Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cederfeld de Simonsen, dansk Adelsslægt - Cedergren, Henrik Thure Thorsten, sv. Telefontekniker,(1853-1909) - Cedergren, Per Vilhelm, sv. Marinemaler, (1823-1896) - Cederhielm, sv. Friherreslægt - 1) Josias C., sv. Rigsraad, (1673-1729) - 2) Karl Gustaf C., holstensk Diplomat, (1694-1740) - 3) Josias Karl C., sv. Statsmand og Forf. (1734-95) - 4) Germund Ludvig C., sv. Greve (1755-1841) - Cederolie, se Cedertræolie. - Cederschiold, Johan Gustaf Kristofer, sv. Sprogforsker, (1849- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1755—1802), et Ægteskab, der var stillet ham som
Betingelse for at kunne erhverve Stamhuset.
Ved kgl. Resol. af 9. Marts 1798 antog han
Navnet C. de Simonsen. Hans Søn,
Stiftamtmand, Kammerherre Hans Wilhelm C.
de S. (1777—1836), blev Fader til Amtmand,
Landstingsmand, Kammerherre Hans
Christian Joachim C. de S. (1817—1906), hvis
Søn, Hofjægermester Hans Christian
Frederik Vilhelm C. de S. (f. 1866), er
Stamhusets nuv. Besidder. Ovenn.
Vicelandsdommers Sønnesøn, Provst Carl Christian
Sophus C. de S. (f. 1839), har med
Sagkundskab og Dygtighed arbejdet for en
tidssvarende Reform af Altertjeneste og Kirkesang. (Litt.:
»Personalhist. Tidsskr.«, III, 97 ff.).
P. B. G.
Cedergren, Henrik Thure Thorsten,
sv. Telefontekniker, f. 31. Decbr 1853, d. 13.
Apr. 1909, gennemgik 1872—75 det teknologiske
Institut og gjorde senere fl. Udenlandsrejser for
at uddanne sig. Efter at have sysselsat sig en
Tid i andre Retninger kastede C. sig 1883 over
Telefonvæsenet og dannede 13. Apr. s. A.
»Allmänna telefon-bolaget i Sthlm«. Under hans
Ledelse har dette Selskab gennemgaaet en
enestaaende Udvikling og betragtes som et
Mønster paa rationel Telefondrift. C. har videre
1900 grundlagt de store sv.-russ.
Telefonselskaber i Moskva cg Warszawa efter en haard
Konkurrence med de mest fremragende
udenlandske Selskaber. C. har gjort mange Opfindelser
paa Telefonteknikkens Omraade, og ikke mindst
betydelig er hans Virksomhed som Danner af
en Skole af sv. Telefoningeniører, som baade i
og uden for Sverige arbejder i
Telefonindustriens Tjeneste. Han testamenterede Halvdelen af
sin meget store Formue til »C.’ska fonden«, som
skal fremme Unges videre Opdragelse.
A. M. D.
Cedergren, Per Vilhelm, sv.
Marinemaler, f. 17. Novbr 1823 i Sthlm, d. 3. Oktbr
1896 smst., studerede paa Sthlm’s Akademi; fra
1872 Værkmester ved Marinens Ingeniørdepot.
Han har malet en Del Marinestykker: »Svenske
Krigsskibe efter et Søslag« (1861, Sthlm’s
Nationalmus.), »Bruna Björn ved Vaxholm« m. v.
A. Hk.
Cederhielm [↱se.dərjælm], sv. Friherreslægt,
som nedstammer fra en nørrejysk Bonde Olof,
hvis Søn Johan Olofsson blev
Borgemester i Sala. Af hans Sønner adledes 1718 den
ene, Germund, med Navnet C.
1) Josias C., sv. Rigsraad, Søn af ovenn.
G. C. (1673—1729), ansattes 1702 ved Karl XII’s
Feltkancelli, deltog 1706 i Freden i Altranstädt,
hvorefter han fulgte Karl XII indtil Slaget ved
Poltava 1709, hvor han toges til Fange. Han fik
4 Maaneders Orlov fra Fangenskabet i Rusland
og medbragte til Sthlm forsk. Fredsforslag fra
Zaren. Siden forblev han i russ. Fangenskab
indtil 1722. Allerede 1723 blev han Rigsraad og
1725 sendtes han i speciel Mission til det russ.
Hof, hvor han bl. a. arbejdede for at skaffe
Hertugen af Holsten Slesvig tilbage, om saa
skulde være ved en Krig med Danmark.
Ved den flg. Rigsdag stod han som Leder af
det holstenske Parti, men da dette straks efter
styrtedes, maatte C. tage sin Afsked uden
Pension 1727. C. var en af sin Tids mest begavede
og indflydelsesrige Statsmænd, men hans
Planer var ofte meget eventyrlige, og en senere
Tids Historieskrivning har anklaget ham for
grov Egennytte.
2) Karl Gustaf C., holstensk Diplomat,
foreg.’s Brodersøn (1694—1740), var en Tid sv.
Kammerherre, men gik i holstensk Tjeneste og
blev holstensk Minister i Paris. De sidste 16
Aar sad han i Gældsfængsel paa Châtelet i
Paris. Han levede her overordentlig behageligt
paa den fr. Stats Bekostning. Alene hans
Postpenge gik til 4000 Livres om Aaret, da han
laa i flittig Brevveksling med hele det
diplomatiske Europa, hvis Hemmeligheder han var
vel bevandret i. C. var en yndet satirisk Forf.
baade paa Fransk og Svensk og vekslede bl. a.
Breve paa Vers med Olof Dalin.
3) Josias Karl C., sv. Statsmand og Forf.
(1734—95), Josias C.’s Sønnesøn, slog sig efter
nogle Aars Tjeneste ved Toldvæsenet ned som
Landmand. Begavet og stridslysten kom han
snart i første Række paa Rigsdagen og
indvalgtes i dens hemmelige Udvalg. Hans
Selvstændighed fremkaldte dog snart et Brud med
»Huerne«, som han i nogle Aar tilhørte. Baade
Venner og Fjender enedes om at fordrive ham
fra Rigsdagen 1766. 1771 indfandt han sig dog
paa ny paa Ridderhuset, men var nu mere
forsigtig. Decbr 1779—Juni 1780 udgav han
Oppositionsbladet »Sanning och nöje«, som vandt
stor Udbredelse og meget bidrog til, at
Trykkefriheden indskrænkedes. C.’s store Indsigt i
økonomiske Spørgsmaal skaffede ham en
Æresplads i »Kommerskollegiet«.
4) Germund Ludvig C., sv. Greve
(1755—1841), den sidste af Slægten, var først sv.
Officer, gik derefter i fr. Tjeneste, hvorfra han
vendte tilbage som Oberst. C. stod i mange Aar
Gustaf III nær, men efter Statskuppet 1789 trak
han sig tilbage fra Hoffet. 1809 tilbød man ham
Stillingen som Gesandt i Paris, men han sagde
Nej. 1812—15 var han Guvernør for Prins
Oscar, og 1822 udnævntes han til Greve. Han
testamenterede Upsala Univ. sit store Bibliotek.
A. M. D.
Cederolie, se Cedertræolie.
Cederschiöld [↱se.dər∫öld], Johan Gustaf
Kristofer, sv. Sprogforsker, f. 25. Juni 1849
i Sthlm, blev 1868 Student i Lund, 1874 Dr.
phil. og 1875 Docent i de nordiske Sprog ved
Lunds Univ., virkede 1882—89 som Forstander for
en højere Pigeskole i Göteborg, blev 1889 paa ny
Docent i Lund, 1893—1914 Prof. i de nordiske
Sprog ved Göteborgs »Högskola«. — Især under
sit første Ophold i Lund udfoldede C. en
betydelig Virksomhed som Udgiver af gl.
norsk-isl. Skr (smlg. hans lille danske
Folkelæsningsskrift »De gl. isl. Skindbøger«, 1895); af størst
Bet. er hans Udg. af de »romantiske« Sagaer
(»Fornsögur Suðrlanda« 1877—84 m. fl.), hvis
Forhold til de fr. Ridderromaner han
behandler i fortrinlige Indledninger. Sammen med H.
Gering og E. Mogk udgiver han
»Altnordische Sagabibliotek« (Halle 1892 ff.). I
»Kalfdråpet och vänpröfningen« (1890) gør han et
interessant Forsøg paa at paavise fremmed
Indflydelse paa en isl. Slægtsaga (Vigaglúmssaga).
Fra 1889, i hvilket Aar C. blev Medlem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
