Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carreño, Teresa, Pianistinde, (1853- ) - Carrer, Luigi, ital. Digter (1801-50) - Carrera, Rafael (1814-65), Præsident i Guatemala (s. d.). - Carrera, Valentino, ital. dram. Digter, (1834-1895) - Carré's Ismaskine, se Kølemaskiner. - Carretto, Francesco del, neapolitansk General (1788-1861) - Carrick a Rede, en 108 m høj Klippe i Havet ved Kysten af den irske Prov. Ulster (Grevskab Antrim) - Carrick on Suir, By i det sydlige Irland, Grevskab Tipperary, ligger i en frugtbar Egn ved Suir - Carrier, se Duer. - Carrier, Jean Baptiste, fransk Terrorist, (1756-1794)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og stærkt udprægede Personlighed. 1890—91 og
senere optraadte hun i de nordiske Riger dels
ved filharmoniske, dels ved egne Koncerter.
1891 giftede hun sig med Pianisten Eugen
d’Albert, med hvem hun rejste til Amerika
og fejrede ny Triumfer, men fra hvem hun
efter faa Aars Forløb atter blev skilt.
S. L.
Carrer, Luigi, ital. Digter (1801—50), var
en fin og elskværdig, formfuldendt Lyriker med
et mærkværdigt Improvisationstalent. I sit Liv
gav han sig af med mange forsk. Beskæftigelser:
han docerede, en Tid Filosofi i Padua, blev saa
Redaktør af Tidsskriftet Il Gondoliere i
Venedig og var til sidst Inspektør ved det
derværende Museo Correr. Værker: Poesie (1831),
Prose e Poesie (1837, 4 Bd), L’anello di sette
gemme (1838), Ballate (s. A.), Opere scelte
(1855, 2 Bd). C. gav sig ogsaa af med
litteraturhistoriske Arbejder; han har udg. Petrarca,
Foscolo o. fl. ital. Digtere, skrevet om Tasso og
især en Bog om Carlo Goldoni’s Levned og
Værker (3 Bd, 1824). Et Digt, Le stagioni
cristiane, har han tilegnet Oehlenschläger.
(E. G.). E. M-r.
Carrera, Rafael (1814—65), Præsident i
Guatemala (s. d.).
Carrera, Valentino, ital. dram. Digter,
f. 19. Decbr 1834 i Turin, d. 12. Oktbr 1895. Han
var Embedsmand i Toldfaget indtil 1878. Hans
første Stykke, Il lotto, er fra 1859; siden
frembragte han mange, hvoraf Folkekomedien La
quaderna di Nanni (opført 1870 i Firenze)
gjorde særlig Lykke. Af andre Stykker kan
fremhæves La guardia borghese fiamminga (en
Parodi), Folkekomedien Capitale e mono d’opera,
La strage degli innocenti, ABC (sammen med
Broderen, Quintino C.), det satiriske
Lystspil Un avvocato dell’ avvenire, Il denaro del
comune (Parodi), Don Girella, Alessandro
Puschin (Drama, hvori E. Rossi, den berømte
Tragiker, vandt stort Bifald i Hovedrollen), Il
Conte Orazio (fantastisk Skuespil), l’Incubo
(ligeledes), La figliuola del saltimbanco, Gli
ultimi giorni di Goldoni (1881, treakts Lystspil,
roses meget), La filosofia di Giannina (1885). En
samlet Udg. af hans Stykker er udkommet i 4
Bd. Desuden er han Forf. til nogle vellykkede
Rejseskildringer (Per laghi e mari,
peregrinazioni d’uno zingaro) o. a. Skr.
(E. G.). E. M-r.
Carré’s [ka↱res] Ismaskine, se
Kølemaskiner.
Carretto, Francesco del, neapolitansk
General (1788—1861), blev 1806 Officer og
fulgte med Kong Ferdinand I til Sicilien. Han
vendte tilbage 1815 og blev Oberst med
Kommando i Kalabrien. Her førte han en skaanselsløs
Udryddelseskrig med Røverbanderne, men holdt
samtidig gode Miner med Carbonarierne og
var efter Revolutionen 1820 General Pepe’s
Stabschef. Senere svigtede han sine Partifæller
og viste den største Grusomhed ved
Undertrykkelsen af en Opstand 1827 (overgik endog den
berygtede Fyrst Canosa). Han blev til Løn
Markis og General i Gendarmeriet. Som
Politiminister 1831—47 fortsatte han sit
Undertrykkelsessystem, endog med Brug af Tortur og
Bastonade; men da den liberale Bevægelse blev
stærkere, søgte han at udsone sig med dens Ledere
og blev derfor 27. Jan. 1848 pludselig afsat og
landsforvist. Han var da saa alm. hadet, at
ingen ital. Havn vilde modtage ham, og at han
haanedes af Folkemassen ved sin Landgang i
Marseille. Han levede i Stilhed i Montpellier,
men vendte i Slutn. af 1848 tilbage til Neapel.
E. E.
Carrick a Rede [↱kärik-ä-↱ri.d], en 108 m
høj Klippe i Havet ved Kysten af den irske
Prov. Ulster (Grevskab Antrim), er ved en 19
m lang Tovbro forbundet med Fastlandet.
G. Ht.
Carrickfergus [kärik↱fə.gəs], By i det
nordøstlige Irland, Grevskab Antrim, ved Bugten
Belfast Lough, NØ. f. Belfast, med en gl
Klippefæstning ved Havet (bygget i Slutn. af 12. Aarh.
af John de Courci, endnu anvendt som Arsenal
og forsynet med svære Kanoner), et Tugthus, en
lille Havn, Søbade, betydeligt Fiskeri (især paa
i Østers) og c. 4200 Indb. I Nærheden, ved
Duncrue, findes Stensaltgruber.
G. Ht.
Carrick on Suir [↱kärik-än-∫u.ə], By i det
sydlige Irland, Grevskab Tipperary, ligger i en
frugtbar Egn ved Suir og har c. 5400 Indb., et
gl. Slot, opført 1309. Fabrikation af kondenseret
Mælk og Eksport af Agerbrugsprodukter.
Forstaden Carrickbeg ligger paa Suirs modsatte
Bred i Grevskabet Waterford.
G. Ht.
Carrier [↱kärjə], se Duer.
Carrier [ka↱rie], Jean Baptiste, fransk
Terrorist, f. 1756 i Yolet ved Aurillac, d. 1794 i
Paris. Hans Ungdom er lidet kendt. Han
virkede som Advokat, da Dept Cantal 1792 valgte
ham ind i Konventet. Her sluttede han sig til de
ivrigste Revolutionsmænd, gav Stødet til
Oprettelsen af Revolutionstribunalet og medvirkede
til at styrte Girondinerne. Juli-Aug. 1793 var han
Konventets Sendemand i Normandiet, hvor han
optraadte ret maadeholden. Men paa sin
Sendefærd til Vendée, efter at dets Oprør var
slaaet ned, viste han en saa frygtelig Grumhed,
at man har tænkt sig, at hans Forstand havde
taget Skade. Den Krigsret, han oprettede i
Nantes, iværksatte uden Skin af Proces
Massemord paa Skyldige og Uskyldige. Da
Guillotinen ikke arbejdede hurtigt nok, dræbtes de
med Geværsalver, ell. de sattes ud paa Floden
i Fartøjer, der var indrettede paa at synke.
Ved disse Noyader omkom en Gang 90
Mennesker, alle Præster, en anden Gang 58; alle Aldre
og Køn gik det ud over. Uagtet han snart efter
sin Ankomst Oktbr 1793 selv roste sig af sine
Ugerninger i Breve til Konventet, gjorde man
intet for at standse ham; at han, som han selv
og hans senere Forsvarere har paastaaet,
ligefrem skulde være tilskyndet af Ordrer fra
Velfærdsudvalget, er dog ikke rimeligt. Først Febr
1794, da hans Overmod og Udskejelser voldte
for megen Uorden, kaldtes han tilbage. Han stod
i nærmest Forhold til Hébert’s revolutionære
Gruppe, som Robespierre gjorde det af med:
derfor bidrog C. til dennes Fald 9. Thermidor;
men den flg. Reaktion mod Terrorismen og
Klagerne fra Nantes voldte nu hans egen
Undergang. 11. Novbr arresteredes han, og 5 Dage
efter blev han guillotineret. (Litt.: Le
Comte Fleury, C. à Nantes [1897]; Lallié, J. B.
C. d’après des nouveaux documents [1901]).
P. L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
