Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carissimi, Giacomo, ital. Komponist, (c. 1604-1674) - caritas (lat.), Barmhjertighed, Kærlighed til Næsten, Kristenkærlighed - caritatis poculum (lat.: Kærlighedsbæger), det Bæger Vin, som Munkene nyder til Minde om deres Ordens Stifter ell. Velgører. - Carit Etlar, se Brosbøll - Carlander, Kristoffer, sv. Læge (1759-1848) - Carl Bernhard, Pseudonym for Saint-Aubain, A. - Carlén, Emilie Flygare, f. Smith, sv. Romanforfatterinde, (1807-1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
caritas (lat.), Barmhjertighed, Kærlighed til
Næsten, Kristenkærlighed; som saadan en af de
3 teol., »himmelske« Dyder (fides, Tro; spes,
Haab og c.). I Billedkunsten er C. en allegorisk
Fremstilling af denne Kærlighed (modsat Amor),
særlig Moderkærligheden, og fremtræder tidligst
som Enkeltfigur, en Kvindeskikkelse med Offerlam,
Pelikan, flammende Hjerte o. l., senere mest
som Gruppebillede, en Moder, der giver Die til,
favner ell. skærmer de Smaa. Fra Renaissancetiden
haves mange skønne Fremstillinger af C.
i den sidstnævnte Udtryksform, saaledes eksempelvis
A. del Sarto’s (i Louvre) og Rafael’s.
Ogsaa Nutidens Kunstnere (Thorvaldsen, Cornelius
[en Karton til Campo santo i Berlin] etc.)
har med Held dyrket dette Emne. Stor Popularitet
har saaledes Dubois’ yndefulde La Charité
(»Barmhjertigheden«) vundet (Illust., se
Billedhuggerkunst, Tavle XXIII).
A. Hk.
caritatis poculum (lat.: Kærlighedsbæger)
kaldes det Bæger Vin, som Munkene nyder til
Minde om deres Ordens Stifter ell. Velgører.
Carit Etlar, se Brosbøll.
Carlander, Kristoffer, sv. Læge
(1759—1848), studerede i Upsala, hvor han 1778 blev
Student og tog medicine-licentiat-Eksamen 1786.
Aaret efter foretog han som Skibslæge en Rejse
til Vestindien, men blev paa Hjemturen
opbragt af en russ. Krydser ved Kullen og
mistede derved alt, hvad han ejede, deriblandt en
kostbar Samling af Naturalier fra Vestindien.
1788 blev han Feltmedicus, s. A. Dr. med. og
Adjunkt i Obstetrik i Sthlm ved Almänna
barnbördshuset, men sendtes 1789 som Feltmedikus
til Sveaborg, hvorfra han vendte tilbage 1791.
2 Aar senere blev han 2. Stadsfysikus og 1800
første Stadslæge i Göteborg, hvor han havde
en meget stor privat Praksis. Sit Embede
nedlagde han 1812, hørte det flg. Aar op med at
praktisere og flyttede 1814 til Sthlm. 1816 blev
han Æresmedlem af Sundhedskoliegiet, 1817
»Assessor på stat«, og fra 1821 havde han
Overtilsynet med Vaccinationsvæsenet i Sverige. I
Sthlm tilkaldtes han ofte som Konsulent i
alvorlige Sygdomstilfælde, medens han ellers ikke
praktiserede, og han blev derfor alm. kaldet
»Dødsdoktoren«. Han var den første, der
indførte den fys. Brystundersøgelse i Sverige, og
han var en ivrig Talsmand for Vaccinationen;
men hans Forfattervirksomhed var væsentligst
indskrænket til at referere udenlandsk Litt.
1812 blev han Medlem af det sv. Videnskabernes
Akademi, 1813 af det sv. Lægeselskab, der ved
hans 50 Aars Doktorjubilæum lod præge en
Guldmedaille for ham.
G. N.
Carl Bernhard, Pseudonym for
Saint-Aubain, A.
Carlén [-↱le.n], Emilie Flygare, f. Smith,
sv. Romanforfatterinde, f. i Strömstad 8. Aug.
1807, d. i Sthlm 5. Febr 1892. Hun var den
yngste af 14 Søskende og sin Faders
Yndlingsbarn; denne, der var Købmand, lod hende frit
færdes mellem Butikkens Kunder, Fiskere,
Sømænd og Lodser, hvor hun fik Hovedet fyldt
med fantastiske Fortællinger om dristige Farter
og forvovne Eventyr paa Søen. Kun 12 Aar gl
gjorde hun selv sin første Langtur i den
bohuslänske Skærgaard, hvis Skildrer hun siden
skulde blive. Hun voksede op til en smuk, kraftig og
dygtig Pige, og der var Tale om, at hun skulde
indtræde i Faderens Forretning, da hun c. 20
Aar gl blev gift med Distriktslæge Flygare i
Sunnerbo i Smaaland. Efter 5 Aars Ægteskab var
hun Enke med to Børn, en Søn og en Datter,
og flyttede da tilbage til sin Hjemstavn,
og her traf hun en Mand, der skulde faa stor
Bet. for hende; det var den efter hendes
egne Ord »geniale, men ekscentriske«
Herredshøvding J. R. Dalin. De blev forlovede og
henlevede et Aar i en begejstret Kærlighedsrus.
Men kort før Brylluppet skulde staa, døde Dalin
pludselig nogle Maaneder senere fødte hun en
Datter, den senere som Forfatterinde bekendte
Rosaura C. (s. ndf.). Forbindelsen med Dalin
havde en betydelig Indflydelse paa hende; kort
efter hans Død begyndte hendes
Forfattervirksomhed. Fredrika Bremer havde 10 Aar i
Forvejen indledet den nyere sv. Romanlitteratur;
hun fulgtes af Fru v. Knorring, og nu kom C. til
som den tredie. 1838 udgav hun sin første
Roman »Valdemar Klein« under Forfattermærket
»Fru F.«, der straks efterfulgtes af fl.; i Løbet
af 4 Aar kom ikke mindre end 7 omfangsrige
Romaner, i alt 16 Bd. Denne Produktion var
saa overvældende, at man først troede, det var
Dalin’s Efterladenskab, hun udgav, men denne
Hypotese var ganske grundløs. I Virkeligheden
var disse Romaner ret ubetydelige; bedst var
den sidste, »Skjutsgosser«, hvor hun for første
Gang har henlagt Scenen til sin Hjemstavn
Bohuslän; men det er ikke dem, hun skylder sin
Anseelse. 1849 giftede hun sig med den fl. Aar
yngre Skribent J. G. Carlén (se ndf.), og deres
Hjem i Sthlm blev Samlingssted for en Kreds
af litterære Personligheder. Aaret efter kom
den Roman, der af mange anses for hendes
bedste: »Rosen på tistelön«. Hendes Broder
havde ivrigt opfordret hende til litterært at
udnytte sit enestaaende Kendskab til
Skærgaardslivet og havde henledet hendes Opmærksomhed
paa en gl Smugleri- og Mordsag fra deres
Hjemegn. Over dette Emne byggede hun da sin
fortræffeligt komponerede, i høj Grad spændende
Roman med en Række ypperlige Skildringer af
Natur- og Menneskeliv i Bohuslän-Skærgaarden:
»En naturalistisk roman, för naturalismens
program var opstillet i Sverige« har man kaldt
den. Efter denne fulgte: »Kamrer Lassman«.
»Fideikommisset«, »Pål Värning«,
»Vindskuporna«, »Bruden på Omberg«, »Enslingen på
Johannisskäret«, der alle gjorde Lykke ved deres
friske Natur- og Menneskeskildringer. I »En
 |
| E. F. Carlén. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
