Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cearà, Stat i det nordlige Brasilien - Céard, Henry, fr. Forf., (1851- ) - Cebidæ, en Gruppe af Vestaber (ny Verdens Aber), se Sapajuer. - Cebu, - 1) Ø af Filippinerne. - 2) Hovedstaden paa Øen. - Ceccano, By i Mellemitalien, Prov. Rom, ligger 5 km S. f. Frosione ved Sacco - Cecchi, Antonio, ital. Afrikarejsende og Officer (1849-96) - Cecchi, Gianmaria, florentinsk Komediedigter (1518-87) - Cecco d'Ascoli, se Stabili. - Cech, Svatopluk, tsch. Digter, (1826-1908) - Cecidomyidæ, se Galmyg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Agerbruget er Kvægavlen, som til Eksport
frembringer Huder.
M. V.
Céard [se↱a.r], Henry, fr. Forf., f. i Bercy
18. Novbr 1851, sluttede sig til Zola’s Skole,
debuterede 1881 med den ironisk-pessimistiske
Roman Une belle journée og deltog i Soirées de
Médan (1882) med Novellen La saignée. Den
Zola’ske Paavirkning kendes ogsaa i hans stærkt
udpenslede Bretagne-Skildring Terrains à
vendre (1906). 1886 dramatiserede han med Held
Brødrene Goncourts Roman Renée Mauperin.
For Teatret har han endvidere skrevet 3 Akts
Komedien Les résignés (1889), Tout pour
l’honneur (1890) efter Zola’s Novelle Le Capitaine
Burle, samt, med I. L. Croze, den versificerede
Enakter Laurent (1909).
S. Ms.
Cebidæ, en Gruppe af Vestaber (ny Verdens
Aber), se Sapajuer.
Cebú [þæ↱wu], 1) Ø af Filippinerne. 2)
Hovedstaden paa Øen. Ærkebispesæde, Dampskibsfart,
Søhandel og (1905) 31079 Indb.
M. V.
Ceccano [t∫e↱k.ano], By i Mellemitalien, Prov.
Rom, ligger 5 km S. f. Frosione ved Sacco.
(1911) 11370 Indb. C. ligger paa en
Bjergskraaning, ved hvis Fod det gl. Fabrateria laa.
H. P. S.
Cecchi [↱t∫ek.i], Antonio, ital.
Afrikarejsende og Officer (1849—96), sluttede sig 1876
til Marchese Antinori’s Ekspedition til Schoa og
rejste herfra med sin Landsmand Chiarini for
over Kaffa at trænge frem til Victoria Njansa.
Ikke langt S. f. Schoa toges de Rejsende til
Fange; Chiarini bukkede snart under for Savn
og Lidelser, men C. befriedes efter nogle
Maaneders Forløb og vendte hjem 1882. C.
ledsagede i Jan. 1885 efter den ital. Regerings Ordre
den første ital. Ekspedition til Massaua,
undersøgte derpaa Benadir-Kysten og afsluttede med
Sultan Bargasch ben Said en Handelstraktat,
hvorpaa han i Novbr s. A. vendte tilbage til
Italien og udnævntes til ital. Generalkonsul i
Aden. 1894 blev han Generalkonsul i Sansibar,
men blev to Aar senere som Leder for en lille
Ekspedition i Somaliland overfaldet og dræbt
ved Mogadischu.
C. A.
Cecchi [↱t∫ek.i], Gianmaria, florentinsk
Komediedigter (1518—87). Man ved om C. omtr.
kun, at han var Notar i sin Fødeby (det var
en arvelig Stilling i Familien), og at han tidlig
begyndte at skrive Komedier, som opførtes med
meget Bifald. Han havde stor Lethed i at
producere og siger selv, at intet af hans Stykker
har kostet ham mere end 10 Dages Arbejde.
Det er dels Tragedier og gejstlige Skuespil (i
gammeldags florentinsk Stil), dels — og det især
— Lystspil med Emner fra det daglige Liv. Som
alle ital. Renaissancedramatikere har han
grundig studeret de antikke Forbilleder; han tager
ofte sine Motiver fra Plautus og Terents, og
hans Stykkers Bygning erindrer i det hele om
disse Digteres. En enkelt Komedie, L’Assiuolo
er meget uanstændig, men tillige meget
morsom; man kan ellers ikke beskylde C. for stor
Tilbøjelighed til Slibrighed. Han er interessant
og værdifuld ved den Lokalkolorit, der ofte
kommer til Syne i Figurerne og Dialogen, og
selve Sprogformen er stærkt præget af det
Florentinske; i sit Liv havde C. aldrig tabt
Domkirkens Kuppel af Syne, siger han. Intrigen i
hans Komedier, hvoraf de fleste er i jambiske
Vers, er undertiden meget behændig slynget.
Her kan nævnes I rivali, Le cedole, Gli sciamiti
o. fl. 6 af hans Stykker udkom 1550; de er
optrykte i 6. Bd af Teatro comico florentino (1750).
Af C.’s hele Produktion har G. Milanesi givet et
Udvalg (2 Bd, 1856); G. Tortoli udgav 1855 4
hidtil uudgivne Komedier og R. Rocchi
(1875—1900) Drammi spirituali inediti; af L’Assiuolo er
der en særlig Udgave 1863.
(E. G.). E. M-r.
Cecco d’Ascoli [↱t∫ek.o-↱d-askoli], se Stabili.
Čech [t∫æк], Svatopluk, tsch. Digter, f.
21. Febr 1826 i Ostředek i Böhmen, d. 23. Febr.
1908 i Prag, studerede Retsvidenskab, men
opgav snart Virksomheden som praktisk Jurist for at
hellige sig Litt.
og sproglige
og hist. Studier.
Č. var en af
den tschechiske
Nutidslitteraturs
største Digtere og
samtidig en af
dens
populæreste.
Lidenskabelig
Fædrelandskærlighed og
Begejstring
for
panslvistiske Ideer
gennemstrømmer al hans
Digtning, der
aldrig er uden
Tendens, hvad enten han som i det episke Digt
Adamité (»Adamiterne«, 1873) vælger sit Emne
fra Böhmens Hist., ell. han som i Ve stínu lípy
(»I Lindens Skygge«, 1880) giver idylliske og
humoristiske Billeder af tschechisk Folkeliv.
En Udenlandsrejse 1874 (Kavkasus, det Sorte
Hav, Rusland) bragte ham ny og stærke
Indtryk, der satte deres Spor f. Eks. i Digtene
Čerkes (»Tscherkesseren«, 1875), Zimní noc (»En
Vinternat«, 1879) og den pessimistiske Allegori
Evropa (1880). Dog vendte han stadig tilbage til
nationale og historiske Emner. Det tschechiske
Folks Nederlag i 17. Aarh. skildrer han i
Václav z Michalovic (1882), og i Dagmar (1885)
besynger han den böhmiske Prinsesse og senere
da. Dronning Dagmar. Sine demokratiske Ideer
sin Tro paa de tschechiske Bønder og sin
Kærlighed til Landlivet har Č. givet Udtryk i
Digtsamlingerne Zpěvnik Jana Buriana (»Jan Burians
Visebog«, 1887) og Sekáči (»Høstfolkene«, 1903).
Endelig har han vundet et betydeligt Navn som
Prosaforfatter ved sine Rejseskildringer og
humoristiske Romaner og Fortællinger
(»Fortællinger, Arabesker og Humoresker«, Bd 1—4,
1878—83), Kandidat nesmrtelnosti (»Udødelighedens
Kandidat«, 1879), Vylet pana Matěje Broučka do
XV stoleti (»Hr. Matěj Brouceks Udflugt til d.
15. Aarhundrede«, 1888), o. a. — Paa Dansk
foreligger »Berømmelse« (1889) oversat af Joh.
Marer.
H. C-e.
 |
| S. Čech. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
