Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cartwright, Edmund, (1743-1823) - Cartwright, John, eng. Frihedsmand (1740-1824) - Cartwright, Thomas, engelsk Puritaner (c. 1535-1603) - Cartwright, William, engelsk lyrisk og dramatisk Digter (1610-43) - Carucci, J., italiensk Maler, se Pontormo. - Carulli, Ferdinand (1770-1841), ital. Guitarvirtuos og Komponist - Carum L., Slægt af Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), en- ell. fleraarige og oftest glatte Urter - Caruncula er i Anatomien Navnet paa forskellige vortelignende Forhøjninger - Carupano, Havnestad i det nordøstlige Venezuela - Carus, Carl Gustav, tysk Læge (1779-1868) - Carus, Julius Victor, tysk Zoolog og Anatom, (1823-1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præbendarius i Lincoln. Medens han var Præst i
Doncaster (1785—96), opfandt han en mek.
Vævestol, som han forbedrede (1786—88), og som
han benyttede i et af ham oprettet, ikke
ubetydeligt Væveri, som fra 1789 arbejdede med
Dampkraft. 1789—90 opfandt han en Bryde- og
Svingemaskine for Hør og forsøgte sig som
Opfinder paa fl. mek. Omraader, hvorved han
udviste en betydelig Originalitet, uden dog at
frembringe noget af varig Bet. 1810 fik han, der
havde sat mange Penge til paa sine Opfindelser,
af Parlamentet en Præmie paa 10000 £. Som
Forf. gjorde han sig bemærket ved Digtet
Armyne and Elvira.
K. M.
Cartwright [↱ka.ətra^it], John, eng.
Frihedsmand (1740—1824), ovenn.’s Broder, var
Søofficer 1758—71 og Major i Militsen 1775—92,
samt tillige Godsejer. Han optraadte 1774 som
Talsmand for Nordamerikas Frihed og udsendte
1775 et Flyveskr., hvori han ligefrem erklærede
dets Uafhængighed for at være til
Storbritanniens Gavn og Ære. Et andet Flyveskr., 1776,
rejste Spørgsmaalet om en Valgreform, og 1780
stiftede han et Selskab til Fremme af denne
Sag; hvor fremskredne hans Synsmaader var,
ses bedst af, at han krævede baade alm.
Valgret, hemmelig Afstemning og aarlige Valg til
Underhuset. Senere tog han aabent Ordet for
den fr. Revolution og var ligeledes med i
Arbejdet mod Slavehandelen. 1810 genoptog han
Kampen for en Valgreform, og endnu 1819
optraadte han, 79 Aar gl. paa et Folkemøde i
Birmingham for at gøre Indsigelse mod
Myndighedernes voldsomme Adfærd over for
Folkemødet i Manchester; det paadrog ham en Bøde
af 100 £. I alt udsendte han i Tidens Løb omtr.
80 større ell. mindre Skr. C.’s Levned og
Brevveksling udgaves 1826 i 2 Bd.
E. E.
Cartwright [↱ka.ətra^it], Thomas, engelsk
Puritaner (c. 1535—1603). 1570 blev C. teologisk
Prof. i Cambridge, men maatte allerede Aaret
efter nedlægge sit Embede p. Gr. a. sine skarpe
Udfald mod den eng. Statskirke. Han rejste til
Genève, hvor han sluttede Venskab med Beza;
men 1572 vendte han tilbage til England og kom
i heftig Kamp med Ærkebiskop Withgift i
Canterbury p. Gr. a. sine fornyede Angreb paa den
anglikanske Kirke, og i de flg. Aar indtil 1592 er
han snart i Fængsel i England, snart paa fri
Fod paa Fastlandet, men lige uforknyt i sine
Angreb paa Statskirken og i sit Forsvar for en
Kirkestat efter Calvin’s Mønster. De sidste 11
Aar af sit Liv havde han Fred og Frihed til at
prædike.
L. M.
Cartwright [↱ka.ətra^it], William, engelsk
lyrisk og dramatisk Digter (1610—43). C. var
Præst og blev en berømt Prædikant. Som Digter
hørte han til Ben Jonson’s Skole og er en af de
berømteste af »Benjamin’s Stamme«, som
Jonson’s Efterfølgere kaldtes. Af hans 4 Skuespil
kan nævnes den romantiske Komedie The Royal
Slave, en Satire rettet mod Puritanerne, der
1637 opførtes af Studenter for Kongen og
Dronningen i Oxford. Hans Skuespil findes i
Dodsley’s Old Plays, hans Digte i Chalmers’ British
Poets, Bd VI.
(C. K.). I. O.
Carucci [ka↱rut.∫i], J., italiensk Maler, se
Pontormo.
Carulli, Ferdinand (1770—1841), ital.
Guitarvirtuos og Komponist af over 300 Værker
for sit Instrument samt en meget anset og
benyttet Guitarskole.
S. L.
Carum L., Slægt af Skærmplanterne
(Kommen-Gruppen), en- ell. fleraarige og oftest glatte
Urter med 2—3 Gange fjerdelte Blade, hvis Afsnit
gerne er meget smalle; de øvre Blade har Flige
ved Skedernes Grund; Kronerne er hvide og
Enkeltfrugterne mer ell. mindre sammentrykte,
elliptiske, svagt krummede og tydelig tiribbede.
Henved 45 Arter i tempererede og subtropiske
Egne. Den vigtigste Art er C. Carvi L.
(Kommen, no. Karve), som bliver indtil 0,60 m
høj; Storsvøbet bestaar kun af eet Blad, og
Smaasvøbet mangler. Den blomstrer i Maj—Juni,
vokser alm. vildt paa Marker og Veje i hele
Europa (i Norge indtil 71° 7′). Frugterne
(Kommen) anvendes som Krydderi og i
Brændevinsbrænderierne. I visse Lande, som Holland og
Norge, er Produktionen og Udførslen betydelig
(se Kommen). Ogsaa Rødderne anvendes hist
og her til Føde. C. Bulbocastanum Koch.
vokser i Sydeuropa; Rødderne
(Jordkastanier) spises kogte eller ristede som
Kastanier.
A. M.
Caruncula er i Anatomien Navnet paa
forskellige vortelignende Forhøjninger, f. Eks. C.
sublingualis under Tungen med
Spytkirtelmundinger; C. lacrymalis i den indre Øjenkrog; C.
myrtiformis, Rester af den deflorerede Hymen.
S. B.
Carúpano [-↱ru-], Havnestad i det nordøstlige
Venezuela, ligger i en frugtbar Egn, der
frembringer megen Kakao og Sukker. I Nærheden
findes Sølv- og Blygruber. C. har 10000 Indb.
M. V.
Carus, Carl Gustav, tysk Læge
(1779—1868). Efter 1811 at have taget Doktorgraden
i Leipzig blev han 1814 Prof. i
Fødselsvidenskab og Forstander for Jordemoderskolen i
Dresden; i denne Stilling forblev han, til han
1827 blev Livlæge. S. A. indtraadte han i
Medicinalbestyrelsen og havde en væsentlig
Indflydelse paa Ordningen af Medicinalvæsenet. C.
var stærkt paavirket af den naturfilosofiske
Retning i Medicinen og har især haft Bet. for
Anatomi, Kranioskopi og Psykologi. Han har
desuden forfattet forsk. Arbejder over Gynækologi
og Fødselsvidenskab, hvilke to Specialiteter han
paa det bestemteste vilde have forenede og ikke
studerede hver for sig. 1862 blev han Præsident
for det kejserlige Leopoldinsk-Karolinske
Akademi, et Bevis for den Anseelse, han nød. C. var
en Ven af Goethe og har skrevet flere
Afhandlinger om ham, deriblandt »Goethe und seine
Bedeutung für diese und die künftige Zeit«
(1863).
G. N.
Carus, Julius Victor, tysk Zoolog og
Anatom, f. 1823 i Leipzig, hvor han studerede
Medicin og Naturvidenskab, d. 1903. 1849 blev
han Konservator ved det anatomiske Museum i
Oxford, 1851 disputerede han i Leipzig, hvor
han 1853 blev Professor i komparativ Anatomi
og Direktør for den zootomiske Samling. Under
Wyville Thomson’s Fraværelse paa
Challenger-Ekspeditionen vikarierede C. for ham som
Professor i Zoologi i Edinburgh 1873—74. Af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
