- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
626

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Jacques, Astronom og Fysiker, (1677-1756) - 3) (C. de Thury), César François, (1714-1784) - 4) Jacques Dominique, Greve af Thury, (1748-1845) - Cassini's Kurve dannes af de Punkter i en Plan, hvis Afstande fra to givne Punkter i Planen har et givet Produkt - Cassini's Lov, se Maanen. - Cassini's Mikrometer, se Mikrometer. - Cassini's Projektion, se Landkort. - Cassino (tidligere San Germano), By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger ved den lille Flod Rapido - Cassiodorus (Cassiodorius), Magnus Aurelius C., Senator, rom. Statsmand og Litterat, (480-575) - Cassiopeia, et under vore Bredder cirkumpolart Stjernebillede paa den nordlige Himmel - Cassiquiare, Flod i den sydamerikanske Republik Venezuela - Cassis, By i det sydlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhone - Cassis, - 1) en Slags fransk Solbærlikør, - 2) en fin, hvid Muskateller vin fra Omegnen af Marseille. - Cassis, se Hjælmsnegle. - Cassiterides insulæ (lat.), Tinøerne, det fra de gl. Kulturlande fjerne og ubekendte Sted, hvorfra Tinnet hentedes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Paris, hvis Medlem han blev 1694, har
offentliggjort, har ingen Bet. for Nutiden, naar
undtages De la libration apparente de la lune (1721),
hvori han af sin Faders og sine egne
Maaneobservationer udleder den saakaldte Cassiniske
Lov (se Maanen). Hans vigtigste Arbejde er
Traité de la grandeur et de la figure de la terre
(Paris 1720).

3) (C. de Thury), Cesar François,
foreg.’s Søn, f. 17. Juni 1714 i Paris, d. 4. Septbr
1784 smst., efterfulgte sin Fader i Direktoratet
af Paris-Observatoriet. Sin meste Tid anvendte
C. paa den store trigonometriske Maaling af
Frankrig, der efter hans Forslag blev besluttet
1733 af Akademiet og udførtes til 1756 med
Statsunderstøttelse, senere med Bidrag af et
privat Selskab; det fuldendtes af hans Søn, J.
D. C. Resultatet af dette Arbejde er nedlagt i
Carte topographique de la France (183
Plancher, 1744—93), der er konstrueret efter den
Cassiniske Projektion (se Landkort) i
Maalestokken 1/86400.

4) Jacques Dominique, Greve af
Thury, foreg.’s Søn, f. 30. Juni 1748 i Paris, d. 18.
Oktbr 1845 i Thury nær ved Clermont,
efterfulgte sin Fader paa Paris-Observatoriet og
fuldendte hans store Kort over Frankrig.
J. Fr. S.

Cassini’s Kurve dannes af de Punkter i en
Plan, hvis Afstande fra to givne Punkter i
Planen har et givet Produkt. Den fremkommer
som Skæringskurve mellem en vilkaarlig
Kuglering (s. d.) og en Plan, parallel med
Omdrejningsaksen, i en Afstand fra denne = den
beskrivende Cirkels Radius; ved at variere
Kugleringen faar man Kurvens forsk. Former frem.
Den har sit Navn af, at Astronomen Dominique
Cassini, der forkastede Kepler’s Love, ansaa den
for Planetbanernes virkelige Form.
Chr. C.

Cassini’s Lov, se Maanen.

Cassini’s Mikrometer, se Mikrometer.

Cassini’s Projektion, se Landkort.

Cassino (tidligere San Germano), By i
Syditalien, Prov. Caserta, ligger ved den lille
Flod Rapido. (1911) 14177 Indb. C. har
interessante Ruiner af den gl. Volskerby Casinum,
hvoriblandt et vel vedligeholdt Amfiteater. 5
km V. f. C. ligger højt oppe paa et Bjerg det
berømte Kloster Monte C., der er stiftet 529
af Benedikt fra Nursia og ophævet 1866.
Klosteret har en prægtig udstyret Klosterkirke, et
vigtigt hist. Arkiv, en Malerisamling og et
betydeligt Bibliotek.
H. P. S.

Cassiodorus (Cassiodorius), Magnus
Aurelius C.
, Senator, rom. Statsmand og
Litterat, f. c. 480 e. Kr. i Scyllaceum
(Squillace) i Kalabrien, d. c. 575. C. beklædte under
Østgoternes Herredømme de højeste Embeder
i Italien (Konsul 514, Kabinetssekretær), men
levede efter 540 i sin Fødeegn i
Benediktinerklostret Vivarium, som han havde ladet bygge.
Her tilbragte han sin Tid med litterære
Arbejder og virkede ogsaa for Bevarelsen af den
antikke Litt. ved at lade sine Munke skrive
Haandskrifter af. Hans Hovedværker er:
Variarum (sc. epistularum) libri XII, der indeholder
de Skrivelser, han har affattet som Minister
under Theodorik og hans Efterfølgere, Historia
Gothorum
(kun bevaret i et Udtog af Jordanes),
Chronicon (Verdenshistorie til 519 e. Kr., mager,
men ikke uvigtig), Institutiones divinarum et
sæcularium litterarum
(Indledning i det teol.
Studium og kortfattet Encyklopædi over de
profane Videnskaber, vigtig for Middelalderens
Kulturhistorie); desuden har han forfattet
adskillige andre teol., filos. og grammatiske Skrifter.
Samlet Udg. af Garet (2 Bd, Rouen 1679),
»Variæ« v. Mommsen (Berlin 1894), i engelsk
Overs. af Hodgkin (London 1886);
»Chronicon« v. Mommsen (Abhdl. d. Sächs. Ak. d.
Wissensch. 1861). (Litt.: Thorbecke, »C.
Senator« [Heidelberg 1867]; Franz, »C. Senator«
[Breslau 1872]; Ebert, »Allg. Geschichte d.
Litt. des Mittelalters« [1. Bd, Leipzig 1889];
Manitius, »Geschichte d. lat. Litt. d. Mittelalt.«).
A. B. D.

Cassiopeia [kasjo↱paja], et under vore Bredder
cirkumpolart Stjernebillede paa den nordlige
Himmel, indeholder efter Backhouse 267 for det
blotte Øje synlige Stjerner og er let kendeligt
ved sine 3 Stjerner af 2. og 2 af 3. Størrelse,
som danner et W midt i Mælkevejen lige over
for den store Bjørn og i samme Afstand
som denne fra Polen. C. er rig paa teleskopiske
Stjerneklynger, der for største Delen er fundne
af Wilhelm og Caroline Herschel. Af mærkelige
Dobbeltstjerner i dette Stjernebillede
fremhæves flg.: β, hvis Afstand er 25 Lysaar, den
tilhører Spektraltypen F5 og fjerner sig fra
Solen i Lysstraalens Retning med en Hastighed
af 13 km i Sek. Den har en aarlig
Egenbevægelse af 0,55″. η er gul, Ledsageren rød; dens
Afstand er 16 Lysaar, og Systemets Omløbstid 328
Aar. ι er tredobbelt, gul, blaa og purpur, ψ
firdobbelt. I C. findes fl. Stjerner med stærk
Egenbevægelse, saaledes μ (3,72″), den har en
Afstand fra Solen af 30 Lysaar, og η (1,2″); α og γ
nærmer sig Solen i Lysstraalens Retning. Af
foranderlige Stjerner findes der fl. mærkelige i
C., saaledes den røde Stjerne α, ρ foruden 34
andre, deriblandt er 5 Algolstjerner. I C. viste
sig i 1572 en ny Stjerne.
J. Fr. S.

Cassiquiare [-↱kiaræ], Flod i den
sydamerikanske Republik Venezuela, udskiller sig ved
Bifurkation fra Orinoco omtr. 300 km fra
dennes Kilder, medtager 1/3 af dens Vande og
falder i Amazonas Biflod Rio Negro efter et Løb
paa 450 km.
M. V.

Cassis [ka↱si(s)], By i det sydlige Frankrig.
Dept Bouches-du-Rhône, Arrond. Marseille, ved
Lyon-Banen, har et Kastel, en lille Havn med
et Fyrtaarn, fortrinlig Vinavl (Provences
bedste Vin), Handel med Vin, Olie og Sydfrugter,
Koralfiskeri, Stenbrud, Cementfabrik og c. 1500
Indb.
G. Ht.

Cassis [ka↱si(s)], 1) en Slags fransk
Solbærlikør, 2) en fin, hvid Muskateller vin fra
Omegnen af Marseille.
K. M.

Cassis, se Hjælmsnegle.

Cassiterides insulæ (lat., af gr. κασσίτερος,
Tin), Tinøerne, det fra de gl. Kulturlande
fjerne og ubekendte Sted, hvorfra Tinnet
hentedes. I 5. Aarh. nævner Herodot »Tinøerne«,
men vidste ikke andet om deres Beliggenhed,
end at de laa i det yderste Vest, i Atlanterhavet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free