- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
692

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cellularpatologi. - Cellulase er et Enzym, der omdanner Cellulose til Cellose og Glukose - Cellulit, et Kunststof, der fremstilles af Sulfitcellulose - Cellulitis (lat.), d. s. s. Bindevævsbetændelse. - Celluloid er en Blanding af Nitrocellulose (Skydebomuld ell. det i Æter-Alkohol opløselige Kollodiumuld) med Kamfer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne atter er under Indflydelse af de i hver
enkelt Celle foregaaende Forandringer, dette
naturligvis ogsaa kun til en vis Grad. Enkelte
af de for Sygdomsprocesserne som vigtige
antagne Cellevirksomheder (de formative, til Dels
de nutritive) kan vi nu gøre til Genstand for
direkte Observation ved at undersøge Vævene
ved Mikroskopets Hjælp og derved erfare,
hvorledes Vævsforandringerne afhænger af
Forandringer i de Vævene opbyggende Celler, deres
forøgede Vækst, Formering, Svind og Hendøen;
men for en Del af de vigtigste af disse
Cellevirksomheder (de funktionelle), der sikkert for
en stor Del er af kem. Natur, er vi henviste til
mere indirekte Observationer, Undersøgelsen af
det frembragte Udbytte —
Afsondringerne, uden at vi foreløbig kan skaffe os nogen
sikker Viden om, hvorledes disse Processer
foregaar i Cellerne. For selve Cellernes Vedk.
er det i Grunden vanskeligt at sige, hvad der
er Sygdom og hvad ikke; det, vi kalder sygt,
er lige saa vel som det sunde en Form af
Cellens Livsvirksomhed, ja, hvad der for den
enkelte Celle maa betegnes som forøget,
potenseret Liv, kan for Organismen ell. Dele af den
blive en sygelig Tilstand, Virchow nøjedes nu
ikke med ganske i al Alm. at opstille sine Teorier,
han udformede ogsaa Detailspørgsmaalene paa
talrige Punkter, hvor han med stor Skarphed
og logisk Snilde forstod at kombinere sine egne
rige Observationer med det store fra andre
foreliggende Materiale. Ved sin Overlegenhed i
mangeartet Kundskabsfylde, ved sin store
dialektiske Sans og ikke mindst ved den
Omstændighed, at han var personlig og videnskabelig
knyttet til de bedste og dygtigst
fremadstræbende Personligheder paa Medicinens og
Kirurgiens Omraade, naaede Virchow at slaa sine
Modstandere, saaledes at C. nok tør siges at
have været den herskende om end ikke
uanfægtede Lære i henved 1/4 Aarh. Men samtidig
udformedes der helt ny Anskuelser om
Sygdommenes sande Væsen, idet
Mikroorganismernes Bet. gjorde sig gældende efter
en af Virchow og de øvrige Cellularpatologer
ganske uanet Maalestok. Man saa, hvilken
Mængde af Kendsgerninger der kun lod sig
forklare gennem Infektionslæren, og hvor meget
af C., der kun havde været Teori og
Tankeeksperiment. Man har dermed ogsaa faaet
Blikket op for, at Grundlaget for C., Mikrokemien,
ganske savnede og endnu savner de
nødvendige Forudsætninger for at forklare
Fænomenerne i den sunde, end sige i den syge
Organisme, og i hvor høj en Grad C. havde udfyldt
Hullerne ved Antagelser og Analogislutninger.
De allerfleste Detailler i C.’s store Bygning maa
nu betragtes som fejlagtige ell. mangelfuldt
begrundede — medens selvfølgelig de direkte
Observationer ikke derfor taber i Værdi. Det er
ikke urimeligt at tænke sig, at C. engang igen
staar frem som et vigtigt Led i Patologien; men
den kan ikke mere blive paa den Maade det
alt beherskende System, som Virchow havde
gjort den til, den vil blive nødt til at dele
Herredømmet med Infektionspatologiens nyeste
Skud, Læren om de kem. Sygdomsgifte, en
moderne Humoralpatologi om man vil, men en
Humoralpatologi, der er anderledes
eksperimentelt begrundet end den gl. Humoralpatologi
og ligeledes anderledes begrundet end den
Virchow’ske C., der maa erkende Cellernes
funktionelle Afhængighed af Mikroorganismernes
Virksomhed. At Sygdomslæren i Fremtiden vil
komme til at dreje sig om en Vekselvirkning
mellem C. og Infektionslæren, er det ikke svært
at se; men hvorledes Vekselvirkningen vil
komme til at vise sig, er det paa det nuv.
Standpunkt ganske umuligt at afgøre.
E. A. T.

Cellulase er et Enzym, der omdanner Cellulose
til Cellose og Glukose, og som er fundet i visse
Bakterier og Svampe, f. Eks. den alm.
Hussvamp.
R. K.

Cellulit, et Kunststof, der fremstilles af
Sulfitcellulose ved at male denne i Hollændere med
stumpe Knive saa stærkt, at ethvert Spor af
den opr. vegetabilske Struktur forsvinder,
udkoge Massen for at fjerne Luftblærer, filtrere
gennem fine Sier og tørre den opstaaede Grød,
efter at denne i Forme af passende Materiale
har faaet den ønskede Form. C. har fremfor
Celluloid den Fordel ikke at være brandfarlig;
den har dog langtfra faaet den Udbredelse
som denne.
Carl J.

Cellulitis (lat.), d. s. s. Bindevævsbetændelse.
Navnet skriver sig fra en Tid, da man
benyttede Ordet Cellevæv for det, vi nu i Anatomien
kalder Bindevæv. I sproglig Henseende er
Dannelsen af Ordet C. af meget tvivlsomt Værd, og
da nu tillige den anatomiske Berettigelse savnes,
saa bør Ordet helst forlades. Et af de Steder,
hvor det har holdt sig længst, er som C. pelvis,
et Navn, man gav fl. af Betændelserne i det
kvindelige Bækken. Ved de ydre
Bindevævsbetændelser er der nu næppe nogen, der
bruger Ordet C.; man bruger ved slige Sygdomme
Ordet Flegmone.
E. A. T.

Celluloid er en Blanding af Nitrocellulose
(Skydebomuld ell. det i Æter-Alkohol
opløselige Kollodiumuld) med Kamfer. Det fremstilles
paa den Maade, at Nitrocellulose behandles
med en Opløsning af Kamfer i Æter ell.
Metylalkohol, indtil det hele danner en geléagtig
Masse, hvorefter Æteren ell. Alkoholen bringes
til at fordampe ved svag Opvarmning, og den
dannede Raa-C. underkastes en hydraulisk
Presning. Det ublandede C. er næsten
farveløst, i tynde Plader gennemsigtigt, temmelig
haardt, meget elastisk og lader sig bearbejde
omtr. som Horn. Ved passende Tilsætninger kan
det gøres haardere ell. blødere. Ved
Opvarmning til 125° bliver det plastisk og kan ved
denne Temp. svejses, ved 140° mister det sin
Gennemsigtighed, og ved 145—150° sønderdeles det
pludselig under stærk Røgudvikling. Antændes
det, brænder det med stærkt sodende Flamme,
og under Udvikling af en stærk Kamferlugt,
men det kan hverken ved Slag ell. pludselig
Opvarmning bringes til at eksplodere. Da det i
varm Tilstand kan gives alle mulige Former og
valses ud til ganske tynde Plader, og da det
let lader sig farve og er overordentlig elastisk,
finder det en meget vidtstrakt Anvendelse. Det
benyttes saaledes, oftest med Tilsætning af
Zinkhvidt, Kridt, Tungspat o. l., til en Mængde
Galanterisager, Toiletsager, Knivhaandtag,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free