Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Casablanca-Sagen, en i Septbr 1908 mellem Frankrig og Tyskland opstaaet Konflikt - Casa di Miranda, se Nilsson, Chr. - Casalanza, Landsby i Syditalien, Prov. Neapel, bekendt fra den her 22. Maj 1815 afsluttede Konvention - Casale Monferrato, By i Norditalien, Prov. Alessandria, ligger 20 km S. f. Vercelli - Casalepusterlengo, Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger 30 km SSØ. f. Pavia - Casaligrønt, se Kromille. - Casalis, Eugène, fr. Missionær, (1812-91) - Casalmaggiore, By i Norditalien, Prov. Cremona, ligger 40 km SØ. f. Cremona - Casalnuovo, se Cittanova. - Casamance (Cazamanca), Kystflod i Vestafrika, Senegambien, har sine Kilder i Bjerglandet Futa Djallon - Casanare, Flod i Colombia, udspringer paa Østcordilleren og falder ud i Rio Meta. - Casanova, Francesco, Maler og Raderer, (1727-1802) - Casanova, Gian Giacomo Geronimo, kaldet Chevalier de Seingalt, Eventyrer og Mémoireforfatter, (1725-1798)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haag, hvis Kendelse gik ud paa, at der paa
begge Sider var begaaet Fejl, sluttede den 29.
Maj 1909 med en gensidig Undskyldning. P. J. J.
Casa di Miranda, se Nilsson, Chr.
Casalanza [-’lantsa], Landsby i Syditalien,
Prov. Neapel, bekendt fra den her 22. Maj 1815
afsluttede Konvention, ifølge hvilken Neapel
efter Murat’s Nederlag blev overgivet til
Østerrigerne. Den østerrigske General Bianchi fik
Titlen Hertug af C. H. P. S.
Casale Monferrato, By i Norditalien, Prov.
Alessandria, ligger 20 km S. f. Vercelli ved
Po-Flodens højre Bred. (1911) 34068 Indb. C. M.
ligger ved den nordøstlige Ende af Bjerglandet
Mcnferrat som Turin ved den vestlige, har
strategisk Bet. som det første Overgangssted
over Po neden for Turin og har derfor altid
været og er endnu stærkt befæstet. C. M. har en
stor Domkirke og et gammelt Raadhus, er
Bispesæde og driver betydelig Silkeindustri.
H. P. S.
Casalepusterlengo [-’læŋgo], Flække i
Norditalien, Prov. Milano, ligger 30 km SSØ. f. Pavia.
(1911) 6094 Indb. C. er Jernvejsknudepunkt, har
et gammelt Citadel og driver Handel med
Landbrugsprodukter og Ost. H. P. S.
Casaligrønt, se Kromilte.
Casalis [kasa’li(s)], Eugéne, fr. Missionær,
(1812-91), virkede fra 1833 i Sydafrika blandt
Basutoerne som Udsending fra det parisiske
Société des missions évangéliques. 1856 kaldtes
han hjem for at lede Missionsskolen, og i denne
Stilling blev han indtil 1882. 1849 oversatte han
Salmerne paa Basuto-Sproget og 1857 det nye
Testamente. Han har yderligere bl. a. skrevet:
Les Bassoutos ou 23 années de séjour et
d’observations au sud de l’Afrique (1860) og Mes
souvenirs (1883). 1857-80 redigerede han Journal
des missions évangéliques. A. Th. J.
Casalmaggiore [-ma’d’3ore], By i Norditalien,
Prov. Cremona, ligger 40 km SØ. f. Cremona
paa højre Bred af Po, hvorover der fører en
Bro. (1911) 17188 Indb. C. beskyttes ved store
Dæmninger mod Oversvømmelser. Byen har et
smukt Torv med Raadhus, et Bibliotek og et
Teater. Den tilvirker Majolika, Glas og Læder.
Det tidligere Fyrstendømme C. var i
Marcheserne af Salvaterra’s Besiddelse.
Francesco Sforza besejrede her 1448 den venetiaiiske
Flaade. H. P. S.
Casalnuovo [-’nuåvo], se Cittanova.
Casamance [portug. kəzə’masə, fr. kaza’ma.s]
(Cazamanca), Kystflod i Vestafrika,
Senegambien, har sine Kilder i Bjerglandet Futa
Djallon og falder S. f. Gambia i Atlanterhavet
med en vid Munding, som er stærkt tilsandet,
ved Højvande dog passabel for Skibe med indtil
4 m’s Dybtgaaende. Indløbet forsvares af Fortet
Carabane; højere oppe af Floden ligger Fortet
Sedhiou. C. A.
Casanare, Flod i Colombia, udspringer paa
Østcordilleren og falder ud i Rio Meta.
Casanova [-’nåva], Francesco, Maler og
Raderer, f. i London 1727, d. i Brühl ved Wien
1802. C. uddannedes i Italien, var 1751 i Paris,
1752-56 i Dresden, fra 1757 igen i Paris; her
malede han meget, blev stærkt skattet
(Akademimedlem, peintre du Roi) og sluttede sig i sin
Kunst til Parrocel og Bourguignon; i Dresden
G. G. G. Casanova. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>