- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
572

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carey, Henry Charles, amer. økonomisk-sociologisk Forf., (1793-1879) - Carey, William, »den nyere Missions Fader«, (1761-1834) - carga, sp. og portug. Ord, svarende til det fr. charge = Byrde, Last, Vægt i Golumbia = 115 kg; i Peru 69 kg. - cargo, eng. Betegnelse for Skibsladning, tysk Kargo, fr. cargaison, sp. carga, ital. carico. - Carhaix, By i det vestlige Frankrig (Bretagne), Dept Finistère - Cariaco (tidligere San Felipe de Austria), By i Venezuela, ligger 7 km oven for Rio G.'s Udløb i C.-Bugten - Cariama, se Seriema. - Cariani, Giovanni (de) Busi, kaldet C., Maler af den venetianske Skole, ( -1547) - Cariati, Flække i Syditalien, Prov. Cosenza, ligger paa Vestsiden af Taranto-Bugten - Cariber, se Kariber. - Caribiske Hav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Navnene Malthus og Ricardo, idet han stadig mere
energisk forfægter, at der kan opstilles et
saakaldt »naturligt« System af økonomiske Love,
der efter deres Væsen og deres Resultater er
velgørende og fremskridtsbefordrende, idet det
er dem det hele Samfunds — og navnlig de
arbejdende Klassers — øgede Velvære og
Velstand i første Række skyldes. Om Befolkningen
lærer C., at dens Størrelse regulerer sig selv,
og at dens Tryk paa den til enhver Tid
tilstedeværende Mængde af Næringsmidler kun er
ejendommelig for de lavere, ikke for de højere,
Kulturtrin. Sin største »Opdagelse« mente C. at
have gjort i sin Teori om Jordrenten. Herom
lærte han — modsat Ricardo — angivelig med
Støtte i Traditionerne fra de ældste amer.
Nybyggersamfund, at Menneskene begyndte med
Opdyrkningen af den højt liggende, tørre og
lette, altsaa den sletteste Jord, for efterhaanden
med større Befolkningstæthed og øget
Kapitalopsamling at gaa over til Dalstrøgenes
muldrige og frugtbare, med Urskov bevoksede, men
vanskeligere tilgængelige og mindre dyrkbare
Jord. I Lighed med al anden Kapitalafkastning
synker Grundrenten gradvis; men derved stiger
Arbejdernes Andel i Udbyttet baade relativt og
absolut, og der indtræder lidt efter lidt en
harmonisk Ligevægt i de forsk. sociale Gruppers
Interesser og deres Adgang til at tilfredsstille
deres Behov. Producent og Konsument maa
findes paa samme Omraade. Derfor bør den hele
Frembringelses-, Ombytnings- og
Forbrugsproces være stedbunden, konsekvent og maalbevidst
søges realiseret inden for ethvert selvstændigt
Statssamfunds egne Grænser. Ad denne Vej
havner C. til sidst i Beskyttelsesteorier, hævdet
med en fanatisk Doktrinarisme, der finder
enhver Tarifforhøjelse forsvarlig. C.’s Opfattelse
af de ædle Metallers Rolle i
Samfundshusholdningen er nær i Slægt med Merkantilisternes.
C.’s Bet. ligger ikke saa meget i hans Læres
logiske Opbygning og indre Tankeværd som i
den Omstændighed, at den blev det teoretiske
Grundlag for de forenede Staters Handels- og
Toldpolitik i de flg. Menneskealdre. C. er en
virkelig national Økonom. (Litt.: Eug.
Dühring
, »Die Verkleinerer C.’s und die
Krisis der Nationalökonomie« [1867]; Elder,
A Memoir of C. [Filadelfia 1880]; J. W. Jenks,
»C.’s als Nationalökonom« [1885]; Toscheff,
»Friedrich Liszt und H. C. als Vorläufer der
modernen Schutzzollpolitik« [Bern 1906]).
K. V. H.

Carey [↱käri], William, »den nyere
Missions Fader«, f. 12. Aug. 1761 i Paulersbury
i Northamptonshire, d. 19. Juni 1834 i Serampur.
Hans Forældre var fattige, og han kom i
Skomagerlære, men uddannede sig selv ved at læse
i sin Fritid. 19 Aar gl sluttede han sig til
Baptisterne og blev Prædikant 1786. Ved at læse
Rejsebeskrivelser blev han grebet af Tanken
om Hedningernes Nød og tænkte paa at blive
Missionær; 31. Maj 1792 holdt han i Nottingham
for en Forsamling af Baptistpræster sin berømte
Prædiken: »Vent store Ting af Gud, forsøg store
Ting for Gud!«. S. A. i Oktbr dannedes
Baptisternes Missionsselskab, og paa et dansk Skib
sejlede C. med sin Familie n. A. til Indien.
Her maatte han finde sig i megen Vrangvillie
fra det ind. Handelskompagnis Side, men fik til
sidst Lov til at bo paa dansk Territorium i
Serampur. C. har brudt Banen for den
moderne Mission i Indien. (Litt.: S. Smith, W. C.
[London 1885]).
(H. O-d.). A. Th. J.

C. grundede 1800 et Bogtrykkeri i Serampur
og beskæftigede sig derefter med
Bibeloversættelser til de forsk. ind. Sprog. Desuden drev han
Sanskritstudier og blev 1801 Prof. ved College
Fort William i Kalkutta. 1804 udgav han den af
Colebrooke besørgede Udg. af Hitopadeça
samt Daçakumāracaritra og
Bhartṛihari’s Tankesprog; 1806 sin
Sanskrit-Grammatik, 1806—10 sammen med Joshua
Marshman de 3 første Bøger af Rāṃāyaṇa med
eng. Overs.; 1820—24 Roxburgh’s Flora
Indica
(2 Bd; 2. Opl., 3 Bd 1832); desuden
Grammatikker og Ordbøger over mange moderne ind.
Dialekter.
(S. S.). D. A.

carga [port. ↱kargə], sp. og portug. Ord,
svarende til det fr. charge = Byrde, Last,
Vægt i Columbia = 115 kg; i Peru 69 kg.
Th. O.

cargo [↱ka.əgou], eng. Betegnelse for
Skibsladning, tysk Kargo, fr. cargaison, sp.
carga, ital. carico.

Carhaix [ka↱ræ(ks)], By i det vestlige Frankrig
(Bretagne), Dept Finistère, Arrond. Châteaulin,
ligger paa en Høj over Hière, 3 km fra Kanalen
fra Nantes til Brest, er Knudepunkt for fl.
Lokalbaner og har to Kirker, Kvægavl og c. 3300
Indb. I C. fødtes den »første fr. Grenader«,
Latour d’Auvergne, af hvem der her er rejst en
Bronzestatue (af Marochetti).
G. Ht.

Cariaco [ka↱riakå] (tidligere San Felipe
de Austria
), By i Venezuela, ligger i en
frugtbar, men usund Egn, 7 km oven for Rio
C.
’s Udløb i C.-Bugten. Dens Havneplads er
Puerto Sucre.
M. V.

Cariama, se Seriema.

Cariani, Giovanni (de) Busi, kaldet
C., Maler af den venetianske Skole, f. ved
Bergamo i Slutn. af 15. Aarh., d. efter 1547, Elev af
Palma Vecchio, uddannet efter Giorgione,
virkede i Venedig og Bergamo, som ejer mange af
hans dygtige kirkelige Billeder og Portrætter.
I Kaiser Friedrich Mus. i Berlin: »Ung Kvinde«;
i den Langgaard’ske Samling i Kria et signeret
Portræt.
A. Hk.

Cariati, Flække i Syditalien, Prov. Cosenza,
ligger paa Vestsiden af Taranto-Bugten. (1911)
3964 Indb. C. er Bispesæde.
H. P. S.

Cariber, se Kariber.

Caribiske Hav begrænses mod S. af det
sydamerikanske Fastland og Tangen ved
Panama, mod V. af Centralamerika med
Yukatan-Halvøen, mod N. af Kuba, Haïti og Puerto-Rico,
mod Ø. af de smaa Antillers Bue fra
»Jomfruøerne« til Trinidad, har et Areal af 2578060 km2.
Paa Mellemamerika danner C. H.
Honduras-Bugten mell. Yukatan og Honduras, paa
Sydamerika Darien- og
Maracaïbo-Bugten. Med den meksikanske Havbugt sker
Forbindelsen gennem Yukatan-Strædet
(Maksimaldybde af 2129 m), med
Bahama-Farvandene gennem Windward-Passagen
mellem Kuba og Haïti (forbundne i en Dybde
af kun 1300 m ved en submarin Ryg), med det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free