Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) den betydeligste Biflod til Magdalena i den sydamerikanske Republik Colombia - 2) Dept i Republikken Colombia - Caucalis, se Fodangel. - Cauchois-Lemaire, Louis Franc. Aug., fr. Journalist (1789-1861) - Cauchy, Augustin Louis, fransk Matematiker, (1789-1857) - Caucus, nordamer. Udtryk for et politisk Partimøde, hvori der træffes Afgørelse om Valg ell. anden Optræden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Centralcordilleren, flyder mod NV. ned i den
lange Længdedal mellem Central- og
Vestcordilleren, har Strømhvirvler ved Quilichao, men
er herfra sejlbar til Carthago, hvor der atter
begynder en Strækning med Vandfald og
Strømhvirvler. Ndf. Puerto de Caramanto er C. atter
sejlbar indtil Egnen ved Antioquia. Derpaa
følger en Strækning med Strømhvirvler indtil
Cáceres, ndf. hvilken By C. er sejlbar til sit
Udløb. Længde 1120 km.
2) Dept i Republikken Colombia, 56675 km2
med (1912) 211756 Indb., omfatter Egnene
omkring C.-Flodens øvre Løb. Der drives Kvægavl
og dyrkes Majs, Hvede, Sukker og Bananer.
Bjergene er rige paa Guld, Sølv, Jern og Kul,
som dog næsten ikke udnyttes. Flertallet af
Befolkningen er Indianere. Hovedstad er Popayan.
M. V.
Caucalis, se Fodangel.
Cauchois-Lemaire [ko↱∫wa-l↱mæ.r], Louis
Franç. Aug., fr. Journalist (1789—1861),
stiftede 1814 Bladet Nain jaune, der angreb
Bourbon’erne paa det heftigste, og fortsatte det 1816
i Bryssel, da det blev forbudt i Frankrig. Han
blev udvist herfra og ligeledes 1817 fra Haag
p. Gr. a. et Flyveskrift (»Et Opraab til
Generalstaterne og til den offentlige Mening til Bedste
for de fr. Fædrelandsvenner«). Efter den alm.
Benaadning 1819 vendte C.-L. tilbage til
Frankrig, men fortsatte sine Angreb. Efter
Udgivelsen af sine Opuscules (1821) fik han et Aars
Fængselsstraf. Han blev derefter
Hovedmedarbejder af Constitutionnel og udgav 1827 som
Flyveskrift »Et Brev til Hertugen af Orléans om
den nuv. Krise«, der ligefrem opfordrede
Hertugen (den senere Kong Ludvig Filip) til at
spille Vilhelm III’s Rolle over for Karl X. Dette
paadrog ham 15 Maaneders Fængselsstraf, men
medvirkede til at forberede Julirevolutionen. Han
var selvfølgelig med i Journalisternes Indsigelse
imod Juliordonnanserne 1830 og hjalp at
organisere Opstanden. Han afslog en Aarpenge paa
6000 frc., som den ny Regering tilbød ham,
forlod 1832 Constitutionnel og grundlagde et nyt
Oppositionsblad Bon Sens, samt deltog 1836 i
Stiftelsen af Bladet Siècle. Træt af Journalistens
Gerning trak han sig dog 1839 tilbage derfra
og fik n. A. et Embede ved Arkiverne. 1842
udgav han 1. Del af Histoire de la révolution de
Juillet 1830.
E. E.
Cauchy [ko↱∫i], Augustin Louis, fransk
Matematiker, f. i Paris 1789, d. 1857, var først
Ingeniør, men forlod af Helbredshensyn denne
Vej og kastede sig saa udelukkende over de
matematiske Videnskaber. 1816 blev han
Medlem af Académie des Sciences. Han virkede i
fl. Lærerpladser, bl. a. ved École polytechnique,
men mistede 1830 disse Poster, fordi han, der
var Bourbon’erne meget hengiven, ikke vilde
aflægge Troskabsed til den ny Regering. Efter at
have levet nogle Aar i Udlandet, 1831—33 som
Universitetslærer i Turin, derefter i Prag som
Opdrager af Greven af Chambord, vendte C.
1838 tilbage til Frankrig; men først efter
Revolutionen 1848 fik han en Lærerplads (ved
Sorbonne), hvilken han beholdt til sin Død, idet
Kejser Napoleon fritog ham for Troskabseden.
— C. var ivrig Katolik og Deltager i mange
filantropiske Foretagender. Hans Bet. som
Matematiker er overordentlig stor og viser sig
inden for de fleste af Matematikkens Afsnit; han
har ved sine Undersøgelser baade tilvejebragt
Klarhed paa
forsk.
Hovedpunkter og
brudt ny
Baner. C. har i
høj Grad
bidraget til
Substitutionsteoriens Udvikling
og væsentlig
beriget
Ligningers Teori,
Differensregning og
Talteori. Den
første eksakte
alm. Lære om
uendelige
Rækker skyldes
ham. Ved sin
Behandling af Integraler af komplekse Variable har
han givet Grundlaget for den moderne
Funktionsteori. I Læren om Differentialligninger har
han bevist Integralernes Eksistens og i det
hele tilvejebragt det nødvendige Fundament. C.
har ogsaa præsteret betydelige Ting i mat.
Fysik og Astronomi; i Optikken har han forklaret
Farveadspredelsen ud fra Bølgeteorien. Hans
Skrifter, af hvilke Académie des Sciences har
foranstaltet en samlet Udgave, er dels enkelte
større Værker, som Cours d’Analyse de l’École
Polytechnique (1821) og Nouveaux exercices
d’Analyse et de Physique mathématique
(1840—47), dels en Mængde Afh. i forsk. Tidsskr., de
fleste i Comptes rendus des séances de
l’Académie des Sciences. (Litt.: Valson, La vie
et les travaux du baron Cauchy [Paris 1868]).
Chr. C.
 |
| A. L. Cauchy. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
