Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cass, Lewis, nordamer. Statsmand, (1782-1866) - cassa (ital.), Tromme; gran c., den store Tromme. - cassa (ital.), Kasse, Pengekasse, Penge, bruges i Handelssproget som kort Betegnelse for kontante Penge - Cassagnac, Adolphe Granier de, fr. Journalist og Politiker, (1806-1880) - Cassagnac, Paul Granier de, (1843-1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mæglingsforslag om Kaliforniens Optagelse i
Unionen og om flygtende Slavers Udlevering;
ligeledes 1854 Nebraskaloven som ivrig Hævder af
Nybyggernes Selvbestemmelsesret med Hensyn
til Slaveriet. Endelig blev han 1857
Udenrigsminister, men tog Afsked i Decbr 1860 af
Harme over sine Embedsfællers aabenlyse Velvilje
over for Sydstaternes Opstandslyster og
Præsident Buchanan’s vaklende og tvetydige
Holdning. Til sin Død blev han Unionens Sag tro.
(Litt.: Mc. Laughlin, L. C. [Boston, 2.
Udgave 1899]).
E. E.
cassa (ital.), Tromme; gran c., den store
Tromme.
cassa (ital.), Kasse, Pengekasse,
Penge, bruges i Handelssproget og ved al Slags
Regnskabsvæsen almindelig som kort Betegnelse
for kontante Penge og kontant Betaling.
Betalingsvilkaaret per cassa, per kontant betinger
i Varehandelen ikke absolut, at Betalingen skal
erlægges samtidig med Varernes Modtagelse;
ofte indrømmes sædvanemæssig en vis kortere
Betalingsfrist: 8 Dage, 14 Dage, stundom endog
30 Dage. Det er ved Betaling per cassa heller
ikke udelukket, at der ydes en Afkortning
(Rabat, s. d.) som Godtgørelse for den kontante
Betaling. Skal Prisen forstaas uden Rabat,
bruges Udtrykket netto cassa ell. per netto cassa.
Ved Handelen med Børspapirer kaldes
Forretninger per cassa,
Cassaforretninger, saadanne, som afvikles straks imod
kontant Betaling i Modsætning til saadanne, som
afsluttes per medio ell. per ultimo, d. v. s. som
skal afvikles ved Midten ell. Slutningen af
Maaneden.
(C. V. S.). Th. O.
Cassagnac [kasa↱njak], Adolphe
Granier de, fr. Journalist og Politiker, f. 11. Aug.
1806, d. 31. Jan. 1880. Han skrev tidlig i nogle
sydfranske Blade og kom 1832 til Paris, hvor
han paa V. Hugo’s Anbefaling blev Medarbejder
af Journal des Débats. I Førstningen gav han
sig mest af med litterære Spørgsmaal som ivrig
Talsmand for Romantikken, idet han rev ned
paa alle ældre ell. nyere Forf. for at hæve V.
Hugo. Senere slog han sig paa Politik,
forsvarede i E. Girardin’s Presse Ministeriet Molé
og endelig som Redaktør af det
ultrakonservative Époque Guizot’s Styrelse. Særlig gjorde han
sig bemærket ved sit voldsomme Sprog og sine
jævnlige Dueller. Skønt han haanlig havde
omtalt Louis Napoleon’s mislykkede Forsøg 1836
og 1840, sluttede han sig 1849 straks til den ny
Præsident og var 1852—70 uafbrudt Medlem af
den lovgivende Forsamling. Han hørte her til
Kejserdømmets varmeste Tilhængere, stemte
imod ethvert frisindet Fremskridt, bl. a. mod
den ny Presselov 1868, og beskyldte ligefrem de
republikanske Bladudgivere for at være
bestukne af den preuss. Regering. 1870 var han en af
Førerne for Oppositionen imod Ministeriet
Ollivier. Siden 1866 var han Udgiver af Bladet
Pays, der stadig ophidsede til Krig imod
Preussen, og efter Kejserdømmets Fald 1870 drog
han til Belgien og udgav herfra Bladet Drapeau,
som gratis uddeltes bl. Krigsfangerne. 1876
valgtes han til Deputeretkamret, men traadte helt
i Skygge for Sønnen. C. har ogsaa udgivet en
Rk. Skr, omhandlende Frankrigs Historie siden
Revolutionstiden, bl. a. »Napoleon III’s Historie«
(2 Bd, 1874—79), men de vidner hverken om
Kundskab ell. om Upartiskhed.
E. E.
Cassagnac [kasa↱njak], Paul Granier de,
f. 2. Decbr 1843, d. 3. Novbr 1904, ovenn.’s Søn,
begyndte sin Løbebane 1866 som Medarbejder
af Pays og overgik snart sin Fader i
Voldsomhed over for
politiske
Modstandere og i
Dueller, bl. a.
med G.
Flourens og H.
Rochefort. Som
ivrig Tilhænger
af Kejserinde
Eugénie’s
klerikale og
krigslystne Politik
blev han
allerede 1868
Ridder af
Æreslegionen og
rettede 1869
de heftigste
Angreb paa
Prins
Napoleon, samt 1870 paa E. Ollivier’s Ministerium. C.
deltog i Krigen 1870 som frivillig Zuav, men blev
Krigsfange allerede ved Sedan. 1872 begyndte
han igen at udgive Pays, kastede sig med al sin
Voldsomhed imod Republikanerne og fik snart
ny Dueller, bl. a. med A. Ranc (1873), medens
han 1876 afslog Clémenceau’s Udfordring
(ligesom 1868 Lullier’s). 1876 valgtes han til
Deputeretkamret som udpræget Napoleonist og lagde
aabenlyst an paa at forstyrre Forhandlingerne
ved idelige Afbrydelser og personlige
Udæskninger; han vakte derved gentagne Gange de
mest stormende Optrin i Kamret, ligesom han
ogsaa fl. Gange straffedes med Udelukkelse fra
Møderne for sin Ringeagt for alle
parlamentariske Former. En to Maaneders Fængselsstraf
for en Pressesag blev ham eftergivet i Foraaret
1877 af det reaktionære Ministerium Broglie,
og som officiel Kandidat for Mac Mahon’s
Regering udtalte han aabent sit dødelige Had til
Republikken; i Novbr s. A. opfordrede han
ligefrem til Statskup og bebrejdede senere i selve
Deputeretkamret Præsidenten, at han havde
undladt dette. Hans Valg blev forkastet p. Gr. a.
Valgtryk; men han blev genvalgt Jan. 1879 og
ved de senere Valg lige indtil 1893. Nøje
knyttet til Kejserprinsen, til hvem han satte de
største Forhaabninger, greb C. efter hans Død Juni
1879 Lejligheden til paa ny at kaste sig over
Prins Napoleon; han forlangte ham udelukket
fra at gælde som Kejserdømmets Arving og
opstillede i hans Sted Sønnen Prins Victor. Da
Fader og Søn 1884 blev uenige, fremkaldte C.
en Spaltning i Napoleonisternes Parti og
hyldede Sønnen som deres Prætendent. S. A. blev
Pays købt af en politisk Modstander, og C.
oprettede derfor Bladet Autorité. For at komme
Republikken til Livs understøttede han 1889
villig Boulanger’s Agitation og stemte uden
Betænkning sammen med de andre Monarkister.
Ogsaa stemte han, skønt ivrig klerikal, 1891
 |
| P. G. Cassagnac. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
