Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castenschiold, Joachim Melchior Holten, dansk Officer, (1743-1817) - Castenskiold, Gustav, dansk Officer, (1815-1886) - Castera Verduzan, Landsby og Badested i det sydlige Frankrig, Dept Gers - Casti, Giambattista, ital. Forf. (1724-1803) - Castiglione, Baldassare, ital. Forf., (1478-1529) - Castiglione, Carlo Ottavio, Greve, ital. Filolog og Numismatiker (1784-1849) - Castiglione, Giovanni Benedetto, kaldet il Grechetto (*c: den lille Græker), ital. Maler og Raderer, (1616-1670)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. Befalingen over en Division, men fik
derefter Afsked med Karakter af General.
P. Nw.
Castenskiold [-skjål´], Gustav, dansk
Officer, f. 12. Aug. 1815, d. 12. Marts 1886, blev efter
at have gennemgaaet Landkadetakademiet 1834
Sekondløjtnant ved det sjællandske
Lansenerregiment, Premierløjtnant 1841. Han var med
i Slaget ved Fredericia og udmærkede sig
under Slaget ved Isted, idet han huggede ind paa
fjendtlige Tiraillører, som fra Øvre Stolk
truede Batteriet Baggesen; han blev saaret og
fanget. Under Krigen 1864 var han
tjenstgørende Major ved 6. Dragonregiment og deltog i
Kampen ved Vejle; senere førte han med
Dygtighed et Strejfkorps paa 3 Eskadroner og 1
Kompagni, medens han efter Fredsslutningen i
nogen Tid førte Befalingen over 6.
Dragonregiment. 1866 udnævntes han til Oberstløjtnant og
endnu s. A. til Oberst og Generalinspektør for
Rytteriet, Aaret efter til General. Indtil C. 1885
naaede Aldersgrænsen, vedblev han at staa i
Spidsen for Rytteriet, hvis
Enkeltmandsuddannelse han lagde særlig Vægt paa.
P. Nw.
Castéra Verduzan [kaste↱ra-værdy↱zã],
Landsby og Badested i det sydlige Frankrig,
Dept Gers, Arrond. Condom (Guienne), 10 km
SØ. f. Valence, ved Baises Biflod Auloue, har
c. 300 Indb., Ruiner af et gl. Tempelherreslot,
Brydning af gult Marmor og 3 Svovl- og
Jernkilder (24°).
G. Ht.
Casti, Giambattista, ital. Forf.
(1724—1803), var Gejstlig af Stand, men førte et meget
verdsligt og lystigt Levned, og hans digteriske
Frembringelser er alt andet end prægede af
Alvor. Han levede mest ved forsk. europ.
Hoffer, især ved det østerr., hvor han efter
Metastasio’s Død af Josef II blev udnævnt til
Hofdigter. Vittig var han og skrev ret gode Vers.
Hans Hovedværk er det lange, komiske Epos
Gli animali parlanti (1802), en Dyrefabel i 26
Sange (i Sestiner), hvori Menneskeliv og Sæder
paa C.’s Tid skildres ligesom Middelalderens i
Reinike Fuchs. Det er især de politiske Partier,
som C. gør til Genstand for sin Spot. I Il
Poema tartaro kommer han ind paa en lgn.
Satire; det gaar der ud over Katharina II’s
Hof. Paa Vers skrev han ogsaa nogle
Fortællinger, Novelle galanti (1793), der er endnu
uanstændigere end Lafontaine’s Contes. Fremdeles
er C. Forf. til en Del komiske Operatekster,
hvoriblandt Il re Teodoro in Venezia (Emnet er
den tyske Eventyrer Theodor Neuhof’s
Kongedømme af Korsika) vandt Navnkundighed og
komponeredes af Paesiello, og Parodien La
congiura di Catilina; desuden L’antro di
Trofonio, komponeret saavel af Paesiello som
Salieri. Hans Værker udkom samlede i Paris 1837.
(E. G.). E. M-r.
Castiglione [kasti↱ljone ], Baldassare,
ital. Forf., f. i Casatico ved Mantua 14. Decbr
1478, d. i Toledo 8. Febr 1529. Han blev
opdraget i Milano ved Ludovico il Moro’s Hof under
de bedste Læreres Vejledning og fik snart
Lejlighed til at lægge sine Evner og Kundskaber
for Dagen i det mantuanske Herskerhus
Gonzaga’s Tjeneste, med hvilket han var beslægtet.
1504 gik C. imidlertid over til at tjene Hertug
Guidobaldo af Urbino, der sendte ham som
Ambassadør, først til den eng. Konge, Henrik VII,
siden til Ludvig XII af Frankrig. Senere valgte
Clemens VII ham til Afsending til Karl V i
Spanien. Men her fik han en meget ubehagelig
Stilling; trods Behændighed og Iver opnaaede
han ikke de attraaede Fordele hos Kejseren.
Paven nærede Mistillid til hans Troskab, og C.
ærgrede sig saa meget over alt dette, at det
voldte hans Helsot. — C., hvis Træk Rafael,
hvem han beskyttede, har foreviget i et herligt
Portræt, er en smuk Type paa det bedste i den
ital. Renaissance. Dette fremtræder ogsaa i hans
Forfattervirksomhed, hvis ypperste Frugt er
Dialogen Il Cortigiano (1528), der foregaar ved
Hertug Guidobaldo af Urbino’s Hof, hvor et
Selskab af Skønaander, Lærde og Damer,
afhandler paa aandrig Vis det Spørgsmaal, hvad der
fordres for at være en ret »Cortigiano«, ɔ: ikke
blot »Hofmand«, men tillige Ridder, Gentleman,
Adelsmand, Kavaler, den, der besidder den
højeste Dannelse. I faa af Renaissancens
litterære Frembringelser har dens Aand givet sig
et saa tiltalende Udtryk. Bogen blev meget
beundret, ofte udgivet (saaledes i Firenze 1894,
kommenteret af Cian) og oversat paa fl. Sprog.
Men ogsaa C.’s Breve (2 Bd, Padua 1769—71) til
forsk. højtstaaende og fremragende Personer
har betydeligt Værd. Han har desuden skrevet
Digte paa Latin og i Modersmaalet og et
Hyrdedrama, Tirsi. (Litt.: C. Martinati, Notizie
storico-bibliografiche intorno al co. B. C.
[Firenze 1890]).
E. G.
Castiglione [kasti↱ljone], Carlo Ottavio
Greve, ital. Filolog og Numismatiker
(1784—1849). Sammen med Angelo Mai fandt C. paa
Palimpsester Dele af Ulfila’s got.
Bibeloversættelse (Pauli Breve) og af det gl. Test., udgivet
fra det ambrosianske Bibliotek 1819—39. Som
Numismatiker syslede han særlig med de
orientalske (arabiske) Mønter: Monete cufiche del
Museo di Milano (1819) og Mémoire
géographique numismatique sur la partie orientale de la
Barbarie (ɔ: Berberiet) appelée Afrikia par les
Arabes (1826); endvidere Dell’ uso cui erano
destinati i vetri epigrafi cufiche (1847). Hans
Levned er skildret af Biondelli (1856).
H. A. K.
Castiglione [kasti↱ljone], Giovanni
Benedetto, kaldet il Grechetto (ɔ: den lille
Græker), ital. Maler og Raderer, f. 1616 i Genua,
d. i Mantua 1670, kom allerede som Dreng i
Lære hos Paggi og uddannede sig videre under
G. A. de’ Ferrari. C. gjorde hurtig betydelig
Lykke i sin Fødeby, som bevarer mange Prøver
paa hans Kunst, saaledes et af hans kendteste
Værker »Kristi Fødsel« i S. Luca; efter
Studierejser til Rom, Firenze, Parma og Venedig slog
han sig ned i Mantua, hvor han virkede som
Hofmaler for Hertug Karl I. C.’s sprudlende og
fantasifulde Kunst, der har Berøringspunkter
med Bassano’s, har sit Fortrin i en heldig
Forening af Landskab, menneskelige Figurer og
Dyr; disse sidste indtager ofte en dominerende
Plads, baade fra Kompositionens og
Gennemførelsens Side. Hans store Produktion af
Malerier og friske aandfulde Tegninger findes spredt
om i Europas Mus. Hans Raderinger (c. 70)
fremviser en lgn. Kunstnerindividualitet, en let,
hurtig Haand, der dog ikke gaar meget i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
