Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castberg, Johan, norsk Politiker, (1862- ) - Castberg, Peter Atke, dansk Læge og Døvstummelærer, (1779-1823) - Casteggio, Chiasteggio, By i Norditalien, Prov. Pavia, ligger 20 km S. f. Pavia - Castelar, Emilio, sp. Statsmand og Forf., (1832-1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhenværende Statsraad Gunnar Knudsen som Chef. Som
Stortingets stærkeste Gruppe ansaa de sig
parlamentarisk berettigede til at overtage
Regeringen. Da en Votering ved Socialisternes
Tilslutning førte til Regeringskrise, var C.
selvskreven til at indtræde i den ny, radikale
Regering, der 18. Marts 1908 dannedes med
Gunnar Knudsen som Ministerchef. C. var til 1. Febr
1910 Justitsminister og, i G. Knudsen’s andet
Ministerium, fra 30. Jan. 1913 til 22. Apr. 1914 Chef
for Social- og Handelsdepartementet. C.
genvalgtes til Stortinget 1916—18, hvor han blev
Vicepræsident i Odelstinget. Medens han anden
Gang var Statsraad forberedte han de efter store
Kampe i Presse og Storting af ham
gennemdrevne etisk og socialpolitisk betydningsfulde
saakaldte »Barnelove« af 10. Apr. 1915 om Forsorg
for Børn, ved hvilke Forskellen mellem »ægte«
og »uægte« Børn arveretslig udslettedes, og som
traadte i Kraft 1. Jan. 1916.
K. V. H.
Castberg, Peter Atke, dansk Læge og
Døvstummelærer, f. i Kbhvn 3. Aug. 1779, d.
smst. 30. Apr. 1823. Dimitteret 1796 som
Privatist fra Kongsberg kastede C. sig over Studiet
af Lægevidenskaben, vandt Univ.’s Guldmedaille
for den medicinske Prisopgave, blev Kandidat
og tog 1802 Doktorgraden. 1803—05 foretog han
med Understøttelse af Fonden ad usus publicos
en Rejse med det Formaal at studere
Døvstummeundervisningen samt Organisationen af
Sundheds- og Karantænevæsenet udenlands. Allerede
tidligere havde han under Paavirkning af den
Bevægelse, Galvanismens Anvendelse som
formentligt Lægemiddel mod Døvstumhed
fremkaldte i Beg. af 19. Aarh., eksperimenteret med
Døvstummes Helbredelse. Efter sin Hjemkomst
tog han fat paa en Gerning, der bedre lod sig
realisere: ad Opdragelsens Vej at gøre disse
ulykkelige Skabninger til forstandige og nyttige
Mennesker. Efter i nogen Tid privat at have
undervist et Par døvstumme Fattighusbørn
aabnede han 28. Jan. 1806 en Skole med 8 Elever,
og 17. Apr. 1807 gav Kongen den Fundats,
hvorved det kgl. Døvstumme-Institut i Kbhvn
oprettedes, med C. som Forstander; Aaret før var
han blevet Distriktslæge. Som Forstander
udsendte C. i Form af Programmer en Mængde
Afh. vedrørende de Døvstummes fys. og
aandelige Liv o. l. Gennem disse samt hans
»Forelæsninger over Døvstummeundervisningens
Metode« (1818) lyser en klar og indsigtsfuld
Personlighed i Møde; kun meget faa af de
fremsatte Tanker om de Døvstumme er nu
forældede, det meste gælder den Dag i Dag. C.’s
Elever gav ham Ord for at være en Fader for de
Døvstumme, og det vakte stor Sorg, da han
p. Gr. a. mangelfuld Administration, særlig
vedrørende Elevernes Renlighed, kort før sin Død
blev sat under Tilsyn af en Direktion. 1817—19
var C. Meddirektør for det kgl. Institut for
Døvstumme og Blinde i Sthlm. Ved Siden af sin
Virksomhed som Døvstummelærer vedligeholdt
han sin Interesse for medicinske og
almennyttige Anliggender gennem Afh. i Tidsskrifter;
selv udgav han en kort Tid, under Pseudonymet
H. Bentsen, et Ugeblad, »Hesperus«, af
blandet Indhold. Han var Medlem af en Mængde
inden- og udenlandske videnskabelige og
pædagogiske Selskaber. (Litt.: Joh. Holck i »Det
kgl. Døvstumme-Institut i Kbhvn«, udg. af C.
Goos [1907]; A. F. Nyström, »Grunddragen
af döfstumundervisningens utveckling i Sverige«
[Örebro 1900—08]).
F. B.
Casteggio [ka↱sted.зo], Chiasteggio, By
i Norditalien, Prov. Pavia, ligger 20 km S. f.
Pavia. (1911) 2200 Indb. C., der har Svovlkilder,
er det gl. Clastidium, hvor den rom. Konsul
M. Marcellus 222 besejrede og dræbte Kelternes
Konge Virdumarus.
H. P. S.
Castelar [kasta↱lar], Emilio, sp. Statsmand
og Forf., f. 8. Septbr 1832, d. 25. Maj 1899, tog siden
1854 Del i den politiske Agitation baade som Taler
og som Medarbejder af de radikale Blade. 1857
blev han Prof.
i Madrid og
holdt under
umaadeligt
Tilløb
aandfulde Foredrag
over Historien,
medens han i
sit Skr. Ideas
democraticas
(1858)
fremstillede det
republikanske
Partis
Program. 1864
grundlagde
han Bladet
Democracia,
hvor han
nærmere udviklede
sine meget
yderliggaaende Meninger, dog med et stærkt kat.
Anstrøg. 1866 fjernedes han fra sin Lærerpost og
tog kort efter personlig Del i Opstanden i
Madrid, men flygtede derefter til Udlandet
(Genève, siden Paris). Efter Septemberrevolutionen
1868 vendte han tilbage og arbejdede med
utrættelig Iver og glødende Veltalenhed saavel
i Nationalforsamlingen som paa Folkemøder for
at omdanne Spanien — ell. rettere den iberiske
Halvø — til en føderalistisk Republik, men
kæmpede ogsaa for Trosfrihed og for Slaveriets
Afskaffelse. Tilnærmelse mellem alle de latinske
Folkeslag var det store Fremtidsmaal. Efter
Kong Amadeo’s Bortgang i Febr. 1873 syntes
Lejligheden givet C. til at virkeliggøre sine
politiske Grundsætninger. Han blev Medlem af
den foreløbige Regering og overtog
Udenrigsministeriet indtil 7. Juni; fik derpaa det Hverv
at udarbejdie den ny Forfatning, som ogsaa
blev forelagt Nationalforsamlingen 17. Juli. Men
i Mellemtiden var der ved Siden af
Føderalisterne, som holdt paa et Statsforbund efter
nordamerikansk Forbillede mellem de historisk givne
Landskaber, opstaaet et yderligt Parti,
Kantonalisterne, der vilde opløse Spanien i lutter
selvstændige Kantoner, omtr. som Kommunisterne
i Frankrig. Da man af demokratiske Grunde
havde opløst Hæren og afsat mangfoldige
Embedsmænd, kom en stor Del af Landet i den
største Forvirring. 26. Aug. valgtes C. til
Formand for Nationalforsamlingen, og 7. Septbr
blev han Førsteminister samt kort efter udstyret
med diktatorisk Myndighed. Han stræbte nu
 |
| E. Castelar. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
