- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
662

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cavallin, Christian, svensk Filolog, (1831-1890) - Cavallius, Gunnar Olof Hyltén, sv. Folklorist og Forf., (1818-1889) - Cavallotti, Felice Carlo Emanuele, ital. Digter og Politiker, (1842-1898) - Cavan, Shire i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster - Cavanilles, Antonio José, sp. Botaniker (1745-1804) - Cavarzere, Flække i Norditalien, Prov. Venedig, ligger 35 km SØ. f. Padova - cavatina. se Kavatine. - Cavazzola, ital. Maler, se Moranda. - cavea (lat.), »Huling«, særligt den Del af Oldtidens Teater (Amfiteater, Cirkus), som indeholdt Tilskuerpladserne - caveau (fr.), Kælder; Lokale i Paris, hvor Forfattere havde Samlingssted i 1730'erne - cave canem (lat.: »tag dig i Agt for Hunden«), Paaskrift ved Indgangen til rom. Huse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Om Romarnes parentalia« (1863); »Latinskt
Lexikon« (1873); »Svensk-latinsk ordbok«
(1875—76); Sophoclis Philoctetes (Udg. m.
Kommentar, 1875); »Grekisk Syntax« (1879); Euripides’
»Iphigenia i Tauri« (1884). Desuden har han
leveret mindre Afh., bl. a. i »Nordisk Tidsskr.
f. Filologi«, af hvilket han i en Aarrække var
Medredaktør. C. var en af Sveriges betydeligste
Filologer i sin Tid; hans Arbejder er
udmærkede ved sikker Metode, Grundighed og Klarhed.
(Litt.: »Chr. C. o. A. Th. Lysander, Smärre
skrifter i urval«, v. M. Weibull, med kort
Biografi; Nekrolog af Joh. Paulsson, »Ny svensk
tidskr.«, 1890).
A. B. D.

Cavallius, Gunnar Olof Hyltén, sv.
Folklorist og Forf., f. 1818 paa Hönetorp i
Smaaland, d. 1889 paa Sunnanvik, blev 1839
Amanuensis ved det kgl. Bibliotek i Sthlm, 1856
Intendent (Styrer) ved det kgl. Teater, 1858 1.
Direktør ved »K. Maj’ts hofkapell och spektakler«,
hvorved han havde store Vanskeligheder.
1860—64 var han i diplomatisk Tjeneste i Brasilien.
1843 var C. en af Stifterne af »Svenska
fornskrift-sällskapet«, 1845 af »Konstnärgillet«, 1869
af den for sv. Arkæologi betydningsfulde
»Svenska fornminnesföreningen«. Hans vigtigste
Arbejder er: »Värend och Virdarne«, der blev
epokegørende i Studiet af sv. Bondeliv
(1863—68). Fremdeles: »Dackefejden«, et hist. Skuespil,
1846; »Svenska folksagor och äfventyr« (I,
1844—49); med G. Stephens: »Sveriges historiska
och politiska visor« (1853). Sine Samlinger af
Genstande til Oplysning af sv. Bondeliv
skænkede han til et Folkemuseum for Smaaland i
Växsjö, hvilket var medvirkende til
Oprettelsen af »Nordiska Museet« i Stockholm; de
litterære Samlinger findes i det kgl. Bibliotek i
Stockholm.
H. A. K.

Cavallotti [-l.åt.i],Felice Carlo Emanuele,
ital. Digter og Politiker, f. i Milano 6. Novbr
1842, d. i Duel 6. Marts 1898 i Rom. Han hørte
til Garibaldi’s Friskarer 1860, i hvilket Aar han
ogsaa udgav det opsigtsvækkende tyskfjendtlige
Skrift Germania ed Italia; siden opponerede
han heftig mod den ny ital. Regering og var
fra 1867 Redaktør af Bladet Il Gazzettino. 1873
kom han ind i Parlamentet, hvoraf han med
faa Afbrydelser var Medlem lige til sin Død,
og hvor hans Optræden ofte gav Anledning til
stormende Scener. Han var radikal Demokrat
og Tilhænger af Irredentisternes Parti, en
uforsonlig Modstander af Crispi og hans
Triplealliancepolitik. De radikale demokratiske
Anskuelser, som han lod komme til Orde baade
i sin politiske Optræden og i sit Forfatterskab,
skaffede ham mange Processer og Dueller paa
Halsen, men gjorde ham samtidig meget
populær; det vakte derfor stor Sorg i Italien,
da han blev dræbt i en politisk Duel af
Redaktør Macola. Nogle Dramaer af ham har
gjort umaadelig Lykke. Han debuterede med
I Pezzenti; senere fulgte bl. a. Alcibiade (1872),
Guido, I Messenii, den tragiske Idyl La figlia di
Jefte
, og det idealistiske Enaktsdrama Il
cantico de’ cantici
. Blandt hans Digte kan nævnes
Poesie, Anticaglie (1879) og Il libro de’ versi
(1898). C.’s Opere udkom i Milano 1881—85
(6 Bd) og 1896 (9 Bd). (Litt.: F. C. nella
vita e nelle opere
[af forsk. Forf., 1898]; Mohr,
F. C., la vita e le opere [1899]).
(E. G.). E. M-r.

Cavan [↱kävən], Shire i det nordøstlige Irland,
Prov. Ulster, begrænset af Shirerne Monaghan,
Fermanagh, Leitrim, Longford, Westmeath og
Meath. 1932 km2 med (1911) 91173 Indb. (1901:
97541, 1891: 111679). C. er et bakket, bølgeformet
Land, med talrige Søer og Sumpe (bogs);
Bjerge findes kun i det nordvestlige Hjørne, hvor
Shannons Kilder udspringer ved Foden af
Bjerget Cuilcagh (667 m). Floden Erne,
som kommer fra Lough Gowna og løber med
nordlig Retning gennem Lough Oughter til
Lough Upper-Erne, skiller Shiret i tvende
Dele; det største Tilløb er Annalee fra Ø.
Vejrliget er fugtigt og raakoldt med hyppig Blæst.
Jordbunden er lidet frugtbar; kun 31 % er
Agerland, 52 % Græsland, 1,2 % Skov, 1/6 af
Arealet er helt øde. Der dyrkes især Havre og
Kartofler, men Kvægavlen har større Bet. Der
findes Stenkul og Jernmalm, som dog ikke
udnyttes synderligt. Industrien er saa godt som
uden Bet. — Hovedstaden C. ligger 131 km NV.
f. Dublin, i Ernes Dal, er Knudepunkt paa
Midland Great Western Jernbanen, har c. 2800
Indbyggere, et katolsk College og er Sæde for
den katolske og den protestantiske Biskop i
Kilmore.
G. Ht.

Cavanilles [kava↱nils], Antonio José,
sp. Botaniker (1745—1804), var opr. Teolog, men
kastede sig under et 10aarigt Ophold i Paris
over Studiet af Botanik og studerede efter sin
Tilbagekomst til Spanien den sp. Flora. C. blev
Direktør for den bot. Have i Madrid og udgav
sammen med Proust naturhistoriske Annaler.
Han skrev bl. a. Icones et descriptiones
plantarum Hispaniæ
(6 Bd, 1791—1801).
V. A. P.

Cavarzere [-↱tsere], Flække i Norditalien,
Prov. Venedig, ligger 35 km SØ. f. Padova i en
sumpet Egn paa begge Bredder af Adige og ved
Gorzone-Kanalen. (1911) 18600 Indb., der driver
Silkeindustri, Kvægavl og Handel med Korn
og Træ.
H. P. S.

cavatina, se Kavatine.

Cavazzola [-↱t.sola], ital. Maler, se
Moranda.

cavea (lat.), »Huling«, særligt den Del af
Oldtidens Teater (Amfiteater, Cirkus), som
indeholdt Tilskuerpladserne (jfr dog
orchestra, hvor Honoratiores havde Plads). I ældre
Tid medbragte Tilskuerne selv Stole; senere
indrettedes koncentriske Bænkerader, der var
inddelte i Grupper, c. prima forrest (Ridderne),
c. media (for Borgerskabet) og c. summa
(Galeriet). Overført er c. = Tilskuerne, »Teatret«.
H. A. K.

caveau [ka↱vo] (fr.), Kælder; Lokale i Paris,
hvor Forfattere som Collé, Piron og Crébillon
den Yngre havde Samlingssted i 1730’erne. Le c.
er ogsaa Navnet paa det lystige Selskab
(1806—15), der havde Digteren Désaugiers til
Formand, og som bl. a. ogsaa husede Béranger;
dets litterære Organ hed ligeledes c.

cave canem (lat.: »tag dig i Agt for Hunden«),
Paaskrift ved Indgangen til rom. Huse, hvor
der fandtes en Lænkehund; bekendtest fra en
Mosaik fra Pompeji med Billedet af en
Lænkehund (se Fig.).
A. B. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free