- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
587

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlyle, Thomas, en af den eng. Sprogverdens betydeligste og mest indflydelsesrige Forf. i nyere Tid, (1795-1881)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

autobiografiske Oplysninger. Kort forinden
havde C. i Latterday Pamphlets (1850) givet sin
Pessimisme og sin Misnøje med alt og alle i
Samtiden Udtryk. De otte smaa Epistler er hans
Mene tekel i Lueskrift; ubønhørlig og med en
uhyggelig Haanlatter kaster han her i Støvet de
folkelige Idealer: Flertalsstyre, alm.
Stemmeret, Parlamentet, de filantropiske Bestræbelser,
Dødsstraffens Ophævelse, Slavernes
Emancipation, ikke mindre end Bureaukratismens og
Adelens Prærogativer og Prætentioner. Verden var
blevet ham et Kaos af Fortvivlelse og
uafhjælpelig Trøstesløshed. De voldsomme Flyveblade
vakte en Storm af Uvillie, og man kappedes nu
om at smæde deres Forf. Han blev ogsaa
isoleret, og Aarene hengled en Tid lang stille og
glædeløse for ham. Men en ny Opgave vinkede,
og atter kom, hvad han kaldte
»Trædemøllens Tid«. Det var da han i munkeagtig
Tilbagetrukkethed møjsommelig opdyngede det uhyre
Materiale til sit mest omfangsrige Værk, The
history of Friedrich II
, der udkom i 6 Bd
mellem 1858 og 1865. Værket giver en minutiøs
Levnedsskildring af Frederik den Store af
Preussen paa en bred Baggrund af Samtidens
Historie; man imponeres af den Detailkundskab,
Forf. lægger for Dagen. Heller ikke dette Værk
savner Partier, hvor han ret udfolder sin Evne
til træffende Karakteristik, og hans Humor og
Vid fornægter sig ikke; men i kunstnerisk
Helstøbthed naar det ikke op mod »Cromwell« og
»Revolutionen«. Efter Afslutningen af dette Værk
faldt der en fys. og aandelig Afslappelse over
den aldrende Forf. En sidste Opblussen af hans
Kraft var det, da han 2. Apr. 1866 holdt sin
Tiltrædelsestale som Rektor for Edinburghs
Univ. Faa Uger efter afgik Hustruen ved en
pludselig Død; dette blev ham det haardeste
Slag, og fra denne Stund var C. en brudt Mand.
Hans Bitterhed og Pirrelighed steg til en
Menneskefjendskhed, der blev baade ham selv og
de faa trofaste Venner — som Ruskin og Froude
—, der endnu omgav ham, ligefrem til Byrde.
I de nærmeste Aar, der fulgte, syslede han
væsentlig med Revisionen af en ny samlet Udg. af
sine Værker, der udkom i 34 Bd 1868—69
(optrykt i en Folkeudgave i 37 Bd 1872—73); en
Standardudg. i 18 Bd udkom 1904—05. Det
sidste Arbejde, han udgav, var den hist.-filosofiske
Skitse, Early Kings of Norway, der var skrevet
adskillige Aar tidligere, men først saa Lyset
tillige med en Afh. om Portraits of John Knox;
begge udkom sammen 1875. For øvrigt var han
de sidste Aar af sit Liv optaget med at lægge
den afsluttende Haand paa sine Erindringer
(Reminiscenses, der udkom i 2 Bd 1881) samt
af at samle og annotere sin Hustrus Breve for
posthum Offentliggørelse (Letters and Memorials
of Jane Welsh C.
, 3 Bd, 1883). Decbr 1874 var
der, som et Vidnesbyrd om den Højagtelse, for
hvilken han nu fra alle Sider var Genstand,
blevet tilbudt C. en Statspension og
Bathordenens Storkors; men han afslog begge
Æresbevisninger. Langsomt sank han sammen, og uden
Smerter døde han 5. Febr 1881. Det blev bragt
paa Bane at bisætte hans Lig i Westminster
Abbey; men denne Plan strandede paa hans i
Testamentet udtalte Ønsket om at blive
jordfæstet »i sine Fædres Land« ved Siden af sine
Kære paa Ecclefechans Kirkegaard.

C. kan hverken som Aand ell. som Skribent
indordnes under nogen bestemt Skole ell.
Retning. Hans Stilling inden for eng. Litt. er
enestaaende, og hans Bet. saare vidtrækkende.
Naar hans Landsmænd om ham har benyttet
Betegnelser som »Vismanden«, »Seeren«,
»Profeten«, saa har de en relativ Gyldighed ikke
alene som Karakteristik af den ejendommelige
Form, hvori han henvender sig til sit Folk, men
ogsaa som Udtryk for den dybe Beundring, med
hvilken hans etiske Geni efterhaanden fra alle
Sider blev anerkendt. Man saa i hans Værk det
højeste Udslag af Racens moralske Kraft og
Trang til Sandhedssøgen. Maaske kan der heller
ikke i nyere Tid paavises en Forf., der i højere
Grad end han virker ved sin etiske Nidkærhed,
ved sin Tales svulmende og indtrængende Patos,
ved det Indtryk, han gør, af en inspireret
Maner og Vækker. Hans Kraft er Selvprøvelse
og Pligtøvelse. Hans højtstræbende Idealisme
danner en grel Kontrast til Samtidens
utilitariske Materialisme, som han bekæmper og
fordømmer. Enhver Livsanskuelse, der ikke
indeholder i det mindste en Kerne af positiv Tro,
finder han foragtelig. Ud fra sit til alle Sider
uafhængige Standpunkt kan han med lige
Styrke angribe Kirkelighed og fornægtende
Fritænkeri, Demokrati og Aristokrati, ikke at tale om
Halvhed og Principløshed i alle Former og paa
alle Omraader. Med sine Svagheder og Fejl som
Menneske er han en Karakter, en mægtig, skarpt
udmejslet Individualitet. Efterhaanden lytter
hans Samtid til den dybe Alvor og den
brændende Overbevisning, hvoraf hans Forkyndelse
besjæles. Trodsen mod hans Stormløb paa
mange af Tidens Yndlingsideer afløses mod hans
Livs Aften af en almen og uskrømtet
Anerkendelse og Forstaaelse af hans Værd og Bet. C.’s
ubændige Uafhængighedstrang og Originalitet
afspejler sig i hans Stil; den er oftest
vilkaarlig, voldsom og ekscentrisk som hans egen
Personlighed; kun sjælden bliver den
mønstergyldig, og den danner ingen Skole.

Litt. om C. er overordentlig omfangsrig.
Den knytter sig kritisk og analyserende maaske
mere til hans Personlighed som Menneske end
til hans Bet. som Forf. Navnlig er Samlivet med
hans Hustru blevet en Kilde til stadig ny
Granskning. Dette skyldes ikke mindst det rige
Materiale, der foreligger i deres egne Dagbøger,
mundtlige Meddelelser og omfattende
Brevveksling, samt Froude’s nedenn., vistnok paa sit
Omraade grundlæggende, men stedse mere
omstridte Værker, der efterhaanden er blevet
Genstand for en hel Litt. af korrigerende
Kritik, der bl. a. har stillet C.’s Hustru i et helt
nyt Lys.

Et Hovedværk til Forstaaelse af C.’s Karakter
og Værker er fremdeles J. A. Froude: T. C.,
a history of the first forty years of his life

(2 Bd 1882) og dets Fortsættelse: T. C., a
history of his life in London
(2 Bd, 1884); det
suppleres af C.’s Riminiscenses, Mrs. C.’s
Letters and Memorials
samt Correspondance of T.
C. and R. W. Emerson
(2 Bd, 1883). Af den
øvrige rige C.-Litteratur kan her kun nævnes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free