Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castenschiold, dansk Adelsslægt - Castenschiold, Carl Vilhelm Behagen, dansk Officer og Godsejer, (1837- ) - Castenschiold, Joachim Melchior Holten, dansk Officer, (1743-1817)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fire røde Bjælker i Sølv, paa Hjælmen et sort
Urværkshjul mellem to Hjortevier. Han efterlod
3 Sønner: Kammerherre Carl Adolph C. til
Knabstrup og Hagestedgaard (1740—1820),
Generalmajor Jørgen Frederik C. til
Hørbygaard og Frederikshald (l741—1819) og General
Joachim Melchior Holten C. (s. d.) til
Borreby; fra disse stammer henh. den »ældre«
Linie, Linien Grevenkop-Castenskiold og den
»yngre« Linie. Den ældste af de tre Brødre var
bl. a. Fader til Generalmajor af Rytteriet
Christian Ludvig C. til Hagestedgaard
(1782—1865), der havde Sønnerne Overpostmester i
Kbhvn, Gehejmeetatsraad Theodor
Christian C. (1814—83), General Gustav C.
(s. d.), Generalmajor, Kammerherre Hendrik
C. (1818—1908), der som Rytterofficer deltog i
begge Krige, og Gehejmekonferensraad,
Ordensskatmester Ludvig C. (1823—1905). Den
sidste deltog som Husarløjtnant i et dristigt
Angreb paa Fjenden i Slaget ved Kolding 1849 og
var senere med ved Fredericia og Isted, 1866 blev
han som Ritmester stillet à la suite og
udnævntes s. A. til tjenstgørende Kammerherre hos
Dronning Louise, hvis Hofchef han blev 1879.
Efter Dronningens Død var han tjenstgørende
Kammerherre hos Kong Christian IX. Hans
yngste Søn, Kammerjunker Ludvig
Helmuth Frederik Holger C. (f. 1873), som
havde ægtet Besidderinden af det for
Stamhuset Tirsbæk substituerede Ny Tirsbæk’ske
Fideikommis, tillige af det for Stamhuset
Lønborggaard substituerede Fideikommis, Frøken
Carla Benzon-Bull, fik ved Bevilling af
30. Maj 1900 Tilladelse til at føre Navnet
C.-Benzon og det Benzon’ske Vaaben i
Forbindelse med sit eget. Flere Medlemmer af denne
Linie forandrede iflg. Patent af 4. Febr 1871
Navnet til Castenskiold.
Ovenn. Generalmajor Jørgen Frederik C., der
ægtede Johanne Vilhelmine
Grevenkop (1745—1821), var bl. a. Fader til
Oberstløjtnant, Kammerherre Casper Holten C.
til Store og Lille Frederikslund (1780—1854),
som ved Patent af 5. Maj 1826 fik Tilladelse til
at kalde sig Grevencop-C. og føre sin
Moders Vaaben i Forbindelse med sit eget; hans
Efterkommere antog ved Patent af 2. Marts
1871 Navnet Grevenkop-Castenskiold.
Af hans Sønner blev Legationssekretær,
Kammerherre Joachim Melchior G.-C.
(1807—78) Fader til Overhofmesterinde hos
Dronning Alexandrine, Stiftsdame, Frk. Louise
G.-C. (f. 1853), Ministerresident ved det
nederlandske, det belgiske og det luxembourgske Hof,
Kammerherre Johan Vilhelm G.-C.
(1855—1915), der ved Verdenskrigens Beg. 1914 med
megen Dygtighed varetog sit Lands Interesser,
og til Gesandt ved det storbritanniske Hof,
Kammerherre Henrik G.-C. (f. 1862).
Stamfaderen for den yngre Linie, General J.
M. H. C. havde to Sønner, den dygtige
Stiftamtmand, Kammerherre Johan Carl
Thuerecht C. (1787—1844) og Generalmajor, Chef
for 2. Kavaleribrigade, Kammerherre
Henrik Gisbert G. (1783—1856), der var
Farfader til Helten fra Skanse Nr 2, Kammerherre
Carl Vilhelm Behagen C. (s. d.), hvis
Brodersøn er Generalmajor, Generalinspektør
for Rytteriet Holten Frederik C. (f.
1865).
Foruden de nævnte Gaarde har Medlemmer
af Slægten bl. a. ejet ell. ejer: Bonderup,
Hellestrup, Lille Antvorskov, Valbygaard,
Sophienborg, Esromgaard, Mariager Kloster,
Ryomgaard, Straarupgaard, Ussinggaard, Gyllingnæs
og Overgaard; Medlemmer af den ældre Linie
besidder et Pengefideikommis.
P. B. G.
Castenschiold [-skjål´], Carl Vilhelm
Behagen, dansk Officer og Godsejer, f. 14.
Febr. 1837. Efter 1861 at være afgaaet fra
polyteknisk Læreanstalt som Mekaniker meldte han
sig som Officersaspirant ved Artilleriet og blev
1862 Sekondløjtnant. Indkaldt Aaret efter kom
han til Tjeneste i Dybbølstillingen og vandt sig
et anset Navn som Kommandør for Skanse Nr
2, idet han skiftede med Løjtnant Anker. Denne
kommanderede 18. Apr., hvorfor C. den Dag
anvendtes først i Nordre Brohoved, senere i
Kirkebatteriet, hvor han blev saaret. Han gik samme
Efteraar ind paa den kgl. milit. Højskole og
blev 1866 Premierløjtnant i Artilleriet; men
allerede Aaret efter købte han sit Fædrenegods,
Borreby, og blev med Liv og Sjæl Landmand.
Snart overdroges ham forsk. Tillidshverv, og
1879 blev han Medlem af Privatbankens
Bankraad, 1889 Præsident i det kgl.
Landhusholdningsselskab. Ved Mindefesterne for Krigen 1864
i 1914 holdt han mange Foredrag om sin
Deltagelse i samme og hædredes 18. Apr. med
Fortjenstmedaillen i Guld.
P. Nw.
Castenschiold [-skjål´], Joachim
Melchior Holten, dansk Officer, f. 1743, d. paa
Borreby 6. Apr. 1817. Han blev 1760 Kornet i
slesvigske Kyrasserer og tilkøbte sig Aaret
efter Ritmesters Bestalling i 2. jyske Regiment
Ryttere. Ved St Germain’s Omordning af
Hæren 1763 maatte han træde tilbage som
Sekondkaptajn; men ved dennes Fjernelse 1766 blev
han Major ved Regimentet, der nu kaldtes
sjællandske Dragoner. Dettes Chef, Eickstedt,
spillede en Hovedrolle 17. Jan. 1772. og C. blev nu
Oberstløjtnant, eskorterede den fangne
Dronning Karoline Mathilde til Kronborg, hvorefter
han blev Næstkommanderende ved den
nyoprettede Livgarde til Hest, det flg. Aar
Generaladjutant og 1777 Oberst i Kavaleriet. Ved
Regeringsforandringen 1784 blev han Kommandør
for Hestgarden, 1787 Generalmajor, 1789 tillige
Chef for sjællandske Regiment Ryttere, 1790 hvid
Ridder og 1802 Generalløjtnant. 1783 havde han
ved sit Ægteskab med en Datter af Etatsraad
Gysbert Behagen set sig i Stand til at købe
det gl. Herresæde Borreby og viste sig som en
driftig og mild Jorddrot. — Ved det eng.
Overfald 1807 maatte C., som højestkommanderende
Officer paa Sjælland uden for Kbhvn og
Kronborg, organisere Øens bevægelige Forsvar, idet
Kronprinsen ønskede en Masserejsning; men
skønt C. med Iver tog fat paa Opgavens
Løsning, var de forhaandenværende Midler
utilstrækkelige. De daarlig øvede og slet
bevæbnede Landeværnsmænd, han ved Roskilde fik
samlet, veg 20. Aug. tilbage for en fjendtlig
Eskadron, og 29. Aug. sprængtes de ved Kjøge
fuldstændig fra hinanden. I de 2 flg. Aar førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
