Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 609 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cartagena, By i Prov. Murcia i det sydøstlige Spanien - Cartagena (C. de las Indias), Hovedstad i Staten Bolivar af den sydamerikanske Republik Colombia - Cartago, - 1) Hovedstad i Dept C. i den mellemamerikanske Republik Costa Rica - 2) Stad i Staten Cauca af, den sydamerikanske Republik Colombia - artantræ, se Zebratræ. - carte (fr.), Kort; Blad; Spiseseddel - carte blanche, se carte. - Carteia, Oldtidsby paa den spanske Side af Gibraltar-Strædet - Cartellier, Pierre, fr. Billedhugger fra Paris (1757-1831) - Carteret, en gl Adelsslægt paa Øen Jersey, hvor fl. af dens Medlemmer har været Statholdere - Carteret, Antoine Alfred Desire, schweizisk Statsmand, (1813-1889)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tekstilvarer og udføres Bly, Sølv, Jernerts, Vin,
Frugter og Silke. Industrien beskæftiger sig navnlig
med Skibsbyggerier og Mølledrift. I Omegnen
findes Smeltehytter for Bly, Sølv og Jern. —
C. er anlagt 228 f. Kr. af Hasdrubal under Navn
af Carthago nova (ell. Carthago Spartaria). 210
blev den erobret af Scipio Africanus major.
Under Romerne var den Hovedstad i Prov.
Hispania citerior og havde da stor Bet. 425 blev den
ødelagt af Vandalerne, senere led den under
Krigene mellem Vestgoterne og Araberne. I den
sp. Arvefølgekrig maatte den udstaa fl.
Belejringer. 1823 overgav den sig til Frankrig; 1844
udbrød Oprør mod Regeringen. 1873 var der
atter Opstand paa Flaaden, som laa i Havnen,
Oprørerne holdt Byen besat i 1/2 Aar, men
maatte overgive den efter et Bombardement i
Jan. 1874.
H. P. S.

Situationsplan af Cartagena.

Cartagena [sp. -↱кæna] (C. de las Indias),
Hovedstad i Staten Bolivar af den
sydamerikanske Republik Colombia, har en usund
Beliggenhed paa Østkysten af Darien-Bugten og (1912)
34889 Indb. Staden har en biskoppelig
Domkirke, staar ved Broer i Forbindelse med den
fortrinsvis af Indianere beboede Forstad
Xexemani. Der udføres Okser, Huder m. m., især til
Nordamerika. C. blev grundet 1533; 1585 blev
Staden nedbrændt af Francis Drake. 1697 blev
den indtaget af Franskmændene, men holdt sig
1741 tappert mod Englænderne. Efter
Uafhængighedserklæringen 1815 blev den erobret af
Spanierne under Murillo og blev først 1821
overgivet til den colombiske General Montillo.
M. V.

Cartago, 1) Hovedstad i Dept C. i den
mellemamerikanske Republik Costa Rica, 1417 m o. H.,
grundet 1563, men meget forfalden efter de
frygtelige Jordskælv, som har ødelagt Byen,
især 1723 i Forbindelse med et Udbrud af den
3417 m høje Irazu. 1823 talte C. endnu 30000 Indb.,
1911 kun 5927. I Omegnen avles væsentlig Kaffe.

2) Stad i Staten Cauca af, den sydamerikanske
Republik Colombia, 912 m o. H., med henved
8000 Indb. og Handel med Kvæg, Kakao, Kaffe
og Tobak.
M. V.

Cartantræ, se Zebratræ..

carte (fr.), Kort; Blad; Spiseseddel.
c. blanche [–↱blã.∫], »hvidt Kort«, uindskrænket
Fuldmagt, spise à la c. dvs. efter Spisesedlen.

carte blanche, se carte.

Carteia [-↱tæ^i-], Oldtidsby paa den spanske
Side af Gibraltar-Strædet, ved Calpe, opr.
fønikisk, senere kartagisk og 170—71 rom.
Koloni med en Befolkning af halvromersk
Oprindelse (Soldaterbørn), med lat. Ret, den første
uden for Italien. I Borgerkrigen Flaadestation
for Gn. Pompejus. Rester af Amfiteater,
Termer m. m. ved El Rocadillo.
H. A. K.

Cartellier [kartæ↱l_ie], Pierre, fr.
Billedhugger fra Paris (1757—1831), Elev af Bridan,
var en dygtig og af Samtiden meget skattet
Kunstner, hvis omhyggelig gennemførte
Arbejder viser fin Formfølelse. Han modelerede
Statuer af Aristides og Vergniaud (1805), det
smukke Relief: »Nike uddeler Kranse« til
Louvre (1810), »Napoleon som Lovgiver« (nu i
Versailles), Basrelieffet: »Macks Kapitulation ved
Ulm« for Karruselpladsens Triumfbue i Paris,
Marmorstatuen af General Valhubert for
Avranches, Kolossalstatuen i Bronze af Ludvig XV
(Reims), Mindesmærket over Kejserinde
Josefine (1825 i Ruel) m. m. fl.; Rytterstatuen af
Ludvig XIV foran Versailles Slot er for Hestens
Vedk. C.’s Værk, men Figuren, der oprindelig
var en Ludvig XV (af C.), blev lavet om til
dennes store Navne (af Petitot). C. har endvidere
Bet. p. Gr. a. sin Lærervirksomhed: Rude m. fl.
(Litt.: E. David, Notice historique sur C.
statuaire [Paris 1836]).
A. Hk.

Carteret [↱ka._ət_əret], en gl Adelsslægt paa
Øen Jersey, hvor fl. af dens Medlemmer har
været Statholdere. George C. (1610—80)
overtog 1643 denne Stilling efter sin Farbroder
og forsvarede Øen tappert imod Parlamentets
Tropper; han gjorde Øen til et Fristed for
flygtende Royalister og drev udstrakt Kaperi i
Kanalen, men maatte 1651 opgive sin Modstand
og drage til Frankrig. Efter Restaurationen
kom han tilbage og blev 1661—67 Skatmester
for Flaaden. Han tog ivrig Del i Planerne om
at grundlægge ny Kolonier i Nordamerika,
var 1663 en af de 8 Adelsmænd, hvem Karl II
gav Fribrev paa Carolina, og købte 1664 sammen
med Lord Berkeley den sydlige Del af det
tidligere Ny Nederland. De gav Landet Navnet
New Jersey, men efter hans Død solgtes hans
Del til Kvækerne under W. Penn. Hans
Sønnesøn John C. (1690—1763) fik 1711 Sæde i
Underhuset og 1716 i Overhuset (som
Repræsentant for sin Moder Lady Granville). 1719 blev
han Sendemand i Stockholm og mæglede n. A.
Fred mellem Sverige paa den ene Side,
Danmark, Hannover og Preussen paa den anden;
blev 1721 Statssekretær og 1724—30
Lordlieutenant i Irland. Han var en ivrig Modstander af
R. Walpole og blev efter hans Fald 1742 paa ny
Statssekretær, dog kun indtil 1744, da Krigens
slette Gang fremtvang hans Afskedigelse. Han
tabte dog ikke Kong Georg II’s Yndest og var
siden 1751 Præsident i Gehejmeraadet indtil sin
Død under de skiftende Ministerier, dog uden
politisk Indflydelse. Efter sin Moders Død 1744
blev han selv Jarl Granville.
E. E.

Carteret [kar↱træ], Antoine Alfred
Desire, schweizisk Statsmand, f. 3. Apr. 1813
i Genève, d. 29. Jan. 1889, af en fransk
Hugenotslægt. Han medvirkede 1841 til det radikale
Partis Sejr og valgtes næste Aar til Kanton

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>