- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
690

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celleskifter, et Apparat, som tjener til at ind- ell. udskyde Celler af et elektrisk Akkumulatorbatteri - Celleslim, d. s. s. Protoplasma ell. specielt Cytoplasma, se Celle. - Cellestof, se Cellulose. - Cellesystem, se Fængselsvæsen. - Cellevæv, en forældet anat. Betegnelse for maskeformig ordnet Bindevæv, hvis Maskerum kaldtes Celler - Cellini, Benvenuto, ital. Guldsmed, Billedhugger, Stempelskærer og Medaillør, (1500-1571)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K2 atter bar forladt »7«, slaar K3 tilbage til
den første Stilling. Kontakterne K1 og K2 samt
Cellekontakterne befris paa den Maade for
Afbrydning og Slutning af Strømmene, der alene
finder Sted ved K3.

C.-Ledningerne repræsenterer i store Anlæg
en betydelig Kapital, og man søger derfor at
spare paa Kobberet ved at vælge større Spring
mellem Cellekontakterne. I Fig. 4 er vist en
Anordning, hvor der mellem Nabokontakter
ligger 4 Celler. For dog at kunne regulere med
Spring af kun 2 Celler, benyttes et
Hjælpebatteri paa 2 Celler. I den i Fig. viste
Stilling aftages Strømmen fra Kontakt 2 gennem
K1, S1, H og K3. Hjælpebatteriet er altsaa
indskudt. Skal det udskydes, lader man K1 og K2
vandre til venstre. I det Øjeblik, K2 har faaet
godt fat paa »2«, slaar K3 ned i den punkterede
Stilling. Skal man ud fra den tegnede Stilling
forhøje Spændingen, lader man K1 og K2 vandre
til højre. I det Øjeblik, da K2 har faaet godt
fat paa »3«, og førend K1 har forladt »2«, slaar
K3 ned i den punkterede Stilling. Af
Hovedbatteriet er der da indskudt 4 Celler samtidig
med, at Hjælpebatteriet er udskudt. Saavel ved
Anordningen Fig. 3 som ved Anordningen Fig.
4 er der i Reglen parallelt med de Veje, som
sluttes ell. brydes af Kontakten K3, anbragt
saakaldte Gnistfangere, Afbrydere med
Kulkontakter, som er saaledes mek. forbundne med
K3, at de slutter Forbindelsen et lille Øjeblik
før og afbryder et lille Øjeblik senere end K3.
Gnister fremkommer derfor kun ved
Gnistfangerne, der paa den anden Side kun skal bære
Strømmen det lille Øjeblik, de fungerer før ell.
senere end K3.

Alle i det foreg. omtalte C. er Enkelt-C.
Som Regel anvendes Dobbelt-C. med
særskilt Apparatsæt for Ladestrømmen og
Udladestrømmen. Fig. 5 gengiver et Fotografi af en
moderne Dobbelt-C. til c. 2000 Ampère fra
Gothersgades Elektricitetsværk. Yderst til højre
ses Motorerne, som trækker de to vandrette
Spindler. Den nederste Del er til
Ladestrømmen, den øverste til Udladestrømmen. Til
venstre ses Haandtag til i Nødsfald at dreje de to
Spindler ved Haandkraft. Endvidere ses
Tandhjulsforbindelser til Skifterne K3, som dog ikke
ses, samt til Gnistfangerne, af hvilke den
øverste ses tydeligt. Den har 3 Kulkontakter, af
hvilke en ses at være sænket og to hævede op.
— Paa Marmortavlen til venstre ses en svær
Omskifter, som tjener til at bytte to
Hjælpebatterier om, saaledes at det ene benyttes som
vist i Fig. 4, medens det andet stilles til
Ladning. — Ved en af Underbestyrer Kjær
opfundet Anordning er dette paa en snild Maade
undgaaet.

Et Apparat som det i Fig. 5 viste findes
saavel i Forbindelse med den Del af Batteriet,
der ligger mellem 0 og + Lederen, som i
Forbindelse med den Del, der ligger mellem — og
0 Lederen.
Abs. L.

Celleslim, d. s. s. Protoplasma ell. specielt
Cytoplasma, se Celle.

Cellestof, se Cellulose.

Cellesystem, se Fængselsvæsen.

Cellevæv, en forældet anat. Betegnelse for
maskeformig ordnet Bindevæv, hvis Maskerum
kaldtes Celler; nu bruges Ordet Celle i en
ganske anden Bet. — Se endvidere Væv.
S. B.

Cellini [t∫e↱l.ini], Benvenuto, ital.
Guldsmed, Billedhugger, Stempelskærer og
Medaillør, f. i Firenze 1500, d. Febr 1571 smst. C.
skulde efter Faderens Ønske været Musiker (kom
ogsaa senere
en Tid i det
pavelige Kapel
i Rom,
hvilket skaffede
ham
Bestillinger paa
Guldsmedearbejde fra
Paven), men
foretrak
Guldsmedekunsten.
Han
uddannede sig
flittig i Faget hos
forskellige
Mestre i
Firenze o. a. St.,
blev hurtig
dreven i alt det haandværksmæssige, men stillede
høje kunstneriske Krav; han kopierede
Michelangelo’s Karton: Slaget ved Anghiari og sluttede
Venskab med betydende unge Kunstnere.
Urolig, varmblodig og stridbar kom han til at føre
en omflakkende, ofte højst dram. Tilværelse,
særlig skiftevis i sin Fødeby og Rom. 1523
flygtede han p. Gr. a. Stridigheder til Rom, hvor
han ogsaa havde været i 18—19 Aars Alderen,
fik her eget Guldsmedeværksted og meget
Arbejde for Paven o. a., studerede Michelangelo’s og
Rafael’s Værker og stod paa fortrolig Fod med
Giul. Romano o. a. fremragende Kunstnere.
Under Roms Plyndring 1527 var C. med bl.
Forsvarerne og skal, efter sit eget (ikke
usandsynlige) Sigende, have været den, der nedskød den
kejserlige Anfører Connetablen af Bourbon.
Fordrevet herfra virkede han bl. a. i Mantua og
Firenze, var igen 1529 i Rom og virkede her til
c. 1534 som pavelig Mønt-Stempelskærer og
Medaillør (Clemens VII-Medailler m. v.). 1534
dræbte han en Guldsmed-Rival, kom i Proces,
maatte flygte, men kunde atter snart vende
tilbage og forblev her (med en Rejseafbrydelse
1537, da han tog til Frants I i Fontainebleau)
indtil 1540, den sidste Tid som Fange.
Uretfærdig beskyldt for under Roms Belejring at have
tilegnet sig pavelige Ædelstene o. a. Smykker
blev han kastet i et af Engelsborgs Fangehuller;
det lykkedes ham at flygte — han skildrer selv
sin Flugt overordentlig levende —, han blev
atter fængslet og fik først ved formaaende
Venners Indgriben sin Frihed i Slutn. af 1539.
1540—45 virkede han saa i Frankrig under Frants I,
blev naturaliseret og fik Slottet Petit Nesle i
Paris som Bolig og Værksted (senere som
Skænk); hjulpet af en stor Elevskare udførte
han her en Mængde Billedhugger- og
Guldsmedearbejder; men Hofintriger og Rivalen
Primaticchio stillede ham til sidst i Skygge, og

illustration placeholder
B. Cellini.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free