- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
676

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cederschiold, Johan Gustaf Kristofer, sv. Sprogforsker, (1849- ) - Cederschiold, Pehr Gustaf, sv. Læge, (1782-1848) - Cederström, Gustaf Olaf, Friherre, sv. Maler, (1845- ) - Cederström, Olof Rudolf C., sv. Greve, Generaladmiral og Statsraad, (1764-1833)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Redaktionen af »Svenska Akademiens Ordbok«,
har hans Studier mest drejet sig om sv. Sprog
og sv. Middelalderslitteratur. Af hans herhen
hørende Skr, hvoraf fl. er optagne i
Skriftrækken »Populärt vetenskapliga föreläsningar vid
Göteborgs Högskola«, kan især fremhæves:
»Döda ord« (1893), »Om de senast framställda
fordringarna på en historisk ordbok« (1894),
»Om Erikskrönikan« (1899), »Om kvinnospråk
och andra ämnen« (1900), »Fresta duger« (1914)
(om nydannede Ord m. m.) og især det
grundlæggende Værk: »Om Svenskan som
skriftspråk« (11897, 3. Opl. 1911).
V. D.

Cederschiöld [↱se.dər∫öld], Pehr Gustaf,
sv. Læge, f. 4. Septbr 1782, d. 12. Febr 1848. C.
blev Student fra Lund 1798, ekstra Læge ved
»Södra armeens högkvarter« i Lund 1808, og s. A.
afsluttede han sine med. Eksaminer og blev
Doktor 1809. Han var derpaa Sygehuslæge ved
»Kgl. södra armeens almänna sjukhus« i Lund.
1810—12 studerede han i Kbhvn og gjorde
navnlig Tjeneste paa Fødselsstiftelsen her. Efter en
kortere Tid at have været ansat ved Lunds
Univ. flyttede han 1813 til Sthlm. 1816 rejste
han med offentlig Understøttelse til Berlin for
at studere dyrisk Magnetisme, særlig
Mesmerisme og foreslog derefter Nedsættelse af en
Kommission i Sverige til nærmere Undersøgelse af
den dyriske Magnetisme. 1817 blev han
ekstraordinær Prof. i Obstetrik ved Carolinska
Institutet samt Adjunkt ved Barnbördshuset, og 1822
blev han ordinær Prof. og Direktør for den
sidstnævnte Anstalt. C. har navnlig haft Bet.
som Obstetriker og Lærer for Jordemødre. Han
udgav »Handbok for barnmorskor« (1822).
Derefter foreslog han 1824 Sundhedskollegiet at
tillade, at udmærkede Jordemødre paa Landet
maatte lære instrumental Forløsning, og da
dette bevilgedes 1829, udgav han »Utkast till
handbok i den instrumentala
barnförlossningskonsten« (1830). Endvidere blev bekendte »En
vink om barns skötsel för menige man« (1832)
og »Lärobok i vården om qvinnans slägtlif« (3
Dele, 1836—39). Foruden som Læge spillede C.
en Rolle som politisk Forf.
G. N.

Cederström [↱se.dər-], Gustaf Olaf,
Friherre, sv.
Maler, f. i Sthlm
12. Apr. 1845,
udnævntes
1864 til
Underløjtnant,
malede i
Vintrene 1865 og
1866 i Winge’s
og Malmström’s
Atelierer i
Sthlm,
arbejdede 1867 i
Düsseldorf
under den sv.
Maler
Fagerlin’s
Vejledning. 1869
og følgende
Aar i Paris
i Bonnat’s Atelier. 1887 blev C. Professor,
1899 Direktør for Kunstakademiet i
Stockholm. C.’s hist. Arbejder har deres Styrke i
den energiske Karakteristik, sikre hist.
Opfattelse og udmærkede Komposition; det rent
maleriske kommer i anden Linie; samme
Egenskaber og samme betydelige Fortællertalent
kommer ogsaa frem i C.’s Værker af anden Natur.
Kendte Malerier: »Epilog« (1874, Mus. i Upsala);
»Karl XII’s Lig bæres over de norske Fjelde«
(1878; det købtes af den russ. Storfyrste
Konstantin og gentoges senere for Stockholms
Nationalmuseums Regning 1883), et af sv. Kunsts
populæreste Arbejder; endvidere »Hvervning«
(1879); »Indkvartering« (1883); »Fanen« (1885);
»Frelsens Hær« (1886, i Göteborg Mus.);
»Baptistdaab« (1887); Skitser til Vægmalerier i
Nationalmus. i Sthlm (1889), »Magnus Stenbock i
Malmö 1709«, et stort Vægmaleri i Malmö
Raadhus (1892); »Ligvagten i Tistedalen« (1893);
»Hjem for Husvilde« (1894); »Narva« (1895,
Sthlm’s Nationalmus.) m. fl. (Litt.: »G. C.«
[Små konstböcker No. 10, 1911]).
A. Hk.

illustration placeholder
G. O. Cederström.


Cederström [↱se.dər-], Olof Rudolf C.,
sv. Greve, Generaladmiral og Statsraad, f. 8.
Febr 1764, d. 1. Juni 1833. Han udmærkede sig
til Søs i den russ. Krig 1788—90, først og
fremmest ved Overrumplingen af Rogerviks
Fæstning paa den estlandske Kyst, ved hvilken
Lejlighed han ødelagde Russernes derværende
store Oplag af Krigsmateriel. 1795 blev han
Oberst; 1796 og 1798 førte han en Eskadre i
Nordsøen til Beskyttelse af den nordiske
Handel mod eng. Kapere. 1801—03 ledede han med
Held en Ekspedition i Middelhavet mod
tripolitanske Sørøvere. Under Krigen 1808
kommanderede han den Eskadre, som skulde hindre en
befrygtet dansk-fr. Landgang, og gjorde sig i
høj Grad fortjent af Fædrelandet ved at befri
Gotland, som var besat af Russerne. Som
Vice-Amtmand paa Gotland (1810—11) udrettede han
meget for Øens Væbning. 1813 førte han
Kommandoen til Søs mod de Danske og
Franskmændene, under en Del af 1814 mod
Nordmændene. 1815 blev han Minister og
Generaladjutant for Flaaden, 1818 Admiral, 1819 Greve
og 1823 Generaladmiral. I Statsraadet, i hvilket
C. halvt mod sin Villie var indtraadt, var han
med sin Ligegyldighed for konstitutionelle
Former en Mand efter Karl Johan’s Sind og en
ivrig Talsmand for dennes Planer. 1818 stilledes
han af Stænderne for en Rigsret og blev kun
med yderste Besvær frikendt. C.’s Anseelse led
endnu mere ved hans Delagtighed i den
saakaldte »Skibshandel«. For at skaffe Midler til
Flaadens Nybygning havde Regeringen gennem
ham paa grundlovsstridig Maade solgt fl. gl.
Krigsskibe til et eng. Handelshus. Da Fartøjerne
imidlertid skulde bruges af de sp. Kolonier i
Sydamerika i deres Befrielseskrig, gjorde den
sp. Minister Forestillinger hos den sv.
Regering, og Rusland truede endog med Krig,
dersom Købet kom i Stand. Den sv. Regering
maatte da holde de Skibe tilbage, der endnu ikke
var afgaaede, og desuden yde en betydelig
Erstatning, fordi Købet gik tilbage (1825).
Hovedansvaret for denne ydmygende Handel faldt paa
C., der kun ved en frivillig Afgang fra
Ministerembedet (1828) fik reddet sig ud af den af
Stænderne rejste Sag.
(P. Ø.). A. M. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free