Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castiglione, Giovanni Benedetto, kaldet il Grechetto (*c: den lille Græker), ital. Maler og Raderer, (1616-1670) - Castiglione, Colonna de, Adéle d'Affry, Hertuginde af, schweizisk Billedhuggerinde, (1837-1879) - Castiglione delle stiviére, By i Norditalien, Prov. Mantua, ligger 30 km NV. f. Mantua - Castiglione di Sicilia, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger ved Alcantara N. f. Ætna - Castilho, Antonio Feliciano de, portug. Digter, (1800-1875) - Castilianske Kanal, Canal de Castilla, se Kastilianske Kanal. - Castilla, se Kastilien. - Castille, Charles Hippolyte, fr. Forf. (1820-86) - Castillejo, Cristobal de, sp. Digter, (1490 e.sen.-1556)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dybden; som Raderer var C. Efterligner af
Rembrandt og søgte Clair-obscur-Virkning, C. har
endvidere skabt en Række Monotyper (Aftryk
af Kobberpladens Penseltegning paa Papir).
Adskillige Malerier i Sthlm’s Mus. (Landskaber
med Hyrder og Dyr), i Prado i Madrid, Wiens
Hofmuseum, Uffizi etc. Mange Stik efter C.’s
Arbejder, saaledes G. Zompini’s 12 Raderinger
efter C.’s Tegninger (Venedig 1786). Af Sønnen,
Francesco C., der gik i Faderens Spor,
ejer Kria-Mus. et Billede.
A. Hk.
Castiglione [kasti↱lione], Colonna de, Adèle
d’Affry, Hertuginde af, schweizisk
Billedhuggerinde, f. 1837 i Freiburg i Schweiz, d. i
Castellamare 1879, blev 1856 gift med Hertug
Karl Colonna de Castiglione. Da hun kort efter
mistede sin Mand, genoptog hun
Billedhuggerkunsten, som hun havde været oplært i fra sin
tidligste Ungdom. Hun udførte »Bianca Capello«
(1863), to Hoveder af Marie Antoinette, henh. i
Tuilerierne og i Temple, »Den hellige
Chlotilde«, »Gorgonen«, »Wilhelm Tell« (en kolossal
Statue for Altorf i Schweiz), »Bakkantinde«,
»Pythia« for den ny Opera i Paris og
»Redemptor mundi«. Efter hendes Død blev en Mængde
Marmorarbejder og Gipsmodeller, som hun
havde testamenteret sin Fødeby, samlede til et
særligt Musée Marcello i Mus. i Freiburg. Hun
optraadte gerne under Pseudonymet Marcello.
A. Hk.
Castiglione [kasti↱lione-] delle stiviere, By
i Norditalien, Prov. Mantua, ligger 30 km NV.
f. Mantua og 10 km SV. f. Garda-Søen. (1911)
3500 Indb. C. er særlig kendt fra Bonaparte’s
Sejr 5. Aug. 1796 over Østerrigerne under
Wurmser; Marskal Augereau førte senere
Titlen Hertug af C.
H. P. S.
Castiglione di Sicilia [kasti↱ljone-di-si↱t∫ilia],
By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger ved
Alcantara N. f. Ætna. (1911) 14308 Indb. C. har
et gl. Citadel, der til Dels er indhugget i
Klippen, og driver Korn-, Frugt- og Silkeavl.
H. P. S.
Castilho [kə↱∫tilju], Antonio Feliciano de,
portug. Digter, f. 26. Jan. 1800 i Lissabon, d.
smst. 17. Juni 1875. Han var Søn af en med.
Prof. ved Univ. i Coimbra. Kun 6 Aar gl blev
C. blind efter Mæslinger; imidlertid fik han en
udmærket Uddannelse og begyndte som ganske
ung sin Digterbane med en Række Strofer og
Oder til Landets Kongehus. 1819 digtede han en
Ode til Kong Jão VI, der lønnede ham med
Indtægten af et Embede. Efter Kongens Død
levede han, under de paafølgende urolige Aar,
hos sin trofaste Broder, Augusto Frederico, i
en Præstebolig paa Landet. Men 8 Aar derefter
(1834) forlod han dette stille Hjem og giftede
sig med en Dame, hvis Hjerte hans Digtning
havde vundet; hende mistede han dog efter kun
3 Aars Ægteskab. C.’s senere Liv er omtr. kun
knyttet til hans Værker. Da Almeida Garrett var
død, stod C. en Tid som Portugals mest yndede
Digter, men den ny Coimbraskole stødte ham
fra Tronen. — Som Digter tilhører C. væsentlig
den klassiske Retning. Under sin senere
Digtervirksomhed undgik han dog ikke selv
Paavirkning af Romantikken, hvilken træder frem i
Digtene A noite do Castello (1836) og Ciumes do
bardo (1838); men det gammeldags idylliske var
hans Specialitet. Han var en betydelig
Verskunstner (et ikke ringe Improvisationstalent
havde han arvet efter sin Moder) og
behandlede sit Sprog med vidtdreven Omhu, af og til
med Anvendelse af Ord fra Folkesproget. Men
Ideer skorter det paa. Af C.’s poetiske Arbejder
kan (foruden de anførte) nævnes Cartas de
Ecco e Narciso (1821), Primavera (4 større
Digte, 1822), Amor e Melancholia ou a Nouvissima
Heloisa (1824), Excavações poeticas (1844,
indeholder gode Ting) og Outono (1863). 1839 udgav
han en Rk. Quadros historicos. Som Oversætter
indlagde C. sig megen Fortjeneste ved en Rk.
vellykkede, om end noget fri, Gengivelser af
antikke og moderne Digterværker; paa sine gl.
Dage udgav han (1872) en Oversættelse af
Goethe’s »Faust«, rigtignok efter det Franske, men
slap temmelig uheldig fra det Vovestykke og
blev skarpt kritiseret. (Litt.: Julio de C.
(Digterens Søn), Memorias de C. [3 Bd,
Lissabon 1881]).
(E. G.). Chr. H.
Castilianske Kanal, Canal de Castilla,
se Kastilianske Kanal.
Castilla [ka↱stilja], se Kastilien.
Castille [ka↱sti.j], Charles Hippolyte,
fr. Forf. (1820—86), var Journalist i Paris,
stiftede 1847 sammen med Molinari Tidsskr. Le
progrès intellectuel og 1848 med Bastiat La
républiqae française. I sin journalistiske Færd
forfægtede han ivrig alle Haande socialistiske
Ideer. Desuden udgav han fl. Romaner, f. Eks.
Les oiseaux de proie (1852) og Le markgrave
des Claires (1854), men slog dernæst ind paa
historisk-politiske Studier, der affødte flg. Skr:
Les hommes et les mœurs sous le règne de
Louis-Philippe (1853), Histoire de la seconde
république française (4 Bd, 1854—55), Parallèle
entre César, Charlemagne et Napoléon (1858),
Histoire de soixante ans 1789—1850 (4 Bd,
1859—63) og en lang Rk. Portraits politiques au XIXe
siècle (80 Hæfter, 1856—60). Desuden fortsatte
han stadig sin journalistiske Virksomhed, men
vandt kun ringe Berømmelse ved til sidst at
optræde som Bonapartist i Esprit public og Globe.
S. Ms.
Castillejo [kasti↱ljæкå], Cristóbal de,
sp. Digter, f. i Ciudad Rodrigo 1490 ell. lidt
senere, d. 12. Juni 1556 i Wien. Om hans Liv
vides ikke meget. I sin tidlige Ungdom traadte
han i Ærkehertug Ferdinand af Østerrigs
(Kejser Karl V’s Broder) Tjeneste, og da denne
Fyrste blev Konge af Böhmen og af Ungarn, levede
C. den meste Tid af sit Liv i Østerrig som hans
Sekretær efter at have modtaget præstelig
Ordination. En østerr. Dame, Anna von
Schauenburg, var Genstand for hans Kærlighed, blev
besunget af ham, men giftede sig 1530 med en
Landsmand. Sygdom og Armod formørkede C.’s
sidste Dage. Af den ved Boscán og Garcilaso
indførte italieniserende Smag i den sp.
Digtekunst var C. en udpræget og talentfuld
Modstander; han angreb »Petrarkisterne« med
Satirens Vaaben, og i sine Digtninge betjente han
sig — naar undtages nogle Sonetter — kun af
de gl. nationale Former og dem, der havde
været i Brug hos 15. Aarh.’s Kunstdigtere. Han
har forfattet en Mængde Villancicos, Glosas,
Redondillas o. l. lyriske Digte, der udmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
