Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carrion's Sygdom (syn. verruga peruviana), en kronisk Infektionssygdom - Carrizal-Bajo, Havneplads i den chilenske Prov. Atacama - Carroccio kaldtes i Middelalderen de ital. Kommuners Bannervogne, - Carrolit, et graat, metallisk Mineral, sammensat: CuCo2S4 - Carrollton, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 148 km VNV. f. Desmoines - Carron, Flod i Skotland, udspringer i Campsie Fells og falder ved Grangemouth i Forth - carruca (opr. keltisk Ord, senere overført til Latin), firhjulet, gallisk Rejsevogn - Carruthers, William, skotsk Palæontolog og Botaniker, (1830- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkommer ejendommelige vortelignende
Svulster paa Huden. De første Beretninger om
Sygdommens Optræden i Peru stammer fra Midten
af 16. Aarh. Sygdommen har tidligere haft
langt større Udbredelse i Peru end nu. Ogsaa i
Ecuador, Bolivia og Chile har man ment at
kunne finde enkelte Tilfælde. Den peruanske
verruga anses almindeligvis for ikke at kunne
overføres fra Mand til Mand, noget der dog
synes tvivlsomt i Betragtning af det Udfald, der
fulgte et Indpodningsforsøg, som en ung
peruansk Læge, Daniel Carrion, foretog paa
sig selv i 1885. Blod udpresset af en Vortesvulst
fra en Syg indpodede han i begge sine
Overarme. Efter 23 Dage fik han Sygdommen, der
15 Dage senere medførte Døden. I Ihukommelse
heraf kaldes Sygdommen derfor ofte C.’s
Sygdom. Den alm. Antagelse i Peru er imidlertid,
at Sygdommen overføres gennem Vandet i de
smittede Egne. Sygdommens Mikrob er endnu
ubekendt. Nyere Undersøgelser har vist, at den
Feber, der ofte ledsager Sygdommen, skyldes
sekundær Infektion med Bakterier af
Paratyfus Gruppen. Hvor disse ikke er tilstede,
mangler Feber. Inkubationstiden er 15—40 Dage,
maaske i visse Tilfælde meget længere (indtil
12 Maaneder). Overstaaet Sygdom medfører i
Reglen Immunitet. Sygdommen optræder hos
Mennesker i enhver Alder uden særlig Forskel;
efter enkeltes Mening skal Lidelsen ogsaa kunne
være medfødt. Særlig udsatte er Jordarbejdere.
Da den andinske Jernbane blev anlagt, blev
næsten alle Ingeniører og Arbejdere, der var
beskæftigede ved Oroya-Linien, angrebne, og 50 %
af Ingeniørerne og 75 % af de europæiske
Arbejdere bukkede under. Hos Heste, Æsler,
Svin, Hunde og Høns skal Sygdommen kunne
forekomme. Foruden de allerede nævnte
Symptomer iagttages ofte: Kvalme, Brækninger,
Øresusen, Flimren for Øjnene, forbigaaende
Blindhed, Hjertebanken, Kortaandethed, heftig Tørst,
Appetitløshed, Ledsmerter, stærk Sved.
Undertiden Diarré med blodholdige Udtømmelser.
Leveren er ofte betydeligt opsvulmet. I alle
febrile Tilfælde udvikler der sig hurtigt en
betydelig Anæmi. Efter at de nævnte Symptomer
har varet en vis Tid (oftest 25—30 Dage),
indtræder, for saa vidt Sygdommen ikke allerede
er endt dødeligt, en alm. Bedring.
Temperaturen bliver normal. Efter endnu 3—4 Ugers
Forløb indtræder Sygdommen i sit andet Stadie,
hvor Vorterne udvikler sig. Vorterne begynder
som smaa rosafarvede Pletter, der hurtigt
bliver mørke og ophøjede og derpaa gaar over til
vorteformede Svulster, der kan sidde tæt over
hele Legemets Overflade ell. være begrænsede til
enkelte Partier. Størrelsen varierer fra et
Knappenaalshoveds til et lille Æbles. Ogsaa paa
Slimhinderne og i de indre Organer kan lgn. Knuder
bryde frem. Efter Udviklingen af Vorterne
forværres Tilstanden paa ny, og Døden kan
indtræde. Længden af Eruptionsstadiet er som
oftest 4—6 Maaneder, men kan ogsaa vare 1—2
Aar. I Sygdommens tredie Stadie indtræder den
definitive Helbredelse, hvor Almenbefindendet
bedres, og Svulsterne forsvinder. Dødeligheden
er betydelig. Hos de Indfødte omtr. 10 %, hos
Europæere c. 50 % ell. endnu mere.
Den hidtil anvendte Behandling har
indskrænket sig til at mildne de enkelte Symptomer. Af
Vigtighed menes det at være at bringe de Syge
bort fra de smittede Egne og føre dem ned til
Kysten. Af de Indfødte anses et Afkog af Majs
for at være virksomt som Lægemiddel.
O. T.
Carrizal-Bajo [kar.i↱sal-↱waкå], Havneplads
i den chilenske Prov. Atacama, ved Jernbane
forbundet med Yerbabuena, har sammen med
det nærliggende Carrizal alto c. 2500 Indb.,
store Kobbersmelterier og betydelig Udførsel af
Kobber og Sølvertser.
M. V.
Carroccio [ka↱r.åt.∫o] kaldtes i Middelalderen
de ital. Kommuners Bannervogne, der var
ligesom en Pagtens Ark ell. et Palladium for den
enkelte Stads Borgerskab, samt dets Felttegn i
Krig, Ærkebiskop Aribert af Milano skænkede
denne By en C. til Kampen mod Valvassorerne,
og efter Milanos Mønster blev et saadant
Kampmærke alm. i de lombardiske og toskanske Byer,
ja ogsaa Rom fik en C. Disse Indretninger
bestod af en stor firhjulet Vogn, trukket af hvide
ell. røde Okser; derpaa anbragtes en Mast med
Borgerskabets Bannere, en Klokke, et Krucifiks
og et Alter med den indviede Hostie. Det var
Borgernes Stolthed, Symbol paa Særstillingen
lige over for Fyrsterne og de adelige
Lensmænd. Den milanesiske C. udleveredes 1162 til
den sejrende Frederik Barbarossa, 1237 efter et
Nederlag til Kejser Frederik II. (Litt.: Jähns,
»Geschichte der Kriegswissenschaften«, I
[München 1889]).
(E. G.). E. M-r.
Carrolit, et graat, metallisk Mineral,
sammensat: CuCo2S4; det har regulær Krystalform og
forekommer sparsomt i forsk. nordamerikanske
Kobberlejer.
(N. V. U.). O. B. B.
Carrollton [↱kärə£tən], By i U. S. A., Stat
Missouri, ligger 148 km VNV. f. Desmoines ved
Middle Coon River og ved Banen fra
Brunswick til Kansas City. (1910) 3452 Indb. C. har
Mølle- og Uldindustri.
H. P. S.
Carron [↱kärən], Flod i Skotland, udspringer
i Campsie Fells og falder ved Grangemouth i
Forth. Paa Romernes Tid dannede den de
uafhængige Kaledonieres Grænselinie. Ved dens
Bredder ligger Byen C. (c. 1200 Indb.), efter
hvilken de smaa Skibskanoner »Carronader«
er opkaldte, fordi de første af den Slags støbtes
der.
G. Ht.
carruca (opr. keltisk Ord, senere overført til
Latin), firhjulet, gallisk Rejsevogn, senere
indført i Oldtidens Rom, hvor den i Kejsertiden
tillige blev Stadsvogn, for hvis Udstyrelse og
Anvendelse der til forsk. Tid gaves Regler. Den
indrettedes ogsaa som Sovevogn til Natterejser,
c. dormitoria. Gennem ital. og fr.
carrosse er c. paa Dansk blevet til Karosse.
H. A. K.
Carruthers [kä↱răðəz(kə↱ru.þəz?)], William,
skotsk Palæontolog og Botaniker, f. i Moffat 29.
Maj 1830, studerede først Teologi og derpaa
Naturvidenskab i Edinburgh og var fra 1859 til
1895 knyttet til den bot. Afdeling ved British
Museum i London, 1886—90 var C. Præsident
for Linnean Society i London. C. kastede sig
først over Studiet af sin Fødeegns Geologi, men
vendte sig derefter mere mod Botanikken og
behandlede især palæobotaniske Emner. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
