Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caserta, Prov. i Syditalien, Landskabet Kampanien, tidligere kaldet Terra di Lavoro - Cash, - 1) Vægt i Kina = Li - 2) Engelsk Navn for den kin. Mønt Li. - 3) Regningsmønt i Kalkutta, 1/20 Pie - 4) Kobbermønt i Pondicheri, 1/192 Rupie - Cashel, By i Irland, Grevskab Tipperary - Casilinum. i Oldtiden en By i Kampanien ved Volturnus tæt ved Capua - Casimiroa Llav. et Lex., Slægt af Rutaceer, Træer med spredte, langstilkede og fingrede Blade - Casimir-Périer, Auguste, fr. Statsmand, (1811-1876) - Casimir-Périer, Auguste Jean, Præsident for den fr. Republik (1894-95), (1847-1907)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
791616 Indb. ell. 132 pr km2. Mod Ø. er Prov.
opfyldt af Apenninernes Udløbere, medens den
mod V. er lavere og overordentlig frugtbar og
veldyrket. Agerbruget sysselsætter den største
Del af Befolkningen; der avles Korn,
Foderurter og Bælgfrugter, Bomuld, Batater, Morbær,
Vin, Oliven og Sydfrugter. Ogsaa Fiskeriet
saavel som Industrien er betydelige. Skovene
leverer en Del Tømmer, og fra Bjergene faas
Marmor og Travertin. Prov. deles i 5 Kredse:
Caserta, Gaëta, Nola, Piedimonte
d’Alife og Sora. — Prov.’s Hovedstad
C., Caserta Nuovo, ligger 24 km NNØ. f.
Neapel. (1911) 33200 Indb. C. har et kgl. Slot,
der er et af de prægtigste og største i hele
Europa, opført midt i 18. Aarh. af Karl III,
med herlige Haveanlæg og en mægtig Akvædukt,
Ponte della Valle. Sædet for en Biskop,
Præfekten og en Handelsdomstol. Gymnasium,
en tekn. og en Agerbrugsskole, Silkespinderier
og Væverier.
H. P. S.
Cash [eng. kä∫], 1) Vægt i Kina = Li. Som
Handelsvægt varierer den fra 0,028 til 0,038 gr.
Som Guld-, Sølv- og Møntvægt er den 0,037573 gr.
2) Engelsk Navn for den kin. Mønt Li.
3) Regningsmønt i Kalkutta, 1/20 Pie eller
0,04 Øre.
4) Kobbermønt i Pondicheri, 1/192 Rupie. Nuv.
Værdi omtr. 1/2 Øre.
(E. M.). Th. O.
Cashel [↱kä∫ə£], By i Irland, Grevskab Tipperary,
ved Great Southern and Western Jernbanen,
ligger omkr. den isolerede Rock of C., som
hæver sig enlig og brat op af den vide Slette,
og hvis Top krones af Ruinerne af den gl. St
Patrick-Domkirke, et rundt Taarn og et Kapel,
der skal være opført i 12. Aarh. af Kong
Cormac M’Garthy. Iflg. Sagnet grundede Kong Corc
Mac Luighdheach af Munster en Borg her i 5.
Aarh. C. har c. 2900 Indb.
G. Ht.
Casilinum, i Oldtiden en By i Kampanien
ved Volturnus tæt ved Capua. Byen havde
militær Bet., da det var ved den, at Via Appia
førte ovef Floden; i Nærheden deraf var det,
at Hannibal 217 f. Kr. narrede Fabius ved den
bekendte List med Okserne; Aaret efter blev
selve C. navnkundig ved den haardnakkede
Modstand, som kun lidt over 1000 Prænestiner
og Etrusker gjorde Hannibal, der vilde rykke
frem imod Rom. Byen var senere ganske
ubetydelig; paa dens Sted grundlagdes 856 e. Kr.
det nuv. Capua.
Kr. E.
Casimiroa Llav. et Lex., Slægt af Rutaceer,
Træer med spredte, langstilkede og fingrede
Blade, hvis Smaablade er næsten læderagtige,
lancetdannede. De kortstilkede Blomster sidder
i Top. Stenfrugt. C. edulis Llav. et Lex.
(Meksiko) er et stort Træ, hvis Frugter bliver c. 8
cm i Tværmaal og er spiselige, men skal have
søvndyssende Egenskaber. Af Bladene faas et
Middel mod Diarré.
A. M.
Casimir-Périer [kazi↱mir-pe↱rie], Auguste,
fr. Statsmand, f. 20. Aug. 1811, d. 6. Juni 1876,
Søn af Julikongedømmets navnkundige Minister
C. P. (se Périer), blev 1831
Legationssekretær i London under Talleyrand og forblev i den
diplomatiske Tjeneste (siden 1843 Sendemand i
Hannover), indtil han 1846 valgtes til
Deputeretkamret, hvor han støttede Guizot. 1849—51 var
han Medlem af Nationalforsamlingen,
protesterede Decbr 1851 mod Statskuppet og blev en
kort Tid holdt fængslet. Under Kejserdømmet
levede han paa sine Godser, men skrev fl.
Flyveskrifter mod dets Finansstyrelse og søgte
1869 forgæves Valg til den lovgivende
Forsamling som Oppositionsmand. 1871 blev han valgt
til Nationalforsamlingen og tog ivrig Del i
Drøftelsen af de finansielle Spørgsmaal, idet han
bekæmpede Beskyttelsessystemet og tilraadede
en Indkomstskat. Oktbr s. A. blev han
Indenrigsminister, men trak sig tilbage Febr 1872,
fordi Nationalforsamlingen ikke vilde flytte til
Paris. Medens han hidtil havde hørt til
Orleanisterne, sluttede han sig nu til venstre
Centrum og blev »Fornuftrepublikaner«, ɔ: han
antog ligesom Thiers Republikken ikke som en
Hjertesag, men som en Fornuftsag, fordi et
Kongedømme ikke kunde oprettes uden en
Revolution. C. var paa ny Indenrigsminister
18.—24. Maj 1873, da Thiers blev fortrængt fra
Magten; bekæmpede Broglie’s Planer om
Kongedømmets Genoprettelse og tog væsentlig Del i
Forhandlingerne om en ny Forfatning. Juli 1874
fremsatte han Forslag om at kundgøre
Republikken med en Præsident og to Kamre. Da
Forfatningslovene Febr 1875 var vedtagne, fik han
Tilbud af Mac Mahon om at danne et nyt
Ministerium, men afslog det, da Præsidenten ikke
vilde give ham fri Hænder m. H. t. dets
Sammensætning. Decbr s. A. blev han livsvarig
Senator.
E. E.
Casimif-Périer [kazi↱mir-pe↱rie], Auguste
Jean, Præsident for den fr. Republik
(1894—95), f. 8. Novbr 1847, d. 11. Marts 1907. Søn af ovenn.
A. C., gjorde 1870 frivillig Tjeneste i
Mobilgarden under Paris’ Forsvar og vandt
Æreslegionens Kors (bar 13. Oktbr sin saarede Chef bort
fra Valpladsen) og var 1871—72 Sekretær for
sin Fader, medens denne var Minister. Han
valgtes 1874 til Departementsraadet for Aube og
1876 til Deputeretkamret, hvor han havde Sæde
indtil 1894. Han sluttede sig straks til
Republikanerne, dog til deres mest maadeholdne
Gruppe, venstre Centrum. Vinteren 1877—78 var
han Understatssekretær i
Undervisningsministeriet under Bardoux. Febr 1883 nedlagde han sit
Valgbrev af Misnøje med Forslaget om
Prinsernes Udvisning, men blev straks efter genvalgt
og blev Oktbr s. A. Understatssekretær i
Krigsministeriet indtil Jan. 1885. Han var 1890—92
en af Kamrets Viceformænd samt Formand for
Finansudvalget og blev 11. Jan. 1893 valgt til
Kamrets Formand. Han røgtede dette Hverv
med stor Takt og Dygtighed, og kun ugerne
opgav han det for at overtage Første- og
Udenrigsministeriet 3. Decbr. Da han 22. Maj 1894
afgik som Minister, blev han paa ny valgt til
Formand, men allerede en Maaned efter (27.
Juni) ved Nationalforsamlingens Valg (med 451
Stemmer af 851) ophøjet til Republikkens
Præsident efter Carnot. Der sagdes, at denne selv
havde udset ham til at være sin Eftermand.
Allerede som Minister udtalte han den Tanke,
at man skulde give Monarkisterne som en Slags
Efternølere Tid til at naa den fremadskridende
republikanske Hær, og han søgte at vinde dem
ved at opgive den tidligere Holdning imod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
