Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celle (biol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til sidst sammen til et eneste; en Tid lang kan
der endnu findes Traade og Baand af
Cytoplasma udspændte gennem dette (Fig. 3); til
sidst findes Cytoplasmaet hyppigst som et tyndt
Lag op til Væggen (Fig. 4), og C. bestaar da af:
1) yderst en Væg, 2) derefter det sækformede
Lag af Cytoplasma, der sædvanlig kaldes
Vægplasmaet, og hvori C.-Kernen ligger, 3) inden
for dette findes C.-Saften. Vægplasmaet kan
være saa tyndt, at det næppe kan ses
umiddelbart.
C.-Kernen (Nucleus) er i mange Tilfælde
usynlig ell. utydelig i den levende C., saaledes
ofte i dyriske C. og hos de laveste Planter,
medens den derimod i andre Tilfælde, saaledes
sædvanlig hos Planterne, er meget
iøjnefaldende (Fig. 2). Kernen tydeliggøres ell. paavises i
vanskeligere Tilfælde navnlig ved Hjælp af
Farvestoffer; idet disse sædvanlig tiltrækkes
særlig af Kernen, farves den stærkest, ell. faar,
naar man anvender en Blanding af
Farvestoffer, en anden Tone end Cytoplasmaet. Det tør
hævdes, at der i enhver normal levende C.
findes i det mindste een Kerne, og i ikke faa
Tilfælde findes mange, nemlig i meget store ell.
langstrakte Planteceller, saaledes hos mange
Alger (Fig. 5), i Mælkerør, i Svampehyfer o. a.
samt i en stor Del dyriske C., f. Eks.
»Kæmpe-C.« (s. d.). Kernen er et i Reglen ellipsoidisk,
kugle- ell. linseformet Legeme, som altid ligger
omhyllet af Cytoplasma. Den findes i Alm. i
Midten af dette i ganske unge C. (Fig. 2 A),
men ligger i ældre C. snart i Vægplasmaet,
snart i en af Cytoplasmastrengene (Fig. 3 og 4)
og deltager passivt i de Bevægelser, som
Cytoplasmaet udfører (se ndf.). I kem. Henseende
er C.-Kernen især karakteriseret ved sin
Rigdom paa Nukleïnstoffer (s. d.), hvis
Navn just antyder deres Forekomst.
Man kan i Kernens Bygning skelne mellem 4
Dele: 1) Kernehinden ell. Membranen (m
i Fig. 6), der afgrænser Kernen mod
Cytoplasmaet. 2) Kerne-Traadnettet (c). Dette
bestaar af et Mylder af smaa Korn, lejrede i en
Grundmasse og ordnede til Traade ell. Strenge,
der danner et sammenhængende Net ell.
Kammerværk, saa længe Kernen ikke er ved at dele
sig. Det er Traadnettets Indhold, som stærkt
tiltrækker og fastholder tilsatte Farvestoffer;
deraf Navnet Kromatin for disse Korn. 3)
Mellemrummene i Traadnettet er udfyldte med
en klar Masse, tilsyneladende uden Struktur, og
som kaldes Kernesaft (s). 4) I Kernen
findes endvidere et ell. fl. saakaldte
Kernelegemer (Nucleoli), der oftest er runde, men
kan have forsk. Form og Størrelse.
Kernelegemerne er de mest iøjnefaldende Dele af
Kernen; de er stærkt lysbrydende og binder,
ligesom Traadnettets Korn, Farvestoffer stærkt.
Om Kernens finere Bygning se 5).
C.-Væggen omtales ndf.; den er et Produkt
af Protoplasmaet. C. uden Væg betegnes, særlig
i Botanikken, som nøgne C., navnlig naar de
er fri. Som Eksempler paa saadanne kan først
og fremmest anføres Køns-C., altsaa Æg- og
Sæd-C. saavel fra Dyre- som Planteriget (Fig.
7, 8, se endvidere Befrugtning). Endvidere
Sværmesporer hos talrige Alger (se
Alger, Figg. S. 494—95) og Svampe, fremdeles
Amøber (Fig. 9) og Leukocyter (hvide
Blodlegemer) o. a. Hvor nøgne, bløde,
selvbevægelige C. er forenede til sammenhængende
 |
| Fig. 5. Celle af Algen Cladophora glomerata, fikseret med Kromsyre m. m. (Strasburger.) n Kerner, ch Bladgrøntlegemer. p Stivelsedannere. a frie Stivelsekorn. |
|
| Fig. 6. Skema af den for Dyr og Planter fælles typiske Kernebygning, m Kernehinde, c Kerne-Traadnettet. s Kernesaft. n Kernelegeme. (Bergh.) |
|
| Fig. 7. Æg af Menneske (v. d. Stricht). |
|
| Fig. 8. Æg af en Ferskvandspolyp. (Korschelt.) |
|
| Fig. 9. Nøgne, selvbevægelige Celler (en Amøbe i to forskellige Momenter). k Kernen, v en Vakuole, n optagen Næring. (Efter Bergh.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
