- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
629

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castaños, Francisco Xaver de, sp. General (1756-1852) - Castberg, Johan, norsk Politiker, (1862- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Castaños [ka↱stans], Francisco Xaver de,
sp. General (1756—1852) af en fornem biscayisk
Slægt. Han lærte som ung Mand Krigskunsten i
Preussen af Frederik II’s Generaler, indtraadte
efter sin Hjemkomst i Hæren og forfremmedes
hurtigt. 1794 kæmpede han som Oberst i
Navarra imod Franskmændene og blev 1796 General,
men snart efter tillige med fl. andre Officerer
udstødt af Hæren, fordi han faldt i Unaade hos
Godoy. 1808 førte han derimod Hæren i
Andalusien og tvang den fr. General Dupont til at
kapitulere ved Bailen, men blev Novbr s. A.
selv slaaet ved Tudela. 1811 fik han Anførslen
over et sp. Hærkorps og kæmpede tappert
under Wellington, ja gjorde nærmest Udslaget ved
Vittoria Juli 1813. Efter Ferdinand VII’s
Tilbagekomst 1814 blev C. Generalkaptajn i
Katalonien indtil 1816, men blev ellers holdt uden
for Tjenesten, fordi Kongen mistænkte ham for
at være en Tilhænger af den fri Forfatning af
1812. Først 1823 blev han igen Generalkaptajn
og 1825 Medlem af Statsraadet, samt fik 1833
Titel Hertug af Bailen til Løn for sin Daad 25
Aar tidligere. Som Formand for Kastiliens Raad
siden 1830 hævdede han 1833 Dronning
Isabella’s Arveret. Endelig var han 1843—45
Formynder for Dronning Isabella, men i Virkeligheden
uden nogen Indflydelse.
E. E.

Castberg, Johan, norsk Politiker, f. i
Brevik 21. Septbr 1862. Søn af den som radikal
Politiker kendte Toldembedsmand J. Chr. T. C.
(1827—99). Han blev cand. jur. 1884 og havde
1885—87 Ansættelse i Finansministeriet.
Departementskarrieren passede imidlertid kun slet
for den virkelystne, politisk stærkt
interesserede og ærgerrige Mand. Han slog ind paa den
praktiske Jurists Bane, og efter at have virket
som Sagførerfuldmægtig et Aars Tid i Hamar
nedsatte han sig 1888 som Overretssagfører i
Gjøvik. Her var han en Aarrække Formand
i Arbejdersamfundet og i Stedets radikale
Venstreforening, 1888—94 sad han desuden som
Formand i Oplandenes fælles Arbejderforening
og blev 1894 Formand i Kristians Amts
Arbejderforening. Desuden var han 1893—98 Formand
i Amtets Venstreforening og fra 1903 i de
forenede norske Arbejdersamfund. Han stod
saaledes i nøje Rapport med Amtets mægtigste
radikal-demokratiske Organisationer og havde
derigennem en bred Basis for praktisk politisk
Virksomhed. For Deltagelse i det politiske Liv
havde han ogsaa forberedt sig ved udstrakte
teoretiske Studier. Allerede 1891—92 havde han
med offentligt Stipendium rejst i Tyskland,
Østerrig, Schweiz og England for at sætte sig ind i
Sociallovgivning og sociale Spørgsmaal.
Udbyttet af sine Iagttagelser nedlagde han foreløbig
i et Par korte efter Hjemkomsten indleverede
Indberetninger til Stortinget, trykt bl. dettes
Dokumenter. En Sag, han særlig havde viet
Opmærksomhed, navnlig ogsaa ved talrige Artikler
i Pressen, var Spørgsmaalet om at sikre
Landets Jordbrug Arbejdskraft ved — ikke mindst
med Udvandringen for Øje — at skabe
betryggende Levevilkaar for en uafhængig
Landarbejderklasse. Hans Indsigt i dette Spørgsmaal
udpegede ham til at blive Formand i den
departementale Komité, som 1899—1900 forberedte den
socialpolitisk betydningsfulde Lov om
Arbejderbrug og Boliglaan af 9. Juni 1903.

Imidlertid var C. fra 1900 indvalgt paa
Stortinget som en af Repræsentanterne for Kristians
Amt, hvorfra han ogsaa for de flg. Valgperioder,
undtagen 1910—12, blev genvalgt, stedse som de
saakaldte Arbejderdemokraters Kandidat og
Fører; han har dog vedkendt at kunne samarbejde
saavel med den radikale Fraktion af Venstre som
med Socialisterne, men har samtidig betonet, at
han ikke deler disses Syn paa
Samfundsudviklingens Maal, ligesom han bestemt tager Afstand
fra deres antimilitaristiske Politik. Det varede
ikke længe, før det viste sig, at Stortinget i C.
var tilført en Kraft af usædvanlig Spændvidde. I
Besiddelse af sjælden Arbejdsevne, af impulsiv
Varmblodighed og uforfærdet Paagaaenhed
kastede han sig snart ind i de parlamantariske
Kampe der, hvor Striden gik hedest. Han blev
en af Tingets hyppigst optrædende Talere, og
han har aldrig gaaet af Vejen for at hævde sit
Standpunkt, selv om han derved i Kraft af en
let flydende Veltalenhed kunde løbe Fare for at
trætte ved Dokumentationens Bredde. Han vilde
høres, og han opnaaede at blive hørt. Hans
første Tingperiode gik ikke til Ende, før han ogsaa
hos sine Modstandere — de blev baade mange
og bitre — opnaaede at anerkendes som en af
sit Partis ledende og stærkest udprægede
Personligheder og i Besiddelse af stor og
mangesidig Dygtighed. Han blev 1901 udnævnt til
Statsadvokat i Hedemarkens og Kristians
Lagsogne, et Embede, han 1906 ombyttede med
Stillingen som Sorenskriver i Toten, Vardal og
Biri. Politikken vedblev dog at være hans
stærkeste Interesse. I Overensstemmelse med sit
Program, at samle de forsk. Partier til
Samvirken om enig Aktion i det unionelle
Krisespørgsmaal, havde Chr. Michelsen ved
Dannelsen af sin Regering 11. Marts 1905 anmodet C.
om at indtræde i denne. C. afslog imidlertid,
da hans Betingelse om, at hans Meningsfælle,
Oberst Georg Stang, skulde medtages i
Kabinettet, ikke blev godtaget. Under
Unionsafviklingen samme Efteraar hørte C. til den
Fraktion inden for Stortinget, der til det yderste
modsatte sig Overenskomsterne i Karlstad. For
sin Opfattelse af den Politik, som blev den
sejrende, og af de Linier, han selv havde ønsket
fulgt, gjorde han Rede i en Brochure »Om
Begivenhederne i 1905« (1906), som ved sin
Fremkomst vakte megen Opsigt og stærk Indignation
iuden for det angrebne Samlingsparti, som her
fik en Handske slynget i Ansigtet. C. var
dermed traadt i Forgrunden inden for den
Opposition, som ved Valgene 1906 bekæmpede den
Michelsen’ske Regering, og han blev i den ny
Tingsamling en af Samlingspartiets mest
aggressive cg uforsonlige Modstandere. Da Michelsen
Novbr 1907 trak sig tilbage, faldt Hensynet til
den Prestige, der knyttede sig til hans Navn,
bort, og Oppositionen mente derfor, at Tiden
var inde til at søge Regeringen styrtet. Den
drivende Kraft i de stadig fornyede Angreb paa
denne var C. Nærmest efter hans Initiativ
gennemførtes Jan. 1908 det tidligere (Samlings-)
Venstres Opløsning og Dannelsen af det
»konsoliderede«, radikale Venstre med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free