- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
663

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cavedone, Giacomo, ital. Maler, (1577-1660) - Cavelier, Pierre Jules, fr. Billedhugger, (1814-1894) - Cavendish, Slægtsnavn for Hertugerne af Devonshire (s. d.). - Cavendish, Frederick Charles, eng. Politiker (1829-82) - Cavendish, Henry, eng. Kemiker og Fysiker, (1731-1810)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder
cave canem.


Cavedone, Giacomo, ital. Maler, f. 1577
i Sassuolo ved Modena, d. 1660 i Bologna, lærte
bl. a. i Caracci’ernes Akademi, hvor han snart
kom til at indtage en anset Lærerstilling; efter
en Rejse 1604 til Rom, hvor han arbejdede
sammen med G. Reni, slog han sig atter ned i
Bologna, hvis Facader han udsmykkede, og for
hvis offentlige Bygninger han malede flinke
Værker (i Fresko). Kendte Værker: »Den
hellige Sebastian« i Wiens Hofmus.; i Louvre en
»Hellig Cæcilie«, i Prado-Mus. i Madrid
»Hyrdernes Tilbedelse«, i Bolognas Pinakotek bl. a.
»Madonna med den hellige Alo og Petronius«
(1614), »Peters Martyrium« og i Sthlm’s
Nationalmuseum »Kristus og de Skriftlærde«.
A. Hk.

Cavelier [ka↱vlie], Pierre Jules, fr.
Billedhugger, f. 30. Aug. 1814 i Paris, d. smst. 28.
Jan. 1894, studerede baade Billedhugger- og
Malerkunst, under David d’Angers og Delaroche,
men kastede sig dog snart udelukkende over
førstnævnte Fag, vandt 1839 en Pris og 1842 den
store Rom-Præmie. Med Marmorstatuen
»Penelope« (1849) (i Hertugen af Luynes’ Slot
Dampierre) var hans Ry grundfæstet; dens
akademisk rene Former viser fin Stilfølelse, en
Egenskab, der kendetegner det meste af C.’s
yndefulde Kunst, saaledes Statuen af
»Sandheden« (1853) og »Cornelia, Gracchernes
Moder« (begge i Luxembourg-Mus.). Andre
Mærkepæle paa C.’s Kunstnerbane er: Statuen af
Evangelisten Matthæus paa Notre Dames
Hovedportal, Gravmonumentet over Ærkebiskop
Affre smst., Statuerne af Napoleon som
Lovgiver (1861), af Frants I for Hôtel de Ville i
Paris (1869), af Pascal i St Jacques la
Boucherie, af Gluck (siddende) i Operaens
Vestibule i Paris; Statuerne af Moses, Elias,
Augustinus og Thomas af Aquino i Kirken St
Augustin i Paris m. m. C., der ogsaa arbejdede
i kunstindustrielle Øjemed, udkastede Modellen
til General Cavaignac’s Æreskaarde; han var
fra 1865 Medlem af Instituttet og virkede som
Lærer ved Paris’ Kunstskole.
A. Hk.

Cavendish [↱kävendi∫ ell. ↱kändi∫], Slægtsnavn
for Hertugerne af Devonshire (s. d.).

Cavendish [↱kävendi∫ ell. ↱kändi∫], Frederick
Charles
, eng. Politiker (1829—82), yngre Søn
af Hertugen af Devonshire, var 1857—64
Sekretær hos Jarl Granville og siden 1865 Medlem
af Underhuset. 1873—74 var han
Skatkammerlord og 1880—82 finansiel Skatkammersekretær.
Han blev derefter Oversekretær for Irland, men
samme Dag (6. Maj), som han kom til Dublin,
myrdet om Aftenen i Phønix-Parken med
Knivstik, fordi han var i Følge med
Undersekretæren, Th. H. Burke, mod hvem Mordplanen
egl. var rettet. Morderne var nogle saakaldte
»Invincibles« af Feniernes hemmelige Samfund.
C.’s Mord gav Anledning til en streng
Tvangslovs Udstedelse.
E. E.

Cavendish [↱kävendi∫ ell. ↱kändi∫], Henry,
eng. Kemiker og Fysiker, Brodersøn af den 3.
Hertug af Devonshire, f. i Nizza 10. Oktbr 1731,
d. i London 24. Septbr 1810. Han forlod Univ.
i Cambridge 1753 uden at tage nogen Grad, og
man hører derefter intet om ham, før han 1760
blev Medlem af Royal Society i London. I sine
yngre Aar synes han kun at have haft smaa
Indtægter, men ved 40 Aars Alderen arvede
han en Formue, der gjorde ham til en af sin
Tids rigeste Mænd. Han anvendte meget paa
sit store kostbare Bibliotek, som han imidlertid
ikke opbevarede i sit Hjem, men 5—6 km
derfra for ikke at forstyrres af de Venner, der
havde Lov til at benytte det.

Det første Arbejde, han offentliggjorde,
handlede om Arsenik, men derefter begyndte han
1766 at meddele en Række Undersøgelser over
Luftarternes Kemi, som er udførte med en
Skarpsindighed og Nøjagtighed, der gør ham
til en af de betydeligste Forskere, der har
levet. Han var den første, der fremstillede Brint
i ren Tilstand (ved at opløse Metaller i
fortyndede Syrer), og han viste, at saavel denne som
Kulsyren er selvstændige Luftarter,
væsensforskellige fra atmosfærisk Luft. Han bestemte
disse Luftarters Vægtfylde, gav den første
Forestilling om kem. Ækvivalens og paaviste, at
den atmosfæriske Luft alle Vegne har samme
Sammensætning, indeholder 20,84
Rumfangsprocent Ilt, altsammen før Lavoisier havde »givet
Kemikerne Vægtskaalen i Hænde«. Han
paaviste, at Vand er et sammensat Stof, der
bestaar af Ilt og Brint, og at der dannes
Salpetersyre, naar elektriske Gnister slaar igennem
atmosfærisk Luft. Hvor nøjagtig han arbejdede,
ses bl. a. af, at da han vilde undersøge, om den
for Ilt befriede atmosfæriske Luft var et enkelt
Stof, fandt han, at der kun var mindre end 1/120
deraf, som ikke kunde omdannes til
Salpetersyre. Det fandt først sin Forklaring og
Bekræftelse over 100 Aar senere, da Rayleigh og
Ramsay fandt, at Luften indeholder noget mindre
end 1 % af en hidtil ukendt Luftart, Argon.
Tiltrods for, at disse C.’s Arbejder blev en
væsentlig Del af den Grundvold, hvorpaa
Lavoisier byggede sit kem. System, der afløste
Flogistonteorien, vedblev C. selv hele sit Liv
at holde fast ved denne, skønt han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free