Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celle (biol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er dog den voksne Organisme et Resultat af
den grundlæggende C.’s, Æggets Udvikling,
der væsentlig sker ved C.-Delinger og
Omlejringer.
6) Protoplasmaets finere Bygning.
Medens man opr. i Protoplasmaet nærmest saa
en »slimet Masse«, har det, særlig ved
Anvendelse af saakaldte kem. Fikserings-Midler
(Alkohol, Kromsyre, Osmiumoversyre o. a. m. samt
talrige Farvestoffer, der fortrinsvis farver
særlige Dannelser i Plasmaet), vist sig, at
»C.-Slimen« har en sammensat Bygning.
Protoplasmaet er en Organisme, ikke blot en
Stofblanding. Hvad først C.-Kernen angaar, da er
allerede i Fig. 6 givet et Skema af Bygningen;
dette gælder dog kun for Kerner uden for
Delingsfaserne, hvilke sidste omtales i det flg.
Afsnit. Cytoplasmaet er heller ikke en ensartet
Substans, men deles tvangfrit i 1) en
Grundmasse, 2) de deri liggende forsk., særlig
afgrænsede Dannelser, dels Smaa-Organer, dels
Udskilningsprodukter, samt 3) de Hudlag, som
afgrænser Cytoplasmaet udadtil respektive ind
mod de muligvis tilstedeværende Saftrum. I C.,
der ikke har ganske speciel Organisation
(saasom Muskel-, Nerve- o. fl. a. dyriske C., hvis
Bygning her maa forbigaas), har Grundmassen
af Cytoplasmaet som oftest en mælke- ell.
skumagtig Struktur. Her er ikke Tale om sligt
iøjnefaldende, grovere Kammerværk, som f. Eks. ses
i Fig. 2 A, men om selve Lagene ell. Strengene
(Fig. 3) af Cytoplasma. Dette selv er ligesom
en fin Emulsion af kolloide Stoffer. I visse
dyriske C. kan der dog ses en mere grov
Skum-Struktur (Fig. 19), og derfra fører jævne
Overgange til en yderst fin Emulsion.
Bl. de Dannelser i Cytoplasmaet, som sikkert
kan betegnes som Organer, er allehaande,
særlig afgrænsede Cytoplasmadele, »Plastider«,
de vigtigste. Herhen hører Bladgrøntlegemer
o. a. Farvestoflegemer i Plante-C. (se
Kromatoforer). Ogsaa de saakaldte Pollegemer,
hvis Forhold ved Kernedelingen omtales i
næste Afsnit, hører vistnok herhen. I nyeste
Tid har man i Cytoplasmaet hos ganske unge
C. saavel fra Dyre- som Planteriget fundet
ejendommelige Dannelser, som maaske til Dels
er unge Stadier af Plastider, maaske ogsaa blot
Udskilningsprodukter, der senere anvendes
under den fastsatte Udvikling. De kaldes, om de
er traadformede, Mitokondrier (Fig. 20), ellers
oftest Kondriosomer (Fig. 21). De ses kun ved
særlige Præparationsmetoder. —
Hudlagene, være sig ud mod Cytoplasmaets Omkreds
ell. ind mod Saftrummene, er næppe
selvstændige Organer, men svarer saa at sige til
tættere Tilstande af Cytoplasmaet. Thi Hudlag
fremkommer, hvor som helst Cytoplasma
blottes, og med to Plasmamassers Sammenflydning
forsvinder de indbyrdes afgrænsede Hudlag
straks. Hudlagene er blottede for Smaakorn o.
a. Dannelser. I øvrigt maa det betones, at
Protoplasma-Delenes finere Struktur rimeligvis er
vekslende efter de øjeblikkelige fysiol.
Forhold; og det maa aldrig overses, at de kem.
Fikseringsmidler kun alt for let vil fremkalde
Udfældninger i Protoplasmaet, som ikke
behøver at svare ganske til Forholdene i det
levende Plasma.
7) Udvikling af C. Alle C. opstaar af
andre ved Delingsprocesser. Ogsaa
C.-Sammensmeltning kendes, f. Eks. ved Befrugtning, men
efterfølges da næsten altid af Delinger. Naar
en C. deler sig, er det oftest Kernen, der
indleder Processen. Kernedelingen kan ske paa to
Maader: direkte og indirekte Deling.
Direkte (»amitotisk«) Deling sker ved, at Kernen
snøres ind paa tværs og skiller sig i to Stykker.
Denne Delingsmaade forekommer normalt kun
i C. af underordnet Bet.
Den indirekte Kernedeling (»mitotisk«
Deling ell. Karyokinese) er den almindeligste og
sker altid, hvor de ny Kerner, resp. C. har
nogen Bet. for Artens Bestaaen. Denne
Delingsmaade er meget indviklet; den fører til en lige
lig Tvedeling af Kerne-Traadnettet (smlg. Fig.
6 c). Fig. 22 giver en let skematiseret Oversigt
over Processens mest karakteristiske Stadier,
der i alt væsentligt er ens hos Dyr og Planter.
Hos Dyrene kan man i Reglen paavise
saakaldte »Pollegemer« ell. Centrosomer,
Dannelser i C., hvorfra de fine Strenge udstraaler
(Fig. 23), medens hos de højere Planter
Pollegemer ikke kendes. Derimod angives disse
 |
| Fig. 19. Skumstruktur i Cytoplasmaet hos en Overhudscelle af en Regnorm. Meget stærk Forstørrelse. (Bütschli.) c Cytoplasmaets Kammerværk. k Kernen. |
|
| Fig. 20. Mitokondrier, m, i Celler af et ganske ungt Hønsefoster. k Kerner. (Meves.) |
|
| Fig. 21. Kondriosomer. ch, fra ganske unge Celler paa Stængelspidsen af Asparges. k Kerner. (Lewitsky.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
