- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
646

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Catalauni, gallisk Folkestamme i det nuv. Champagne, med Hovedstaden Durocatalaunum - Catalauniske Marker (Campi Catalaunici) kaldtes i Oldtiden en Slette S. f. Châlons sur Marne - Catalpa J. (Trompettræ), Slægt af Bignoniaceerne, Træer ell. Buske - Cataluna, se Katalonien. - Catamarca, Prov. i den vestlige Del af den argentinske Republik - Catanduanes, bjergrig Ø af Filippinerne, skilt ved et smalt Stræde fra Halvøen - Camarines paa Sydøstkysten af Luzon - Catania, Prov. paa Sicilien, grænser mod N. til Prov. Messina - Catanzaro, før Calabria ulteriore II, Prov. i Syditalien paa Halvøen Kalabrien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(nu Châlons sur Marne). Omegnen hed Campi
Catalaunici
(se Catalauniske Marker).
Kr. E.

Catalauniske Marker (Campi Catalaunici)
kaldtes i Oldtiden en Slette S. f. Châlons sur
Marne, navnkundig efter Slaget 451 e. Kr., der
standsede Hunnerkongen Attila. Denne var
trængt helt frem til Orléans, da den rom.
Feltherre Aëtius mødte ham med en Hær,
sammensat af rom. Tropper og de Germanerfolk, der
havde faaet Boliger i Gallien og Spanien. Attila
gik tilbage til Champagnes Sletter, som var
bedre egnede for hans Rytterhær, og da Aëtius
forfulgte ham, mødtes Hærene ved Mauriacum
(nu Mèry sur Seine). Her stod en vældig Kamp,
der varede fra Middag til ud paa Natten; længe
var Sejren uafgjort, men Aëtius mødte
Hunnernes Rytterstød med en Pileregn, og da hans
Forbundsfælle, Vestgoterkongen Theodorik, var
faldet, styrtede dennes Folk ustandselig frem.
Attila trak sig tilbage til sin Vognborg, som
man ikke vovede at angribe; derfra drog han
langsomt ud af Gallien.
Kr. E.

Catalpa J. (Trompettræ), Slægt af
Bignoniaceerne, Træer ell. Buske med modsatte
ell. kransstillede, langstilkede og bredt
hjertedannede Blade. Blomsterne sidder i endestillede
og oprette Klaser; deres Krone er hvid ell.
hvidgul med mørkerøde og gule Tegninger;
kun de to forreste Støvdragere er frugtbare, de
øvrige smaa. Frugten er en lang, linieformet
Kapsel; Vingerne paa Frøene er mere ell.
mindre opløste i Haar. 6 Arter i Nordamerika,
Vestindien og Østasien. C. syringæfolia Sims., et
anseligt Træ med store og smukke Blade, er fra
Florida, Georgia og Japan overført til europ.
Haver; endnu i Kbhvn’s bot. Have naar det som
Regel hvert Aar Blomstring. C. Kæmpferi S. et
Z., der er mindre og har mindre Blomster, er
derimod mere haardfør og blomstrer saaledes i
Kria. Ogsaa C. Bungei C. A. Mey., med meget
store og smukke Blade, træffes i bot. Haver.
Veddet af C. speciosa udmærker sig ved stor
Holdbarhed og finder rig Anvendelse til
Jernbanesveller og som Gavntræ.
A. M.

Cataluña [kata↱lunja], se Katalonien.

Catamarca, Prov. i den vestlige Del af den
argentinske Republik, 123138 km2 med (1910)
110317 Indb. Den største Del af C. er Bjergland
med Toppe paa 6000 m, mod Ø. breder sig ved
Foden af Bjergene tørre, næsten ørkenagtige
Højsletter. Prov. er metalrig; men kun faa
Miner bearbejdes; berømte er Kobberminerne ved
Sierra del Atajo. Hovedstaden C. (San
Fernando de C.
) paa Østaffaldet af Sierra de
Ambato, 525 m o. H., er grundet 1683 og har c.
10000 Indb.
M. V.

Catanduanes, bjergrig Ø af Filippinerne,
skilt ved et smalt Stræde fra Halvøen
Camarines paa Sydøstkysten af Luzon. Øen har en
Størrelse af 1625 km2, bebos af Malajer, der
taler det ogsaa paa Camarines og de
omliggende Øer udbredte Sprog Bikol ell. Vicol.
M. V.

Catania, Prov. paa Sicilien, grænser mod
N. til Prov. Messina, mod V. til Palermo og
Caltanisetta, mod S. til Siracusa og mod Ø. til
det ioniske Hav. Arealet er 5102 km2 med (1911)
789147 Indb. ell. 155 pr km2. Prov.’s nordlige
Del opfyldes af Ætna, den vestlige af forsk.
Bjergpartier som Monte Judico og Monte Salice
(1140 m), og længst mod N. dannes Grænsen af
Monte Nebrodici. Omkr. Ætnas Vestfod
strækker sig den 30 km lange og 11 km brede Piana
di C.
(Campi Leontini), der afvandes af Simeto
og er Siciliens største og frugtbareste Sletteegn.
Prov.’s vigtigste Erhverv er Agerbrug og
Frugtavl; navnlig fremhæves Oliven, Vin og
Sydfrugter. Af Mineraler udvindes Marmor og Svovl.
Prov. deles i 4 Kredse: Acireale, Caltogirone,
Nicosia og C. Prov.’s Hovedstad C., der
ogsaa kaldes C. la bella, ligger ved det ioniske
Hav ved den sydøstlige Fod af Ætna og ved
Banen fra Messina til Siracusa. (1911) 210700
Indb. C. har brede og lige Gader, der er
brolagte med Lavafliser. Af monumentale Bygninger
nævnes den store Domkirke fra 1094,
Universitetet, Raadhuset, det gl. Kastel Ursino, der er
opført 1232 af Frederik II, det kolossale
Benediktinerkloster San Nicolo l’Arena, der er
opført efter Jordskælvet 1693, samt Museet for
Malerier og Oldsager. Byen er Sæde for en
Ærkebiskop, en Præfekt, en Appel- og en
Handelsdomstol. Af andre Institutioner kan nævnes
Universitetet med 4 Fakulteter, Bibliotek og rige
Samlinger, det naturvidenskabelige Selskab,
Lyceum, Gymnasium, tekn. Skole,
Agerbrugsinstitut, Teater, Vajsenhus og et Par Hospitaler.
Byen har Silke- og Bomuldsvæverier samt
Tilvirkning af Rav-, Lava- og Marmorgenstande,
Hatte, Sæbe, Lys og Olie, og den driver
betydelig Handel og har en temmelig god Havn. C.
ligger paa samme Sted som den 730 f. Kr.
anlagte gr. Koloni Catina, hvoraf er bevaret en
Del Ruiner. 1169 blev C. næsten helt ødelagt af
Jordskælv. 1669 trængte en Lavastrøm ind i
Byen, og en anden Strøm ødelagde Havnen.
Ved fl. andre Lejligheder, saaledes 1693 og 1819,
har Jordskælv anrettet Ødelæggelser paa Byen.
H. P. S.

Catanzaro [-↱tsa-], før Calabria ulteriore
II, Prov. i Syditalien paa Halvøen Kalabrien,
ligger mellem Provinserne Cosenza i N. og Reggio
di Calabria i S. og mellem det ioniske og det
toskanske Hav. Arealet er 5975 km2 med (1911)
483235 Indb. ell. 81 pr. km2. Prov. opfyldes af
de kalabriske Apenniner; mod N. ligger
Granitgruppen La Sila (1930 m). Paa Tangen
mellem Eufemia- og Squillacebugterne sænker
Bjergene sig til kun 250 m, langs Eufemiabugten
bliver Kysten endog lav og sumpet. Jordbunden er
frugtbar, men kun lidet opdyrket, og Bjergene
dækkes af Bøge-, Ege- og Kastanieskove.
Agerbrugets Frembringelser er Korn, Vin, Oliven og
Sydfrugter; desuden produceres Silke. Af
Mineraler findes Brunkul, Grafit, Jern og forsk.
Marmorarter. Prov. gennemskæres langs
Østkysten af den kalabriske Bane og falder i 4
Kredse: C., Cotrone, Monteleone og
Nicastro. Prov.’s Hovedstad C. ligger paa en
klippefuld Højde nær Squillace-Bugten paa
Østsiden. (1911) 34300 Indb. Byen har Ruiner af
Robert Guiscard’s Borg, er Sæde for en Biskop,
en Appeldomstol og en Generalkommando og
har et Gymnasiallyceum, en tekn. Skole og et
Teater. Byen har Silke- og Klædeindustri og
driver Handel med Vin, Ost, Træ, Jern, Silke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:49 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free