Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celestina er Hovedpersonen i den mærkelige dram. Fortælling, der undertiden betitles med s. N. - Célimène (fr.), Betegnelse for en aandrig Kokette efter en af Hovedfigurerne i Moliére's »Misantropen«. - célla (lat.), et lille Rum, stundom underjordisk som Kælder - Cellamare, se Giudice. - cellarius, se cella. - Cellase (Cellobiase), et Enzym, der er fundet i forsk. Plantedele, og som omdanner - Cellose til Glukose. - Celle, By i den preuss. Prov. Hannover - Celle, se cella. - Celle (biol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den lange Række Dialoger og Monologer,
hvoraf Bogen bestaar, er inddelt i 21 Akter af
meget forsk. Omfang. I den opr. Form er der
kun 16 Akter; de øvrige er lidt senere
Tilsætninger. Handlingen er Ynglingen Calisto’s
lidenskabelige Kærlighed til den skønne
Melibea, hvem det lykkedes ham helt at vinde ved
den listige og skinhellige gl. Koblerske C.’s
Hjælp. Det hele ender ulykkeligt, med
Hovedpersonernes voldsomme Død. Bogen er en
ganske fortrinlig Skildring af Datidens Sæder,
naturtro, livlig og anskuelig, Karaktererne er
tegnede med Mesterhaand, især C.’s, den erotiske
Lidenskab er udtrykt med forbavsende Energi,
og Dialogen, der spiller af Vid, er skrevet i en
kastiliansk Prosa, der næsten kommer paa
Højde med Cervantes’ — lidt lærd Pedanteri hist
og her kan man nok tage med i Købet. Men i
godt Selskab er man jo egl. ikke i denne Bog,
og baade Situationer og Dialog er ofte alt
andet end anstændige; Forf. siger nok, at hans
Tendens er at advare de unge Mennesker mod
Kærlighedens Snarer, »mod Tyenders og
Koblerskers Rænker og Falskhed«, men Cervantes
bemærker, at C. vilde være »en guddommelig
Bog, hvis den dækkede noget mere over det alt
for menneskelige«. Den gjorde overordentlig
Lykke og fik navnlig Bet. som en af de
vigtigste Grundstene til det senere Nationaldrama,
Hovedpersonens Navn blev formelig til
Ordsprog, og en Mængde Udg., Overs. og
Efterligninger saa Lyset. Af de gl. Udg. er enkelte
beskaarne (Alcalá 1586, Madrid 1595). R.
Foulché-Delbosc gav et fortrinligt Optryk af Sevilla-Udg.
1501, hvoraf kun eet Ekspl. kendes (Madrid og
Barcelona 1900, i Bibliotheca hispanica), og
dernæst af den længe forsvundne Burgos-Udg. 1499,
ligeledes Unicum (ogsaa i Bibl. hisp., smst. 1902).
Et Facsimile af sidstnævnte bibliografiske
Sjældenhed besørgede The Hispanic Society (New
York 1909). Desuden kan anføres Udg. Vigo,
1900, 2 Bd, med Indledning af Menéndez y
Pelayo. Af fr. Overs. udkom der 5 i 16., 2 i 17.
Aarh.; af ital. 2 før 1600; en lat. (ved
Humanisten Caspar Barth) med Titlen,
Pornoboscodidascalus latinus i Frankfurt 1624, en tysk i
Augsburg 1520 og en eng. i London 1631;
endelig Germond de Lavigne’s fr. Gengivelse, ny
Udg. (Paris 1873) og Ed. v. Bülow’s tyske Udg.
(Leipzig 1845). Den bedste af de talrige sp.
Efterligninger er Lystspillet La Lena eller El
Celoso af Diego Alfonso Velásquez de Velasco
(Milano 1602); de øvrige udmærker sig mest ved
Smudsighed. Nogle er trykte i Nueva Bibl.
de aut. esp. 14 Bd, deriblandt La Lena. —
(Litt.: R. Foulché-Delbosc i Revue
hispanique 1900 og 1902; M. Menéndez y
Pelayo i Origenes de la Novela, III [Nueva
Bibl. de aut. esp., 14. Bd, Madrid 1910]).
E. G.
Célimène [seli↱mæn] (fr.), Betegnelse for en
aandrig Kokette efter en af Hovedfigurerne i
Molière’s »Misantropen«.
cella (lat.), et lille Rum, stundom
underjordisk som Kælder; benyttes om
Forraadskammer, Vinkælder (under Tilsyn af cellarius,
Kældermester), Opholdsrum for Slaver,
Portner o. s. v.; fremdeles om de Fattiges Rum i
Lejekaserner og om Menneskets Grav.
Særskilt: den Del af Templet, hvori Gudebilledet er
opstillet, »Skibet«, modsat Forhallen; endvidere
om Afdelinger i Termerne: c. frigidaria,
Koldtvandsbassinets Rum o. s. v.; — af c. er afledet
dansk Celle; af en udvidet Form cellarium,
dansk Kælder.
H. A. K.
Cellamare [t∫el.a↱mare], se Giudice.
cellarius, se cella.
Cellase (Cellobiase), et Enzym, der er
fundet i forsk. Plantedele, og som omdanner
Cellose til Glukose.
R. K.
Celle, By i den preuss. Prov. Hannover,
Regeringsdistrikt Lüneburg ved den lille, men
sejlbare Flod Aller og ved Jernbanen
Lehrte—Harburg. Der findes et gl. Slot, hvor de
lüneburgske Hertuger residerede indtil 1705 og
Dronning Karoline Mathilde holdtes fangen
1772—75; hun ligger begravet i Sognekirken,
hvor den gl. hertugelige Familiebegravelse
findes. I den saakaldte fr. Have findes et
Mindesmærke for den ulykkelige danske Dronning. C.
har (1910) 23400 Indb. og nogen Industri i
Uldgarn, Cigarer, fys. Instrumenter m. m., og
Handel med Tømmer. Der findes et stort, 1735
grundet Stutteri med udmærkede Heste. C. har et
Gymnasium, en Realskole, et Vajsenhus og fl.
Hospitaler. — I Nærheden ligger Landsbyerne
Lachendorf med stor Papirfabrikation og
Wietze med Petroleumskilder. — Ved
Freden i C. 1679 fik Sverige Bremen og Verden
tilbage.
G. Ht.
Celle, se cella.
Celle. 1) Indledning. Alle højere Dyrs
og Planters Legeme er sammensat af saakaldte
C. Ordet er vildledende, men finder sin Forklaring
historisk. De første C., man kendte, var
Plante-C. Betragtes en tynd Flage Hyldemarv, Kork
e. l. under Mikroskopet (Fig. 1), ses en
Bygning, der minder om en Bikage, thi slige Dele
bestaar af »C.«, d. e. Hulrum, adskilte ved
Vægge. Englænderen R. Hooke var den
første, som omtalte denne Iagttagelse (1667), og
ham skyldes ogsaa Navnet C. Han saa
endvidere, at C. i levende Planter indeholder
»Vædske«. Englænderen Grew og Italieneren
Malpighi, Planteanatomiens Begrundere
(1671—82), udvidede Iagttagelserne og beskrev ogsaa
forsk. rørformede Dannelser (Kar) i Planten.
Treviranus fandt (1808), at Karrene
 |
| Fig. 1. Celler (tomme) af en Kaalstoks Marv. a Cellevægge, b Cellemellemrum. (Schleiden.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
