Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celle (biol.) - Celleblodleder, se Sinus. - Celledeling, se Celle. - Celleformer, se Celle (og de der givne særlige Henvisninger). - Cellehinde, d. s. s. Cellevæg, se Celle. - Cellekerne, se Celle. - Cellemellemrum, se Intercellularrum. - Cellesaft, se Celle og Plasmolyse. - Celleskifter, et Apparat, som tjener til at ind- ell. udskyde Celler af et elektrisk Akkumulatorbatteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgør C.’s væsentlige Dele, men derved maa
bemærkes, at visse Organer i Cytoplasmaet er ret
selvstændige Dannelser. Saaledes formerer f.
Eks. Bladgrøntlegemerne sig ved Deling; og
deres Kulsyre-Assimilation kan i alt Fald en
Tid lang ske, selv naar de er præparerede ud
af Cytoplasmaet. Ogsaa Cytoplasma uden Kerne
kan nogen Tid fortsætte Livet, men fl.
Funktioner ophører straks, saaledes kan hos Planter
Vægdannelse kun ske, naar Cytoplasmaet har
Kerne. Cytoplasmaet udfører ofte
Bevægelse. Det er ovf. omtalt, at dyriske Epitel-C. kan
have fine Gennemboringer i deres Kutikula.
Gennem disse Huller kan Cytoplasmaet sende
fine Udløbere ud (Fig. 16). Det samme er
Tilfældet med mangfoldige lavere Dyr og Planter,
især encellede Former, som derved har vigtige
Bevægelsesredskaber, Cilier. Hos Diatomeer
kan endog Cytoplasma træde ud gennem fine
Huller i Væggen. Nøgne C. har (desuden) den
saakaldte Amøbe-Bevægelse (Fig. 9) (se
Amøber). Om Muskel-C. o. a. kontraktile C.’s
Bevægelser, se Muskel. I vægklædte C., f. Eks.
typiske Plante-C., er Cytoplasmaet ofte i mere
ell. mindre livlig Bevægelse, i »Rotation« langs
C.-Væggen ell. i »Cirkulation«, d. e. i
foranderlige Strømme, ofte tværs gennem C., saaledes
f. Eks. i C. som den i Fig. 3 afbildede. Disse
Bevægelser tjener Stoftransporten inde i C., og
fremmer Diffusionsprocesser fra C. til C. (se
Stofvandring). Om de osmotiske Forhold
i C., se Osmose og Plasmolyse.
For Livets normale Bevarelse og
Forplantning er baade Cytoplasma og Kerne
nødvendige; alle kerneløse Brudstykker af Cytoplasma
— ell. isolerede Kerner o. a. — dør snart. Det
ses altsaa, at C. i Grunden allerede er en
Enhed af »højere Orden«. Da man indsaa, at
alle levende Væsener bestaar af C., blev der
lagt noget for stor Vægt paa C. som Enhed;
man opfattede Organismerne som
C.-Samfund. Særlig for Planternes Vedk. har denne
Opfattelse været herskende, medens den langt
fuldkomnere Centralisation hos de højere Dyr,
med Nervesystem og Kredsløb, ikke bragte den
rodfæstede Opfattelse af et Dyr som
Individ i Fare. Men ogsaa hos en Plante danner
alle C. tilsammen en Enhed, et Individ;
ogsaa hos Planterne er de enkelte C.
underordnede Helheden, de er
langtfra »fri Borgere« i en C.-Stat. Denne Opfattelse
støttes dels af det omtalte Forhold, at der
findes Cytoplasma-Forbindelser mellem saa at sige
alle Plantens C., som derved forenes til en
Helhed, dels af talrige fysiol. Forhold, især den
Gensidighed mellem de forsk. Dele af en
Plante, Rod og Skud, Blad og Stængel, der viser
sig under vekslende Livskaar, og som omtales
i Art. Korrelation. At Deleligheden
er stor i Planteriget, staar ikke i Modstrid med,
at Plantedelene, saa længe de er i Sammenhæng,
danner en Enhed. Men sikkert er det, at den
enkelte C. i sig bærer, ell. dog kan bære, Evne
til at udvikles til en fuld og hel Organisme af
den paagældende Art. Køns-C. er de mest
iøjnefaldende Eksempler derpaa; det befrugtede Æg
af f. Eks. en Fisk ell. af en Alge kan, frit
svævende i Havet, udvikles til et helt Dyr ell.
Plante. Man har spekuleret meget over
Spørgsmaalet, hvorvidt det »Anlægspræg«, der ytrer
sig ved et Individs Udvikling som det
bestemmende for arvelige Egenskaber (se
Arvelighed), er lokaliseret i bestemte Dele af
Protoplasmaet; og man har ofte udpeget Kernen,
særlig Kromatinet, som »Sædet for arvelige
Anlæg«; men denne Sag er endnu ganske usikker.
Det bør dog fremhæves, at just
Sammenknytningen af Arvelighedshypoteser og
C.-Forskning i høj Grad har befordret Studiet af
C.-Delingsprocessernes Detailler, jfr
Reduktionsdeling. (Litt.: Foruden til
Haand- og Lærebøger i alm. Botanik og Zoologi kan
henvises til flg. Værker: Heidenhain,
»Plasma u. Zelle« [1907]; Henneguy,
Leçons sur la cellulle [1896]; Wilson, The cell
in development and heredity [2. Udg. 1900].
Sammenfattende Oversigt findes i »Zellen u.
Gewebelehre« udg. af E. Strasburger og O.
Hertwig [udgør Teubner’s »Kultur d.
Gegenwart«, 3. Del, 4. Afd.’s 2. Bd, 1913]. I samme
Værks 1. Bd »Allgemeine Biologie« [1915] har
Lidforss givet en Oversigt over
Protoplasmaets alm. Fysiologi).
W. J.
Celleblodleder, se Sinus.
Celledeling, se Celle.
Celleformer, se Celle (og de der givne
særlige Henvisninger).
Cellehinde, d. s. s. Cellevæg, se Celle.
Cellekerne, se Celle.
Cellemellemrum, se Intercellularrum.
Cellesaft, se Celle og Plasmolyse.
Celleskifter, et Apparat, som tjener til at
ind- ell. udskyde Celler af et elektrisk
Akkumulatorbatteri. Da en Akkumulatorcelles
Spænding varierer betydeligt med Ladetilstanden,
maa Antallet af Celler ændres, naar hele
Spændingen skal holdes konstant. En
Blyakkumulatorcelles Spænding varierer fra c. 1,85 Volt
ved Udladning til c. 2,65 Volt ved Slutning af
Ladningen. I 110 Volts Anlæg varierer man
Celleantallet, med Spring af 1 Celle; i 220 Volts
Anlæg varierer man i Reglen Celleantallet med
Spring af 2 Celler. Den simpleste Anordning
af en Celleskifter er vist i Fig. 1. En Række
i en Cirkelbue ordnede Kontakter, 1, 2, 3 o. s. v.,
staar med Celleskifterledninger, a, b, c. o. s. v.,
i Forbindelse med Batteriet. Om en Akse i
Cirkelbuens Centrum kan drejes en Arm, som
bærer en Hovedkontakt K og en Bikontakt k,
forbundne med en Modstandsspiral. Naar man
flytter Armen fra en Stilling til den næste,
bliver der et Øjeblik sluttet Strøm fra den
mellemliggende Celle ell. Cellegruppe gennem
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
