste), Londrins (noget ringere) og Serains (den
simpleste Sort).
K. M.

Carcavelhos [kərkə↱vælju∫], Landsby i det
mellemste Portugal, Prov. Estremadura, ligger
i Nærheden af Tejos Munding mellem Vinbjerge,
hvorfra faas den kendte Vinsort.
H. P. S.

Carcel’ske Lampe [kar↱sælskə-].
Franskmanden Carcel opfandt 1800 C. L., der for sin Tid,
da man kun var naaet til Brugen af Olielamper,
betød et uhyre Fremskridt, idet det gennem
den af Carcel angivne Konstruktion lykkedes at
føre Olien, som det ellers altid kneb med at
faa til at stige op i Vægen, i rigeligt Overskud
til denne, saa at Lampen brændte klart og godt
og med en forbavsende ensartet Lysstyrke.
Carcel fik Olien presset op ved i Lampen at
indbygge et Urværk, der drev en lille Pumpe.
Lamperne var gode, men kostbare, og
fortrængtes senere af Moderatørlamperne, der hvilede
paa samme Princip, kun at der i St f. Urværk
direkte anvendtes en Fjeder som Drivkraft.
Nutildags har C.- og Moderatørlamperne forlængst
tabt deres Bet. i det alm. praktiske Liv, men
C. L. benyttes alligevel endnu til
Lysstyrkemaalinger, navnlig i Frankrig. Man udnytter
herved netop den Egenskab ved C. L., at den
brænder med ensartet Flamme. Naar den
benyttes som Sammenligningsenhed ved
Lysstyrkemaalinger, maa den opfylde visse herom alm.
vedtagne Bestemmelser. Der skal bruges en
bestemt Slags Roeolie, og Lampen skal bruge
netop 42 gr i Timen. Vægen skal have en bestemt
Vægt pr cm2, og Flammehøjden skal være
saadan, at den mørke Del af Flammen har en
bestemt Højde; Lampen skal have brændt 1/4
Time, inden Maalingerae paabegyndes o. s. v.,
altsammen Regler, man i lgn. Grad har for den
i Tyskland anvendte Lysenhed, Hefnerlampen,
og den i England anvendte Pentanlampe ell.
Candle. Naar Reglerne overholdes, angives
Lysstyrken af C. L. til kun at svinge c. 2 %.
Lysstyrken af C. L. kaldes l Carcel og er lig
c. 10,8 Hefnerlys ell. lig c. 9,5 eng. Candles.
R. T.

Carcer (lat.: Fængsel), Betegnelse for det
tidligere ved Skoler og Univ. anvendte Fængsel.

carceres, de Skranker i Cirkus, hvor de til
Væddeløb bestemte Spand o. s. v. blev holdte
tilbage, indtil der blev givet Tegn til at
begynde. Ved akademiske Disputatser det
Omraade, inden for hvilket de ordentlige ell.
officielle Disputatorer (ell. Opponenter) sad, i
Modsætning til Tilhørerpladsen, hvorfra Disputatorerne
ex auditorio traadte frem (disputere intra
et extra c.
).
Cl. W.

carcer Mamertinus, se Mamertinske Fængsel.

Carcharias, se Carchariidæ.

Carchariidæ, Blinkhindehajernes Fam.,
omfatter nogle af de mest typiske Hajformer,
Slægterne Carcharias, Galeocerdo og Galeus samt
Hammerhajerne og Glathajerne (se Hajer). C.
bærer alle Gatfinne og to Rygfinner, af hvilke
den forreste har sin Plads foran Bugfinnernes
Fæste, men Finnedolke mangler; i den nederste
Øjekrog sidder en lille bevægelig Hudfold,
som man har givet Navnet Blinkhinden.
Carcharias-Slægtens Arter, der mangler
Sprøjtehuller, tilhører fortrinsvis Tropehavene, men
gaar dog saa højt imod N. som til New Foundlands
og Englands Kyster; een Art (C.
nicaraguensis
) lever i Ferskvand, nemlig i
Nicaragua-Søen og dens Afløb Rio San Juan. Det er
smækre og slanke, spidssnudede Hajer med
store, oftest randtakkede Tænder i det brede,
paa Hovedets Underside siddende Gab. De naar
ofte en betydelig Størrelse, indtil 5—6 m og
derover og er velkendte bl. Søfarende og
Rejsende for deres Graadighed og Umættelighed.
Deres Hovedføde er Fisk; men i øvrigt tager de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free