- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carnot, Lazare Nicolas Marguerite, fr. Ingeniør og Bevolutionsmand, (1753-1823) - Carnot, Marie François Sadi, Præsident for den fr. Republik 1887-94, (1837-1894) - Carnot, Nicolas Leonard Sadi, (1796-1832) - Carnot's Princip. den Sætning, at Varmen kun ved at synke fra en højere til en lavere Temp. kan udføre Arbejde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Held. (Litt.: Mémoires sur C. par son fils
Hippolyte C.
[2 Bd, Paris 1861—64]; Depasse,
C. [smst. 1883]; Hennet, Lazare C. [smst.
1888]; Bonnal, C. d’après les archives [smst.
1888] o. fl.).
(F. J. M.). P. L. M.

Carnot [kar↱no], Marie François Sadi,
Præsident for den fr. Republik 1887—94, f. 11.
Aug. 1837 i Limoges, d. 24. Juni 1894, ældste
Søn af ovenn. H. C., udmærkede sig allerede i
Skolen, bl. a.
ved sine gr.
Vers og
1857—60 i den
polytekniske Skole;
udgik af
denne som Nr 1
af sit Hold og
ligeledes 1863
af den særlige
Skole for Vej-
og Brobygning.
Han gjorde
i fl. Aar
Tjeneste som
Ingeniør i
Savojen, byggede
Veje og en Bro
over Rhône og
udfandt et
selvvirkende Sluseværk. Jan. 1871 blev han af
Gambetta sendt som Præfekt til Nedre-Seine for
at organisere Forsvaret, men tog Afsked efter
Vaabenstilstanden, fordi han holdt paa Krig til
det yderste. Han valgtes til
Nationalforsamlingen, hvor han stemte mod Fredsslutningen og
senere imod Prinsernes Tilbagekomst; han
sluttede sig til det republikanske Venstre og var i
fl. Aar Partiets Sekretær. 1876 valgtes han til
Deputeretkamret og genvalgtes stadig, blev
Medlem af Finansudvalget og var dets Ordfører for
de offentlige Arbejder. Aug. 1878 blev han
Understatssekretær for de offentlige Arbejder i
Freycinet’s Ministerium og Septbr 1880 selv
Minister under Ferry indtil Novbr 1881. Han
hørte til de maadeholdne Republikanere og viste
altid stor Selvstændighed i sin Optræden uden
at følge nogen enkelt Fører. 1882 blev han paa
ny en af Finansudvalgets Ordførere, 1883 dets
Formand samt en af Kamrets Næstformænd og
Apr. 1885 Finansminister indtil Decbr 1886. Han
vandt i denne Stilling Folkets Tillid, fordi han
i Modsætning til sine Forgængere aabent
vedgik, at der var Underskud, og at man maatte
vise Sparsommelighed for at holde Ligevægt i
Statshusholdningen. Denne Holdning og hans
uplettede Retskaffenhed, i Forbindelse med
hans store hist. Navn, gjorde, at han efter
Grévy’s Afgang blev foretrukket ved
Præsidentvalget 3. Decbr 1887 for Medbejlere, der havde
spillet en langt større politisk Rolle (fik ved
første Afstemning kun 303 Stemmer, men ved
Omvalget 616 Stemmer af 852 Stemmer). Som
Republikkens Præsident viste C. — uden at
være nogen stor Taler — ypperlig Evne til at
repræsentere Frankrig med Takt og
Værdighed, saavel paa sine Rejser rundt om i Landet
som ved særlige Højtideligheder, saaledes ved
Verdensudstillingen og Revolutionens
Hundredaarsfest 1889 og ved den russ. Flaades Besøg
1893. Det parlamentariske System overholdt
han med stor Samvittighedsfuldhed, medens han
stadig stræbte at sammenknytte alle
republikanske Grupper med en Hældning til den
radikale Side. Skønt oprigtig religiøs var han dog
aldrig til Sinds at opgive Statens Krav over
for det kat. Præsteskabs Ønsker. Hans jævne
Optræden stak heldig af imod Boulanger’s
Jagen efter Effekt, ligesom hans Aabenhed imod
Clémenceau’s stadige Intriger, og hans
grundmurede Hæderlighed hævede ham højt over den
Vindesyge og de Svindlerier, som plettede saa
mange andre Politikere. Uden at være nogen
overlegen Aand ell. fremragende Statsmand
indgød han ved sin hele Personlighed Tillid og
Agtelse baade indadtil og udadtil. Derfor kunde
hverken Boulangisternes Stormløb ell.
Panama-Skandalerne gøre varig Skade, og man maa
vistnok væsentlig tilskrive C. Æren for Pavens
venlige Holdning over for Republikken,
hvorved Monarkisternes Forhaabninger lamsloges,
og mangfoldige Katolikker omdannedes til
konservative Republikanere. Det vakte derfor alm.
Sorg, da C. under et Besøg i Lyon 24. Juni
1894 om Aftenen paa Vejen til en
Festforestilling i Teatret blev dødelig saaret med et
Dolkestik af en ung ital. Anarkist, Caserio, og
døde faa Timer efter. Hans Lig bisattes i
Pantheon, og senere er rejst Mindesmærker for
ham i en halv Snes fr. Byer. C. var gift med en
Datter af Nationaløkonomen Dupont-White, som
ved sin Skønhed og Ynde ydede ham en
værdifuld Støtte. (Litt.: Zévort, La présidence
de Sadi C.
[Paris 1901]).
E. E.

illustration placeholder
M. F. S. Carnot.


Carnot [kar↱no], Nicolas Léonard Sadi,
Søn af ovenn, L. N. M. C. (1796—1832). Efter
at have gaaet i den polytekniske Skole traadte
han ind i Ingeniørkorpset, blev 1826 Kaptajn,
men tog allerede 1828 sin Afsked. Af
Videnskaben har han gjort sig fortjent ved sit
geniale Værk Réflexions sur la puissance motrice
du feu
(1824). (Se Carnot’s Princip).
K. S. K.

Carnot’s [kar↱nos-] Princip. N. L. S. Carnot
udviklede 1824 i sine »Undersøgelser over
Ildens bevægende Kraft« den Sætning, at Varmen
kun ved at synke fra en højere til en lavere
Temp. kan udføre Arbejde, ligesom Vand kun
kan drive en Maskine, naar det har Fald. Heraf
drog han en Række Slutninger, hvoraf den
vigtigste er den, at naar en vis Varmemængde gaar
over fra en højere til en lavere Temp. ved en
reversibel Proces ɔ: en Række Ændringer,
der alle kan lade sig udføre i modsat Orden,
saa vil den udføre en bestemt Mængde Arbejde,
der er uafhængig af de Stoffers Natur, der
benyttes ved Overføringen, og som tillige er den
størst mulige Arbejdsmængde, der kan vindes
ved denne Varmeoverførsel. Han byggede
derved paa to Principper: 1) Varmen er et Stof
med uforanderlig Mængde og 2) Perpetuum
mobile
er umuligt. Den første Sætning, der paa
C.’s Tid var alm. antagen, har siden vist sig
at være urigtig, idet der ved Frembringelse af
Arbejde ved Varme bruges Varme. Alligevel
har C. P. beholdt sin store Bet. for Fysikken,
efter at det af Clausius var bragt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free