Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celle (biol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos en Del Alger o. a. lavere Planter. I C. med
talrige Kerner er C.-Delingen ikke afhængig af
nogen enkelt Kernes Deling, men Tværvæggenes
Dannelse sker uden Forbindelse med slige
Processer (Fig. 24). Og der findes Tilfælde,
saaledes ved
Dannelsen af
Frøhvide, hvor der
i Beg. sker en
talrig Rk.
Kernedelinger uden
nogen
Vægdannelse, altsaa i
Grunden dannes
et Slags
Plasmodium, som
dernæst ved
Vægdannelser deles
i C. (Fig. 25).
Siden deler
disse sig paa
normal Vis.
Det mest
karakteristiske ved
den omtalte
typiske
Kernedeling er den
ligelige Deling af Traadnettet, altsaa
»Kromatin-Substansen«, som derved uvilkaarlig
maa anses for at have særlig Vigtighed. I
det i Figur 21 givne skematiserede Eksempel
tænkes der at være 8 Traade
(Kromosomer), der deles paa langs til lige saa
mange Traadpar. Hver Plante- og Dyre-Art
(respektive Sær-Art, se Art) har sit ganske
bestemte Antal, saaledes har f. Eks. Spinat 12,
Hvede 16, visse Lillier 24, Blæretang 64; og
f. Eks. hos visse Græshoppe-Arter findes 24, hos
andre 34, hos visse Spoleorme 4, hos andre kun
2 Kromosomer o. s. v. Disse Tal er typisk lige
Tal, idet der, fraset særlige Tilfælde (se
Kønsbestemmelse), ved den Befrugtning, som
grundlægger et Individ, tilføres lige mange
Kromosomer fra Sæd-C. og fra Æg-C. De
Delingsprocesser, der fører til Dannelsen af
Køns-C., opviser paa et vist Stadium en Reduktion
af Kromosomantallet, som omtales i
Reduktionsdeling. Da de normale, vegetative C.
i Dyr og Planter saaledes har det dobbelte
Antal af det for Køns-C. karakteristiske Antal
Kromosomer, kaldes de diploïde C. i
Modsætning til Køns-C., der er haploïde (se dog ogsaa
Generationsskifte).
8) Fysiologiske Forhold. Da al
Livsvirksomhed, saaledes navnlig Stofskifte,
Assimilation, Aandedræt, er knyttet til C. ell.
Omdannelsesprodukter af dem, vil C.’s Fysiologi
paa en Maade være ensbetydende med
Fysiologi i Alm. Her skal dog kort omtales visse
specielle Forhold. Kernen og Cytoplasmaet
 |
| Fig. 22. Celledeling i Stængelspidsen af en højere Plante (Cl. Müller). I alle Billeder betyder nl Kernelegemet, der midlertidig opløses og formodentlig kun er Forraadsstof. n er Kernen, w dens Hinde, pl Cytoplasmaet. I 1 ses den endnu hvilende Kerne. I 2 er Traadnettet grupperet i Klumper (ch), der i 3 og 4 ordnes til uregelmæssige Traade. I 5 ses der otte Grupper af Traadpar, idet de oprindelige Traade (Kromosomer) har delt sig paa langs. I 6 optræder der ved Kernens to Poler fine Strænge som »Polkapper« (k). I 7 er Kernehinden opløst, Strængene (s) gennemsætter Kernerummet og Traadparrene ligger tværs over Midten som »Kerneplade« (kp). I 8—9 drages af hvert Traadpar den ene Traad til hver sin Pol, men fine Forbindelsestraade (Tentraade) bliver synlige (v). I 10 er denne Proces fuldbyrdet og i Forbindelsestraadene dannes midt over C en ny Væg. Denne vokser (11) samtidig med, at de to Grupper Traade grundlægger hver sin nye Kerne (t). I 12 er C.-Delingen fuldført, Væggen (m) lukket og Døtrekernen færdig. Derpaa sker Vækst af de unge C., der udvikler sig videre, jfr. Fig. 2. |
|
| Fig. 23. En Kerne i Deling. Tydelige Pollegemer. Af en Landsalamanders Epithelium. (Efter Bergh.) |
|
| Fig. 24. Del af en flerkernet Algecelle (Cladophora), som danner en ny Tværvæg. (Strasburger.) |
|
| Fig. 25. Brudstykke af den ganske unge Frøhvide i Kimsækken hos en Blomsterplante. Forneden er Vægdannelsen begyndt. (Strasburger.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
