- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
596

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carolinerne (Ny Filippinerne), Øgruppe i det stille Ocean N. f. Ny Guinea - Carolini libri (De karolinske Bøger) er et kirkeligt Stridsskrift, udarbejdet af en ukendt Forf. - Carolus Dollar, sp. Pjaster fra Karl III og Karl IV's Tid - Carolus Duran, se Duran. - Carolus Magnus (lat.), Karl den Store. - Caron, Rose Lucile, f. Meunier, fr. Operasangerinde, (1857- ) - Caroni, Biflod til Orinoco i Venezuela - Carora (San Juan Bautista del Portilo de C.), By i det nordvestlige Venezuela - Caro's Reagens er et stærkt Iltningsmiddel - Caro's Syre, d. s. s. Sulfomonopersyre. - Carotin, C26H33, findes i Gulerod (Daucus carota) - Carotis, Halspulsaaren, se Blodkar. - Caroto (Carotto), Giovanni Francesco (Gianfrancesco), ital. Maler fra Verona (c. 1480-1555)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

graagrøn Skifer, som sammen med nogle
Smaaøer omgives af et Voldrev. Endelig afsluttes
Øgruppen af Palau-Øerne, en Gruppe af
vulkanske Øer, af hvilke de fleste er omgivne af
store Koralrev. Den største af Palau-Øerne er
den 600 m høje Baobeltaob. Foruden de større
Øer findes mellem disse et stort Antal smaa
Klipper og Koraløer. Disse sidste danner i
Reglen smaa Atoller, af hvilke Uliti bestaar af 5
beboede og 25 ubeboede Øer, Satoan af 60 Øer.
Klimaet er ækvatorialt. Aarets Middeltemp. er
c. 27° og de ekstreme Maaneders Middeltemp.
afviger ikke mere end 0,4°—0,8° herfra.
Regnmængden er meget stor. Stationernes
Angivelser varierer mellem 277,8 cm aarlig for
Lamotrek, en lav Koralø, og 647,2 cm for
Missionsstationen paa den høje Ø Kussaie. Alle
Maaneder er regnrige. I den nordlige Halvkugles
Vinter er NØ.-Passaten overvejende, i den
nordlige Halvkugles Sommer en Monsun fra SØ.
Orkaner er ret hyppige. Vegetationen er yppig,
men lidet artsrig. Mangrover findes ved
Kysterne. Inden for disse følger Sumpskov, væsentlig
dannet af Ficus indica. Paa tør Bund breder
sig Plantninger af Kokos, Bananer,
Brødfrugttræ, Taro og Sukkerrør, medens Regnskov
hersker paa Bjergene. Koraløerne har en fattigere
Vegetation. Ved Kysterne findes Krat af en
Scævola-Art, i det Indre Skove af Pandanus o.
a. Træer. Kokos trives godt, Brødfrugttræet
derimod kun, hvor der er rigelig løs Jord. C.
er meget fattige paa Landdyr, derimod er
Kystens og Havets Dyreverden rig. Indbyggerne
er Mikronesiere. De lever af Landbrug. Manden
rydder Skoven, men Plantning og Høst er
Kvindearbejde. Af Husdyr holdes Svin og Høns.
Mændene driver Fiskeri med Kroge, Net og
Ruser, dernæst Flettearbejde o. a. Haandværk.
Mærkelige er de store Ruiner af
Stenbygninger, som findes paa fl. af Øerne. I Nutiden
bygges Husene paa et Stenfundament af Træ
og Fletværk med Tag af Palmemaatter.
Religionen er Dyrkning af Afdødes Aander. I Nutiden
er mange blevet Kristne. Det vigtigste
Udførselsprodukt er Kopra. C. opdagedes 1527 af
Portugiseren Diego da Rocha. 1686 kom
Spanierne til Øerne, men tog dem ikke i
Besiddelse. I sidste Halvdel af 19. Aarh. bosatte fl.
Europæere, navnlig Tyskere, sig paa Øerne for
Handelens Skyld, og Tyskland gjorde 1885
Fordring paa Yap. En Voldgiftskendelse tilkendte dog
Spanien Øerne. 1899 købte Tyskerne Øerne af
Spanien. 1914 landsattes jap. Tropper paa C.
M. V.

Carolini libri (De karolinske Bøger)
er et kirkeligt Stridsskrift, udarbejdet af en
ukendt Forf. (næppe af Alkuin, som man har
ment) paa Foranledning af Karl den Store, som
Svar paa de af Pave Hadrianus I oversendte
Akter fra den 7. alm. Synode i Nikæa (787),
hvorved det tillodes at ære Billederne i
Kirkerne med Knæfald og Kys. I Modsætning til
Paven hævdede C. l., at Billederne kun tjente
til Kirkens Udsmykning og ikke burde
»tilbedes«, og samme Standpunkt indtog
Kirkemødet i Frankfurt 794. C. l. holdt en Tid
Billeddyrkelsen ude, men tabte dog snart deres Bet.
og fristede omsider den Skæbne at blive sat
paa Index.
H. O.

Carolus Dollar, sp. Pjaster fra Karl III og
Karl IV’s Tid. C. D. var i sin Tid en meget
benyttet Mønt i Kina og Japan. De kin.
Bankierer slog et Kontrastempel i de fuldvægtige
Mønter, hvorved mange, p. Gr. a. de mange
Kontrastempler, er blevne næsten ukendelige.
De er nu væsentlig fortrængte af meksikanske
Pjastre og nordam. Dollars.
(E. M.). Th. O.

Carolus Duran [karå↱lys-dy↱rã], se Duran.

Carolus Magnus (lat.), Karl den Store.

Caron [ka↱rǡ], Rose Lucile, f. Meunier,
fr. Operasangerinde, f. i Monerville
(Seine-et-Oise) 17. Novbr 1857, gennemgik
Paris-Konservatoriet, debuterede 1882 i Bryssel som
Valkyrien i Reyer’s »Sigurd«, blev 1885 engageret
ved den store Opera i Paris, hvor hendes
store, varme Sopranstemme, brede
Sangforedrag og sceniske Intelligens hurtig bragte
hende frem i første Række (Donna Anna, Salambo,
Elsa i »Lohengrin«, Jødinden, Sieglinde,
Brünhilde, Desdemona). 1897 gik hun over til Opéra
Comique
, 1903 blev hun ansat som Lærerinde
ved Konservatoriet.
S. L.

Caroni [-rå-]. Biflod til Orinoco i Venezuela,
udspringer paa Sierra Pacaraima, løber i
nordlig Retning og udmunder ved Las Tablas. Dens
største Biflod er den ligeledes fra Sierra
Pacaraima kommende Paragua. Længde omtr. 600
km, fuld af Strømhvirvler.
M. V.

Carora [-↱rå-] (San Juan Bautista
del Portilo de C.
), By i det nordvestlige
Venezuela, ligger 350 m o. H., har et sundt
Klima, er regelmæssig bygget og har c. 5000
Indb., Opdrætning af Heste, Muldyr og Æsler,
Tilvirkning af Læderarbejde og Hængekøjer.
Byen grundlagdes 1572.
M. V.

Caro’s Reagens er et stærkt Iltningsmiddel,
der faas ved at rive Kaliumpersulfat ud i konc.
Svovlsyre og eventuelt fortynde med Is. En
Opløsning af Brintoverilte i konc. Svovlsyre virker
paa samme Maade.
R. K.

Caro’s Syre, d. s. s. Sulfomonopersyre.

Carotin, C26H38, findes i Gulerod (Daucus
carota
); det danner rødbrune, guldgrønt
glinsende, kvadratiske Krystaller, der smelter ved
167,8°, er let opløseligt i Svovlkulstof og
Benzol, tungt opløseligt i Alkohol, Æter og
Kloroform, uopløseligt i Vand; ved Opvarmning
lugter det stærkt af Violrod. C. opløses langsomt
i stærk Svovlsyre med purpurblaa Farve, og af
den dannede Opløsning fældes med Vand
amorf C. i grønne Fnug, der er opløselige i
Svovlkulstof med mørkerød Farve ligesom det
krystalliserede C. Et med C. identisk Farvestof,
en krystalliseret Kulbrinte (C40H56), findes i den
vigtigste Bestanddel af Ovarierne. — C. farves
mørkt indigoblaat ved Indvirkning af luftformet
Svovlsyrling; det fældes ikke i vinaandig
Opløsning af Metalsalte.
(O. C.). R. K.

Carotis, Halspulsaaren, se Blodkar.

Caroto [-↱rå-] (Carotto), Giovanni
Francesco
(Gianfrancesco), ital. Maler fra
Verona (c. 1480—1555). Han er Elev af Liberale
fra Verona og A. Mantegna. Hans
Ungdomsarbejder slutter sig, under Paavirkningen fra
Opholdet i Mantova, til Mantegna’s Stil; da han
1508 kom tilbage til sin Fødeby, gjorde
veronesiske Impulser sig stærkere gældende, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free