Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cavour, Camillo Benso di, Greve, ital. Statsmand, (1810-1861) - Cavourkanalen, en 82 km lang Kanal i Piemont, fra Po til Ticino - Cawdor, Landsby i det nordlige Skotland, SSV. f. Nairn - Cawnpore, se Khanpur. - Caxés (Caxêsi), Eugenio, sp. Maler fra Madrid (1577-1642)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paven vilde føle sit aandelige Herredømme
bedre støttet af det ital. Folks Hengivenhed end
ved fremmede Bajonetter.
Hermed var C.’s politiske Gerning endt. Hans
sidste Levetid forbitredes ved et Sammenstød
med Garibaldi, som rettede de voldsomste
Angreb og de mest krænkende Beskyldninger mod
C., der havde gjort ham hjemløs i hans
Fædreland. C. bøjede sig for Slaget, hvor uretfærdigt
det end var, samt overlod Riscasoli at tage
Garibaldi i Skole; han gjorde gældende, at
ingen Mand havde Ret til at kræve en
Særstilling for sig; Kongen var som det fælles
Overhoved Fædrelandets Befrier, og hver enkelt
maatte være Gud taknemmelig for, hvad han
havde faaet Lov til at udrette. Efter denne Tale
udpegede C. Ricasoli som sin Eftermand.
Kongen bragte vel personlig et formelt Forlig til
Veje mellem Helten og Statsmanden, mellem
Italiens varme Hjerte og kloge Hoved; men det
var næppe helt oprigtigt. Nogle Uger efter blev
C. syg, og det varede ikke længe, før det blev
klart, at det gik mod Døden. Det er tvivlsomt,
om hans Liv kunde være reddet ved en mere
forstandig Sygepleje — Lægerne brugte
gentagne Aareladninger for at bringe Feberen ned
og svækkede derved yderligere hans Kræfter.
Maaske var dog hans Livskraft nedbrudt ved
de sidste Aars aandelige Spænding og hans
forbavsende Arbejdsomhed. Paa Dødssengen var
alle hans Tanker rettede paa Italiens Fremtid,
og de dvælede særlig ved Syditalienerne, der
endnu ikke var saaledes gaaede op i den
nationale Enhed som Indbyggerne i Landets
nordlige Halvdel, og som desuden led under stærk
moralsk Fordærvelse som Følge af
Bourbon’ernes slette Styrelse. Allerede 1854, da han
truedes med paveligt Ban for sin Del i
Klostrenes Ophævelse, havde han sikret sig en Præst,
der vilde give ham Sakramentet i hans
Dødsstund; denne holdt ogsaa sit Løfte, og C.
ønskede, at hans Bysbørn skulde vide, at han
døde som en god Kristen. Hans sidste Ord var
til Præsten: »En fri Kirke i en fri Stat«, hans
store politiske Grundsætning, af hvis
Gennemførelse han ventede sig de største Frugter. I de
sidste Maaneder havde han ført hemmelige
Underhandlinger med Napoleon III om Roms
Rømning af de fr. Tropper, Forløber for
September-Konventionen 1864, saavel som med
Paven om Kirkens Stilling, hvad der blev
Grundlag for Garantiloven 1871. Betegnende for hele
hans Tankegang er ogsaa de Ord, han engang
udtalte: »Lad mit Navn og mit Ry kun dø, naar
Italien kun bliver frit«. C.’s Død fremkaldte
alm. Landesorg, men skaffede Italien til Trøst
Frankrigs formelle Godkendelse, og mange Byer
har rejst Mindesmærker for ham (Turin 1873).
C. var utvivlsomt en af Europas ypperste
Statsmænd i 19. Aarh. Han kan fuldt staa Maal
med den, som man vel alm. stiller øverst,
nemlig Bismarck, ja, bør egl. sættes højere, fordi
han fra første Færd raadede over meget
mindre Magt (Sardinien, kun en Fjerdedel af
Preussen) og maatte bygge paa bar Bund: Italien
var kun et geogr. Begreb, medens der var
baade tysk Forbund og tysk Toldforening. Han
udførte sit Værk i fuld Samstemning med sit
Lands lovlige Myndigheder og med hele
Folkets fri Tilslutning, samt uden at øve Vold ell.
Undertrykkelse af nogen fremmed Nationalitet.
Han var en trofast Hævder af det
konstitutionelle Styre (»det sletteste Kammer er dog
bedre end det bedste Forgemak«, var hans
Opfattelse) og af politisk Frihed (»med Statskup
er det ingen Kunst at regere«), og han blev en
Læremester for sit Folk. Under hans
Vejledning opgav det sin Hang til hemmelige
Selskaber, Sammensværgelser og Oprør og lærte
at sætte Pris paa lovordnet Frihed. Ved at
gøre sit Hjemland til en Mønsterstat havde han
det dobbelte Formaal at vinde Europas Agtelse
og Tillid og at drage alle Italieneres Tanker
hen til det som til det forjættede Land. Hans
Storhed vises bedst ved, at hans Værk ikke
alene overlevede ham, men fuldstændiggjordes
9 Aar efter hans Død og ved Mænd, som var
uddannede under ham. Ogsaa hans
Modstandere erkendte hans Værd: Metternich udtalte
allerede 1857, at C. var den eneste Diplomat,
som Europa endnu havde tilbage, og Pius IX
kunde ikke nægte ham sin Beundring. Hans
politiske Skarpsyn gik langt ud over hans Lands
Grænser. Ligesom han allerede 1829 forudsaa
Legitimitetens Fald i Frankrig og 1845 spaaede
Frihandelens nære Sejr i England, anede han
1848 Dannelsen af en ny Kejsermagt i
Nordtyskland og paalagde senere sine Diplomater
at holde et vaagent Øje med det
slesvig-holstenske Spørgsmaal, fordi det kunde fremkalde
europæiske Forviklinger, som kunde komme
Italien tilgode (hvad der viste sig 1866). (Litt.:
G. Massari, Il conte di C. [Turin 1873]; Ch.
de Mazade, Le comte de C. [Paris 1877];
Castelli, Il conte de C. [Turin 1886];
Marie Pingel, »Camillo C., Kongeriget Italiens
Grundlægger« [Kbhvn 1878]; de la Rive, Le
comte de C., récits et souvenirs [Paris 1863];
N. Bianchi, La politique de comte C.
1852—61 [Turin 1885]; W. Friedenburg, »C.«
[Gotha 1911]. C.’s Taler [Discorsi parlamentari]
udgaves 1863—71 i 11 Bd, hans Breve, udg. af
Chiala, 7 Bd 1883—87, med Tillæg af Berti 1889;
hans Skr af Zanichelli, 2 Bd 1892. Et Udvalg af
G.’s Taler gives i l’œuvre parlementaire du
comte de C. par J. Artom et A. Blanc [Paris
1862]).
E. E.
Cavourkanalen [ka↱vur-], en 82 km lang
Kanal i Piemont, der udgaar fra Po neden for
Turin ved Chivasso, overskrider talrige
Alpefloder, deriblandt Dora Baltea og Sesia, og ved
Galliate udmunder i Ticino. Den anvendes til
kunstig Vanding og er gravet 1863—65 af
Englændere, der havde faaet Koncession paa
Anlægget. Omkostningerne beløb sig til 44,4 Mill.
Lire.
G. Ht.
Cawdor [↱kå-də], Landsby i det nordlige
Skotland, SSV. f. Nairn, med et Slot, hvor efter
Sagnet Macbeth skal have myrdet Kong
Duncan. Da den ældste Del af Slottet er fra 1454, har
Sagnet Uret. Ikke langt derfra ligger den lille Sø
Loch of the Clans med Pælebygninger.
G. Ht.
Cawnpore [↱kå.npuə], se Khanpur.
Caxés [ka↱kæs?] (Caxesi), Eugenio, sp.
Maler fra Madrid (1577—1642), lærte Malerkunst
hos sin Fader Patricio C., en til Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
