Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cecidiæ, d. s. s. Plantegaller. - Cecil er Slægtsnavnet for Jarlerne (Markis'erne) af Salisbury. - 1) Evelyn, Lord, eng. Politiker, (1865- ) - 2) Hugh Richard Heathcote C., Lord, (1869- ) - 3) Robert C., Lord, (1864- ) - Cecilia, d. s. s. Cæcilia. - Cecille-Øerne, Navn for Shitshi-to, den nordligste Gruppe af Riukiu Øerne. - Cecina, Flod i Mellemitalien, Landskab Toscana - Cecora, en Sletteegn i Rumænien, Moldau, ligger 15 km fra Jassy paa højre Bred af Pruth - Cecropia L. (Trompettræ), Slægt af Morbærfam., Træer med kamret Marv og rigelig Mælkesaft - cedant arma togæ, concedat laurea laudi, »Vaabnene maa vige for Togaen, (Krigerens) Laurbær for (Statsmandens) Fortjenester« - Cedar Creek, Flod i U. S. A., Stat Virginia, udspringer i County Shenandoah - Cedar Falls, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 8 km NV. f. Waterloo ved Red Cedar River - Cedar Mouniains, Bjergstrøg i Kaplandet mellem den store Karroo og Olifantfloden, - Cedar Rapids, By i U. S. A., Stat lowa, ligger 8 km NV. f. Waterloo ved Red Cedar River - cede majori (lat.), »vig for den Mægtigere«. - Ceder (Cédrus Loud.), Naaletræslægt af Granfam., nær Fyr og Lærk, store og smukke stedsegrønne Træer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cecidiæ, d. s. s. Plantegaller.
Cecil [↱sesi£ ell. ↱sisi£] er Slægtsnavnet for
Jarlerne (Markis’erne) af Salisbury.
Af yngre Sønner i den nyeste Tid kan nævnes:
1) Evelyn, Lord, eng. Politiker, f. 1865, var
1891—92 og paa ny 1895—1900 Privatsekretær
hos sin Farbroder Markis’en af Salisbury (som
Udenrigsminister) og blev som saadan 1899 sendt
til Sydafrika, hvor han var den Engelskmand,
der inden Krigens Udbrud sidst forhandlede
med Præsidenterne P. Krüger og Steijn. Siden
1898 er han Medlem af Underhuset, udpræget
konservativ. Han har skrevet History of
primo-geniture (1894).
2) Hugh Richard Heathcote C.,
Lord, foreg.’s Fætter, f. 1869, yngre Søn af
Markis’en af Salisbury, var 1895—1906 Medlem af
Underhuset, udmærket Taler og Forkæmper for
den højkirkelige Retning, men samtidig afgjort
Modstander af Chamberlain’s Toldreformpolitik;
valgtes 1910 paa ny for Oxford Univ.
3) Robert C., Lord, foreg.’s Broder, f. 1864,
blev 1887 Sagfører og er Medlem af
Sagførerraadet; har skrevet Principles of commercial
law (1895) og udgivet sin Faders biografiske og
politiske Essays.(2 Bd, 1905). Han valgtes 1906
som Konservativ til Underhuset indtil 1910 og
paa ny 1912 og blev Maj 1915
Understatssekretær for Udenrigsministeriet.
E. E.
Cecilia, d. s. s. Cæcilia.
Cecille-Øerne, Navn for Shitshi-to, den
nordligste Gruppe af Riukiu Øerne.
Cecina [t∫e↱t∫ina], Flod i Mellemitalien,
Landskab Toscana, udspringer paa den nordlige
Skraaning af Cornata di Gerfolco i den berømte
toskanske Borsyrekildeegn og falder efter et
Løb paa 74 km ved Fitto di C. i Middelhavet.
H. P. S.
Cecora [t∫e↱kora], en Sletteegn i Rumænien,
Moldau, ligger 15 km fra Jassy paa højre Bred
af Pruth og er kendt fra det Slag, i hvilket 8.
Oktbr 1620 hele den polske Hær under
Zolkjewski efter tapper Modstand nedsabledes ell. toges
til Fange af Tyrkerne.
H. P. S.
Cecropia L. (Trompettræ), Slægt af
Morbærfam., Træer med kamret Marv og
rigelig Mælkesaft samt en Krone af langstilkede,
skjolddannede og delte, næsten hjuldannede
Blade, hvis Underside og Stilk er stærkt filtede.
Paa den udadvendte Side af Stilkens Grund
findes et hvidligt opsvulmet Parti, der
afsondrer smaa næringsholdige Legemer; disse ædes
af Myrer, som bebor Marvens Kamre og har
visse Udgange derfra. Blomsterne er meget
uanselige og sidder meget tæt i cylindriske
Stande, fl. omgivne af et stort Hylsterblad; de
hanlige er tynde, de hunlige tykkere. Frugten
omsluttes af det tynde Bloster. 30—40 Arter i
det tropiske Amerika. Især af C. peltata L.
(Jamaica) og C. palmata Willd. (Nordbrasilien
og Guyana) faas Kautsjuk. Frugtstandene kan
spises; Barken tjener til Garvning, og af Basten
laves Tovværk, Strikker etc. De Indfødte
benytter de udhulede Stammer til Instrumenter
(deraf Trumpet-tree), til Flaadebygning og
Brændsel.
A. M.
cedant arma togæ, concedat laurea
laudi, (lat.), »Vaabnene maa vige for Togaen,
(Krigerens) Laurbær for (Statsmandens)
Fortjenester«; Vers af Cicero i hans Epos om hans
Modgangstider, hvori han forherliger sine
Fortjenester ved Undertrykkelsen af den
catilinariske Sammensværgelse i Rom i Sammenligning
med Sejre over ydre Fjender. Bruges endnu
undertiden spøgende i Bet.: »Lad det militære
vige for det civile«.
A. B. D.
Cedar Creek [↱si.də-↱kri.k], Flod i U. S. A.,
Stat Virginia, udspringer i County Shenandoah
og falder neden for Strassburg i Shenandoah
River. Ved Strassburg overfaldt 19. Oktbr 1864
de Konfødererede Forbundshæren i dens Lejr,
men blev slaaede tilbage med følelige Tab.
H. P. S.
Cedar Falls [↱si.də-↱få.£z], By i U. S. A.,
Stat Iowa, ligger 8 km NV. f. Waterloo ved
Red Cedar Rivers Fald og er en
betydelig Handelsplads. (1910) 5012 Indb.
H. P. S.
Cedar Mountains [↱si.də-↱ma^untinz],
Bjergstrøg i Kaplandet mellem den store Karroo og
Olifantfloden, med det 1930 m høje
Cedarbjerg (Sneeuw Kop). I Dalene dyrkes
Korn og Tobak, og paa Skraaningerne vokser
Cederen, hvorefter Kæden har faaet Navn.
C. A.
Cedar Rapids [↱si.də-r↱äpidz], By i U. S. A.,
Stat Iowa, ligger 8 km NV. f. Waterloo ved
Red Cedar Rivers nedre Fald. (1910) 32811 Indb.
C. R., der grundlagdes 1849, er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og har betydelig Handel og
Industri.
H. P. S.
cede majori (lat.), »vig for den Mægtigere«.
Ceder (Cedrus Loud.), Naaletræslægt af
Granfam., nær Fyr og Lærk, store og smukke
stedsegrønne Træer, hvis Grene dels er Langskud med
spiralstillede Blade, dels Kortskud
(»Dværggrene«) med et tæt Knippe af rosetstillede
Blade, som ved Grunden er omgivet af Lavblade.
Alle Løvblade er naaleformede og fleraarige
(Modsætning til Lærk). Enbo. Hanblomster og
Kogler enkeltvis i Spidsen af Dværggrenene; de
ægformede ell. næsten kugleformede Kogler har
brede og flade, tætstillede, efter Modningen
affaldende Kogleskæl uden »Skjold« (se Fyr);
Frøene er bredt vingede og modnes først i
andet ell. tredie Aar. 3 Arter (ell. Varieteter?).
Libanons C. (C. Libani Barrel) er nu en
Sjældenhed paa Libanon, hvor den tidligere
dannede store Skove, men er endnu hyppig paa
den ciliciske Taurus, hvor den i en Højde af
1300—21100 m o. H. danner udstrakte og
prægtige Skove; ogsaa paa andre Bjerge i Lilleasien,
paa Cypern og i Algier. Et pragtfuldt Træ, der
som yngre har bredt-pyramideformet Omkreds,
men som ældre faar en flad, skærmformet
Krone (Pinieform); det naar en Højde af 25—40 m
med ofte enormt Stammeomfang; det vokser
meget langsomt; man kender Træer, der er
2—3000 Aar gl. Veddet, der er rødligt og meget
holdbart, var allerede i Oldtiden berømt og blev
f. Eks. benyttet til Salomons og den efesiske
Dianas Templer. Nu kommer det kun meget
sjældent frem paa det europ. Marked. C.
Deodara (Roxb.) Lourd. fra Himalaya (1300—3900 m
o. H.) har noget længere og lysere Naale end
Libanons C. C. atlantica Manetti (se Fig.) fra
Atlasbjergene har stivere, noget silkeglinsende
Naale; Koglerne er noget mere valseformede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
