- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cassia L. (Kassie), Slægt af Cæsalpiniaceer, Urter, Buske ell. Træer med ligefinnede Blade - Cassiabark, se Kanel. - Cassia-Bjergene, se Khasia-Bjergene. - Cassianus, Johannes Eremita eller Johannes Massiliensis, Munk og Forf. (c. 360-435 ell. 448) - Cassiaolie, se Kanel. - Cassicus, se Trupial. - Cassida, se Skjoldbiller. - Cassinet, et især til Benklæder benyttet kipret Tøj med Bomuldskæde og Uldislæt - Cassini, - 1) Giovanni Domenico, fr. Astronom, (1625-1712) - 2) Jacques, Astronom og Fysiker, (1677-1756)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øjensygdom. Af C. alata L., med firkantet
og firvinget Bælg, bruges Blade og Blomster
mod Hudlidelser (Java, Sydamerika), og de var
forhen officinelle (Flores Cassiæ herpeticæ).
C. fistula L. (Rørkassie) er et 6—18 m højt
Træ med lange hængende Klaser af store og
vellugtende Blomster. Bælgene er ganske
cylindriske og bliver 30—60 cm lange, c. 2,5 cm
tykke; de er mørkebrune og inddelte i talrige, lave
Rum med et Frø i hvert; Rummene er adskilte
ved et brunt, blødt og sødligt smagende Kød,
der tillige virker let afførende. Rørkassie er
vildtvoksende i det tropiske Asien og dyrkes
der, saavel som i Afrika og Amerika. Barken
anvendes til Garvning, ligesom ogsaa af andre
Arter, og Veddet bruges paa forsk. Vis. C.
occidentalis
L., fra Amerika, men overført til den
gl. Verden, har lange, smalle og sammentrykte
Bælge; af Frøene faas et Kaffesurrogat
(Mogdadkaffe, Sudankaffe,
Negerkaffe), der er blevet brugt til Forfalskning af
Kaffe. Flores Cassiæ og Cortex Cassiæ
cinnamomeæ
har intet med C. at gøre, men faas
af Cinnamomum Cassia Bl.
A. M.

C. marylandica er en fleraarig Urt, som bliver
1—1 1/2 m høj, har gule Blomster i
rigtblomstrede Stande og blomstrer i Septbr—Oktbr. Den
egner sig til Plantning paa Stauderabatter og i
Udkanten af Busketter, men fordrer Dækning.
Formeringen sker ved Deling og Frø.
L. H.

Cassiabark, se Kanel.

Cassia-Bjergene, se Khasia-Bjergene.

Cassianus, Johannes Eremita eller
Johannes Massiliensis, Munk og Forf.
(c. 360—435 ell. 448). C.’s Fødested er ukendt,
men maa vist søges i Vesterland. Som Yngling
levede han i et Kloster i Betlehem sammen
med Vennen Germanus, med hvem han 390
rejste til Egypten for at lære at kende de berømte
Eneboere der. Disse Eneboeres Liv tiltalte ham
i saa høj Grad, at han blev hos dem først i 7
Aar, senere i 3. 403 blev C. viet til Diakon i
Konstantinopel af Krysostomos, hvis mægtige
Personlighed han aldrig kunde glemme. Fra 405
opholdt han sig i Rom, hvor han blev
præsteviet; men ved Byens Ødelæggelse 410 blev han
grebet af den alm. Følelse af Verdens
Forgængelighed og Intethed, og for kun at leve for det
evige ene gik han til Marseille og grundede to
Klostre, et for Nonner og et for Munke, hvortil
Verdens trætte Mænd og Kvinder strømmede
alle Vegne fra. C.’s Tanker om Munkelivet, som
senere paa overlegen Maade blev omsatte i
gangbar Mønt af Benedikt fra Nurcia, er
fremsatte i De Institutione Coenobiorum i 12 Bøger, af
hvilke de første handler om Østens Klostre, de
sidste om de 8 Hovedlaster, som var farligst for
Munkelivet, og i Collationes Patrum, som er C.’s
og Germanus’ Samtaler med de ægyptiske
Eneboere. — C. levede midt under den store Strid
om Synd og Naade mellem Augustin og
Pelagius. Han var opdraget i den gr. Teologi og
indtog som denne en Mellemstilling i Kampen,
idet han sagde, at det naturlige Menneske er
sygt, ikke dødt, sig selv kan det ikke hjælpe,
men det kan bede om Lægens Hjælp. Denne
Anskuelse blev kaldt Semipelagianisme (s. d.).
I den samtidige nestorianske Strid tog C. ogsaa
Del, og hans Bog mod Nestorios havde desto
større Vægt, som dens Forf. havde været saa
nøje knyttet til Krysostomos. C. er ikke formelt
helligdømt, men holdes alm. for Helgen. Den
første Udgave af C.’s samlede Skr er: Basel
1559, de bedste er Frankfurt 1722 og Leipzig
1733.
L. M.

Cassiaolie, se Kanel.

Cassicus, se Trupial.

Cassida, se Skjoldbiller.

Cassinet [käsi↱net], et især til Benklæder
benyttet kipret Tøj med Bomuldskæde og Uldislæt;
det er tæt vævet, ikke valket, men overskaaret
og varmt presset paa Retten, hvor Ulden især
ligger. Dobbelt C. har afvekslende
Bomuld- og Uldislæt, saaledes at 3/4 af den uldne Islæt
ligger fremme paa Retten, 3/4 af
Bomuldsislætten paa Vrangen; det er betydelig sværere end
alm. C.
K. M.

Cassini, 1) Giovanni Domenico, fr.
Astronom, f. 8. Juni 1625 i Perinaldo i Nizza, d.
14. Septbr 1712 i Paris. C. fik sin Uddannelse
ved Jesuiterkollegiet i Genova, kaldtes 1650 til
Bologna, hvor
han arbejdede
baade som
Astronom og
Ingeniør. P.
Gr a. hans
talrige Arbejder
blev det paa
Anbefaling af
Picard tilbudt
C. at
overflytte sin
astron.
Virksomhed fra
Bologna til
Paris, hvor
Perrault
1667—72 byggede
et stort
Observatorium, som
Colbert udstyrede med Datidens bedste Instrumenter. Skønt den
pavelige Regering gjorde Vanskeligheder, drog C.
1669 til Frankrig og blev Paris-Observatoriets
første Astronom. I denne Stilling, som han
beklædte i 40 Aar, var han utrættelig i at arbejde
paa Astronomiens Fremgang; derom vidner
noksom hans 176 Afh., der blev publicerede af
Videnskabsselskabet i Paris (C. var Medlem heraf
siden 1669), og hvoraf ikke faa er banebrydende.
Saaledes fandt han 4 af Saturnmaanerne, saa, at
Saturnringen var delt, observerede
Zodiakallyset, bestemte Jupiters Rotationstid, udledede
Solparallaksen til 9,5″ (se Parallakse) og
paaviste Maanens Libration. Hans astron.
Arbejder udkom samlede i Rom 1866 (Opera
astronomica
), hans Selvbiografi udgav hans
Sønnesøn, C. de Thury i Mémoires pour servir à
l’histoire des sciences et à celle de
l’observatoire royal
(Paris 1810).

illustration placeholder
G. D. Cassini.


2) Jacques, Astronom og Fysiker, ovenn.’s
Søn, f. 18. Febr 1677 i Paris, d. 16. Apr. 1756
paa sit Gods Thury ved Clermont, blev efter
Faderens Død Direktør for Observatoriet. Af
hans mere end 90 Afh., som Videnskabsselskabet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free