Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caroto (Carotto), Giovanni Francesco (Gianfrancesco), ital. Maler fra Verona (c. 1480-1555) - Carouge, By (indtil 1786 en Landsby), i det schweiziske Kanton Genéve, 2 km S. f. Hovedstaden - Carp, Petrache, rum. Statsmand, (1837- ) - Carpaccio, Vittore (Scarpaza; efter Billedsignaturen: Carpatius o. 1.), ital. Maler - Carpeaux, Jean Baptiste, fr. Billedhugger, (1827-1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere satte Venetianerne og særlig, under hans
Rejse til Milano, Lionardo stærke Spor i hans
Kunstudvikling. Efter et Ophold i Casale
vendte han 1528 tilbage til Verona, hvor hans
dekorative Evne fik et stort Virkefelt i
Smykningen af Byens Husfacader. C. har malet mange
dygtig komponerede, farveskønne og fint følte
Billeder, saaledes »Madonna og den hellige
Anna i Skyerne, omgivne af Engle«, et
Alterbillede i S. Fermo i Verona (1528);
Malerisamlingerne i denne By, i Modena og Mantova
indeholder gode Prøver paa hans Kunst. Et
fremragende Arbejde er ogsaa en
Fresko-Cyklus fra Tobias-Legenden i
Spolverini-Kapellet i Veronas Santa Eufemia. Broderen
Giovanni C. var ligeledes en betydelig Maler,
hvis Kunst det er vanskeligt at rede ud fra
ovenn. Broders.
A. Hk.
Carouge [ka↱ru.з], By (indtil 1786 en Landsby),
i det schweiziske Kanton Genève, 2 km S. f.
Hovedstaden, ligger 382 m o. H. ved venstre
Bred af Arve og paa det af Sardinien til Genève
1816 afstaaede Distrikt. C., der ved en Sporvej
er forbundet med Genève, har (1910) 7910 Indb.
og en betydelig Industri, som faar Drivkraft fra
Floden Arve, især Jernsmelteovne og Støberier,
Fajancefabrik, Diamantsliberi, Dynamofabrik,
Møbel-, Tobak- og Chokoladefabrikker.
G. Ht.
Carp, Petrache, rum. Statsmand, f. 29.
Juni 1837 i Jassy, fik sin Uddannelse i
Tyskland og kom 1862 tilbage til sit Fædreland, samt
ansattes i Statsraadet. 1866 blev han
Legationssekretær i Paris, men vendte snart hjem herfra
og var Medstifter af et konservativt Blad.
Maj-Decbr 1870 var han Udenrigsminister, derefter
i nogle Aar Sendemand i Wien og 1876 i 3
Maaneder Undervisningsminister. Han
grundlagde et nyt Mellemparti »Junimister« (af
junimea, Ungdom) og blev 1883—85 paa ny
Sendemand i Wien, hvor han virkede for Rumæniens
Tilnærmelse til Tremagtsforbundet. Efter sin
Hjemkomst medvirkede han til at fortrænge J.
Bratiano fra Magten og blev derefter selv fra
Maj 1888 til April 1889 Udenrigs- og
Landbrugsminister under Th. Rosetti; Decbr 1891—Oktbr
1895 var han paany Landbrugs- og
Handelsminister under L. Catargiu og viste særlig Iver
for at fremme Bondestandens Kaar. Han er
ogsaa den eneste rum. Statsmand, der aabent
har taget Ordet for Jødernes Sag, Juli
1900—Febr 1901 var han Første- og Finansminister,
men kunde ikke gennemføre en Skattereform,
der var fornøden til at bringe Ligevægt i
Statshusholdningen. C. har ogsaa givet sig af med
litterære Arbejder og oversat tre af Shakespeares
ypperste Tragedier.
E. E.
Carpaccio [kar↱pat.∫o], Vittore (Scarpaza;
efter Billedsignaturen: Carpatius o. l.), ital.
Maler af den venetianske Skole. Denne
fortræffelige Kunstner, hvis Livsforhold i øvrigt endnu
er uopklarede — han er født i Venedig — hører
ifølge sin kunstneriske Udvikling til Gentile
Bellini’s Elevkreds. Indflydelsen fra sidstnævnte
Kunstner spores i hans tidligere Arbejder. Til
disse hører Billederne fra den hellige Ursula’s
Liv (1490—98, nu i Akademiet i Venedig), der
udmærker sig ved dygtig gennemført
Perspektiv, Farvepragt og særlig ved følelsesfuld
Skildring af Begivenhederne, denne Egenskab, der
har gjort C. til »Fortælleren« inden for den
venetianske Kunstnerkreds. De flg. Arbejder
som Malerierne til S. Giovanni Evangelista’s
Skole og »Den hellige Georg’s og den hellige
Hieronymus’ Historie« i S. Giorgio degli
Schiavoni i Venedig viser lgn. Karaktertræk. 1510
staar C. paa Højdepunktet for sin Udvikling.
Fra den Tid er bl. a. de første Fremstillinger af
en Billedcyklus om den hellige Stefan’s Levned
for Scuola di S. Stefano i Venedig (»Stefanus
velsignes« [1511] findes i Berlins Mus.; andre
i Louvre, Brera’en i Milano og Stuttgarts Galeri).
C.’s Kunst er særlig rigt repræsenteret i Venedig,
i Akademiet, i S. Vitale (Hovedalterbilledet
[1514]), i S. Giovanni e Paolo (»Jomfru Maria’s
Kroning«), i Museo Correr (Genrebilledet »En
Dame, der spiller«) m. v. — C. er en af
Forløberne for den store Æra i Venedigs Kunst;
hans Kunst har ofte Brødrene Bellini’s
maleriske Kraft og Fylde, Veronese’s Sans for det
pragtfuldt dekorative og peger til Tider i
storladen Stil hen imod Tizian’s Geni. (Litt.: G.
Ludwig e P. Molmenti, »V. C.« [Milano
1906]).
A. Hk.
Carpeaux [kar↱po], Jean Baptiste, fr.
Billedhugger, f. 11. Maj 1827 i Valenciennes, d.
11. Oktbr 1875 paa Slottet Bécon ved Courbevoie
i Nærheden af Paris. Efter en Tids
kunstindustriel
Sysselsættelse
arbejdede han
under Rude og
Duret; med
»Hektor og
Astyanax«
vandt han 1854
den store Pris
med det
dertil knyttede
Rejsestipendium til Rom.
Medens han
her i sine
første Arbejder
(»Neapolitansk
Fiskerdreng«,
udstillet 1858,
i Bronze 1859,
Busten af en
ung Sabinerinde: »Palombella« etc.) sluttede sig ret
nær til sine Lærere, men samtidig viste en
selvstændig, skarp og vaagen Naturiagttagelse,
udviklede hans Kunst sig efterhaanden, bl. a.
under tydelig Paavirkning fra Michelangelo, i en
kras, naturalistisk, udpræget malerisk Retning,
der lader haant om alle traditionelt afstukne
Grænser for Skulpturen og i hensynsløs
Realisme søger at gribe Nuets pulserende Liv og at
give den intense Følelse det rette, rammende
Udtryk. Denne stærkt personlige, maleriske,
udfordrende Kunst med den fortrinlige
Behandling af Marmoret satte hurtig C. paa en
fremskudt Plads, udsat saavel for misbilligende
Kritik som for beundrende Efterligning. I Rom
skabte han saaledes den meget omstridte Gruppe
»Ugolino og hans Børn« (efter Dante), der nu
findes i Bronzeafstøbning i Tuileri-Haven i
 |
| J. B. Carpeaux. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
