Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Casanova, Gian Giacomo Geronimo, kaldet Chevalier de Seingalt, Eventyrer og Mémoireforfatter, (1725-1798) - casaque (fr.), se Just-au-corps. - Casarca (Rustand), se Ænder. - Casares, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 7 km fra Kysten i Genils Dal - Casas grandes, sp.: »de store Huse«, fritstaaende kolossale Bygninger fra forhistorisk Tid i Centralamerika - Casati, Gabrio, Greve, ital. Statsmand (1798-1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i personligt Bekendtskab til mangfoldige af den
Tids berømte Personligheder: Crébillon,
Fontenelle, Voltaire, Rousseau, Haller, Rafael Mengs,
Winckelmann, Farinelli o. m. a.; alle Hoffer
vidste han at skaffe sig Adgang til: Mme.
Pompadour viste ham sin Bevaagenhed, i Potsdam
blev han modtaget i Audiens af Frederik den
Store, som tilbød ham Plads som Lærer ved den
nys oprettede Kadetskole; i Petrograd viste
Katarina ham Velvillie, i Warszawa blev han
modtaget af Kong Stanislaus med aabne Arme, i
Rom gjorde Clemens XIII ham til apostolisk
Protonotar og Ridder af den gyldne Spore (1760)
o. s. v. Men alt som C. blev ældre, svækkedes
hans Tiltrækningskraft; skønt han selv blev
alvorlig saaret ved sin berømte Duel i Polen med
Kronstorfeltherren Branicki, betegner dog denne
Tvekamp Toppunktet for hans Lykke; fra den
Tid gik det ned ad Bakke. Fra Wien, hvor
Herskerinden Maria Theresia var ivrig for
Sædernes Renhed, blev han udvist, ligesaa fra Paris,
hvor han i fl. Aar havde forrykket Hovedet paa
den gl. Markise d’Urfé, hvem han lovede at
skaffe en ny Tilværelse som en smuk Yngling;
i London førte hans Vej ham tæt forbi Galgen
og i Spanien tæt forbi Baalplads og Rettersted.
Endelig efter mange Aars rastløs Omflakken
slog han sig Decbr 1772 ned i Triest, og
arbejdede nu paa at genvinde Venedigs
Statsinkvisitorers Naade og opnaa Tilladelse til at vende
tilbage. Denne Tilladelse fik han endelig Septbr
1774, paa den Betingelse, at han modtog en
Plads som Inkvisitorernes hemmelige Agent i
Venedig og Omegn, og med denne ydmygende
Stilling maatte han lade sig nøje. Ikke des
mindre færdedes han endnu i det gode Selskab.
Men hans trange Kaar og tvetydige Situation
havde gjort ham bitter og pirrelig; af en
ubetydelig Grund mente han sig fornærmet af en
af sine fornemme Velyndere og offentliggjorde
et voldsomt Angreb paa denne. Følgen heraf
var, at hele den venetianske Adel rejste sig
mod C., og han maatte paa ny (Septbr 1782)
forlade sin Fødeby. Efter lang Omflakken —
Triest, Innsbruck, Mainz, Köln, Amsterdam —
kom han til Paris, hvor han Foraaret 1784
gjorde Bekendtskab med Rigsgreve Josef af
Waldstein. Denne vilde berede den navnkundige
Eventyrer et Alderdomsly og tog ham med sig
til sit Slot Dux i Böhmen i Egenskab af
Bibliotekar. Her tilbragte C. sine sidste Leveaar,
glædelige, naar Waldstein ell. dennes Onkel,
Prinsen af Ligne, residerede der, kummerlige, naar
han var alene mellem et raat og Spottelystent
Tjenerskab. Han ligger begravet paa
Kirkegaarden i Dux. — Hans berømmelige Memoirer
(indtil 1773) er skrevne paa Fransk. Deres
Paalidelighed er ofte omtvistet, men maa nu anses
for hævet over enhver Tvivl. Stilen er bizar, men
Fremstillingen overordentlig livfuld og
dramatisk. De yder værdifulde hist. og personalhist.
Oplysninger, og som Helhed giver det
vidtløftige Arbejde — om det end skæmmes af talløse
alt for detailleret udmalede Elskovshistorier —
et yderst værdifuldt Bidrag til den hendøende
Rokokotids Karakteristik. Memoirerne udkom
under Titel Mémoires écrits par (C.) lui-même
etc. (12 Bd, Leipzig, Paris, Bryssel 1826—38),
nyeste Udg. Paris 1880; en tysk Bearbejdelse
var allerede udkommet 1822—26. Senere er de
oversatte paa adskillige Sprog. C.’s litterære Ry
hviler udelukkende paa Memoirerne; de mange
Skr, han selv udgav, vakte ikke en Gang i hans
Samtid synderlig Opmærksomhed og er nu
sjældne. Paa Slottet i Dux findes hans
Korrespondance fra hans sidste Tid; den udgives nu
delvis af Alessandro d’Ancona og Pompeo
Molmenti. (Litt.: Barthold, »Geschichtl.
Persönlichkeiten in C.’s Mem.« [Berlin 1846]; Ch.
Henry, J. C. et la critique historique i Revue
historique [1884]; Ottmann, »Jacob C.«
[Stuttgart 1900; med Bibliografi]).
(F. J. M.). P. L. M.
casaque [ka↱zak] (fr.), se Just-au-corps.
Casarca (Rustand), se Ænder.
Casares [ka↱saræs], By i det sydlige Spanien,
Prov. Malaga, ligger 7 km fra Kysten i Genils
Dal, 1450 m o. H. paa en stejl Klippe. (1900)
5702 Indb. Ved C. findes Svovlkilder.
H. P. S.
Casas grandes, sp.: »de store Huse«,
fritstaaende kolossale Bygninger fra forhistorisk
Tid i Centralamerika. Navnlig kendes Levninger
i Egnen om Rio Gila i Arizona, hen imod den
meksikanske Grænse. Mest kendt er en paa
større Kort c. 14 km fra Florence afsat Ruin,
der særligt betegnes Casa grande. Den
opdagedes henimod 1800 og havde da fl. Bygninger
med indtil 4 Etager, men intet Tag. 1881 lod
De forenede Stater det endnu bevarede bringe i
saadan Stand, at det kan bestaa ogsaa i
Fremtiden, men til Stede var da kun en central
Bygning, 18 m lang, 13 m bred, 6,15—7,60 m høj,
endnu med to Etager, bygget af meget store,
lufttørrede Lerblokke (1 X 1,50 m). Væggenes
Overflade bar Spor af at have været glattet
og pudset. Indvendig har været fl. Rum. C. g.
var antagelig store Fælleshuse; de henføres til
Pima-Indianernes Forfædre. I Meksiko skal
findes et saadant Anlæg af 240 m Længde, 75 m
Bredde.
H. A. K.
 |
| Casa grande. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
