Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castrén, Mathias Alexander, finsk Sprogforsker, (1813-1852) - Castrén, Robert, finsk hist. og politisk Forf. (Skriftsprog Svensk), (1851-1883) - Castres, By i det sydlige Frankrig, Dept Tarn, - Castries, Flække i det sydlige Frankrig, Dept Hérault - Castriota, se Georg Kastriota. - Castro, By i Dept C. af den chilenske Prov. Chiloe, ligger ved en Bugt paa Østkysten af Øen - Castro, Cipriano, Præsident i Venezuela (1901-08), (1858- ) - Castro, Eugenio de, portug. Digter, (1869- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. J. Sjögren i Petrograd, en Opfordring til som
Sprogforsker og Etnograf at deltage i en fra
russ. Side allerede i fl. Aar paatænkt
videnskabelig Ekspedition til Sibirien. Han greb med
Glæde dette Tilbud. Efter Aftale fortsatte han
imidlertid sin Rejse bl. Lapperne og begav sig
derpaa, for yderligere at forberede sig til den
store Rejse, fra Archangel ud bl. Samojederne
i Nordrusland. Fra Novbr 1842 opholdt han sig
nu bl. disse og besøgte desuden Syrjænerne
(mellem Petschora og Ural). Men hans Bryst
var allerede da ikke stærkt, og i Obdorsk i
Sibirien blev han saa alvorlig syg, at han maatte
afbryde Rejsen, og i Foraaret 1844 kom han
tilbage til Finland. Her lykkedes det ham at
genvinde sit Helbred, og efter at han i
Mellemtiden havde taget Doktorgraden og udarbejdet
en syrjænsk og en tscheremissisk Grammatik,
afrejste han i Febr 1845 paa ny til Sibirien for
først at vende tilbage 1849. Under uendelige
Besværligheder og ofte hjemsøgt af
Sygdomsanfald, men med utrættet Iver berejste han hele
det vestlige Sibirien lige indtil Nertschinsk
hinsides Baikalsøen. Han besøgte og studerede
Ostjakerne ved Irtysch-Ob, alle de forsk.
Samojedestammer de ejendommelige og enestaaende
Jenisej-Ostjaker og Kotter, forsk. tatariske
Stammer, de mongolske Burjæter og Tunguserne,
lutter Folk, hvis Sprog før ham kun var saare
lidet kendte, og indsamlede et uhyre rigt
sprogligt og hist.-etn. Materiale. Efter sin Hjemkomst
blev han af Petrograd-Akademiet antaget til
ekstraord. Adjunkt med Tilladelse til at blive i
Helsingfors, og 1851 udnævntes han til den
første Prof. i Finsk ved Univ. her. Med uhyre
Flid arbejdede han trods legemlig Svaghed paa
at bearbejde sine sproglige Samlinger; men
allerede Aaret efter bortkaldte Døden ham.
Efter hans Død udgaves hans »Nordiska resor
och forskningar« (6 Bd, 1852—58, 1870, med hans
Biografi af J. W. Snellmann), indeholdende hans
Rejseskildringer, mytol. og etn. Forelæsninger
og mindre Afh. Den tyske Udgave af »Nordische
Reisen und Forschungen« (12 Bd, Petrograd
1853—62) er besørget af A. Schiefner, som her
desuden har bearbejdet C.’s Materiale til alle
de ovenn. Folks Sprog.
Vilh. Th.
Castrén [-↱stre.n], Robert, finsk hist. og
politisk Forf. (Skriftsprog Svensk), f. 16. Aug.
1851 i Helsingfors, d. 30. Aug. 1883 smst., Søn
af ovenn. M. C., tog jur. Embedseksamen 1879.
Han blev tidlig grebet af den frisindede
politiske Bevægelse, som i 1860’erne optog Sindene,
og tilrettelagde derfor sine Studier med en
publicistisk og politisk Virksomhed for Øje. Han
var Tilhænger af den liberale Livsanskuelse og
indtog i Henhold dertil i Sprogstriden mellem
Fennomaner og Svekomaner en central Stilling,
idet han ansaa en Sammenslutning af de to
Sprogelementer som en Grundbetingelse for en
kraftig Hævden af Finlands Selvstyre. Han stod
allerede 1872 i Forbindelse med det liberale
»Helsingfors dagblad« og blev en af dets
dygtigste Medarbejdere. C. deltog 1876 i
Grundlæggelsen af »Finsk tidskrift«. Hans videnskabelige
Interesse rettede sig mest mod Undersøgelsen
af Finlands retslige Forhold til Rusland, og
Resultaterne af disse Studier har blivende Værd.
1875 skrev han en Afh. om Finlands første
Prokurator, Matthias Calonius, 1879 »Finska
deputationen 1808—09«, s. A. »Militära frågor
i Finland efter 1809«. Ved Siden af sin
litterære Virksomhed havde C. mange praktiske
Opgaver som Medlem i økonomiske og milit.
Komiteer. Han var indvalgt i Landdagen 1882.
C. var en af Initiativtagerne til Dannelsen af et
politisk-litterært. Selskab (1879); fra det udgik
det liberale Partis Program, som redigeredes
under Leop. Mechelin’s Ledelse. 1882 blev han
Hovedredaktør af »Helsingfors dagblad«.
Eva M.
Castres [↱kastr], By i det sydlige Frankrig,
Dept Tarn, Arrondissement C. (Languedoc),
ligger ved Sydbanen i den sejlbare Agouts
smukke, frugtbare Dal og har (1911) 27830 Indb. og
en betydelig Industri i uldne Stoffer, Fajance,
Handsker. Papir, Jernstøberi, Garveri m. m.,
samt Handel med Korn. C. har Garnison
(Feltartilleri), en Underret, en Handelsdomstol, en
Artilleriskole, et Collège, et Cellefængsel, to
Vajsenhuse og et Alderdomshjem. — Der findes
mange interessante Bygninger fra 16. og 17.
Aarh. og to offentlige Haver, smykkede med
talrige Springvand. — C. er opstaaet omkr. et
Benediktinerkloster, der 647 oprettedes her
nær ved en gl rom. Lejr. Den var Bispesæde
1317—1790. I 16. Aarh. fik Calvinismen megen
Magt i C., der blev en af Hugenotternes
Sikkerhedsstæder, 1629 maatte den overgive sig til
Ludvig XIII, hvorefter Fæstningsværkerne
sløjfedes. Tilbagekaldelsen af det nantiske Edikt
skadede Byen meget; men den har dog stadig i
industriel Henseende været den vigtigste By i
det nuv. Dept Tarn.
G. Ht.
Castries [ka↱stri], Flække i det sydlige
Frankrig, Dept Hérault, Arrondissement Montpellier,
ved Cadoule og ved Lyonbanen, har c. 1200
Indb., Stenbrud og Industri i Olivenolie, Absint
og Likører. C. har et smukt Slot fra 17. Aarh.
med en Park. I C. er født Marineministeren
de C., efter hvem Laperouse 1787 opkaldte
Castriesbay i Amurdistriktet.
G. Ht.
Castriota, se Georg Kastriota.
Castro [↱kastrå], By i Dept C. af den chilenske
Prov. Chiloe, ligger ved en Bugt paa Østkysten
af Øen, omgivet af maleriske Skove, har 1500
Indb., et sundt, men regnfuldt Klima og kun
een toetages Bygning, Franciskanerklostret.
Castro [↱kastrå], Cipriano, Præsident i
Venezuela (1901—08), f. 1858, var opr.
Mulæseldriver, senere Plantageejer i San Antonio. 1899
stod han i Spidsen for et Oprør mod
Venezuela’s Regering, drog med en Hær mod Caracas,
styrtede Præsident Andrade og blev 1901 selv
Præsident. C. maatte stadig kæmpe mod Oprør,
som han kuede med Strenghed, og laa ligeledes
næsten uafbrudt i Stridigheder med
udenlandske Magter (Tyskland, England, Frankrig,
Nordamerika), der krævede Vederlag for de Tab,
deres Undersaatter havde lidt under de indre
Kampe. Hans Færd syntes dog at tiltale hans
Landsmænd, og 1904 fik han diktatorisk Magt
for et Aar. Endelig blev han Decbr 1908
styrtet, medens han var fraværende som Patient i
Berlin.
E. E.
Castro [↱ka∫tru], Eugenio de, portug.
Digter, f. 4. Marts 1869 i Coimbra, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
