Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cellulosesæk. Dialyse gennem C. benyttes til f. Eks. at fjerne Salte fra en Opløsning - Celoria, Giovanni, ital. Astronom, (1842- ) - Celosia L., Slægt af Amarantaceer, en- ell. fleraarige Urter med hele og glatte Blade - Celsian (Barytfeldspat), se Feldspat. - Celsius, Anders, svensk Astronom, (1701-1744)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cellulosesæk. Dialyse gennem C. benyttes
til f. Eks. at fjerne Salte fra en Opløsning, idet
disse gaar igennem Væggen, medens f. Eks.
genuine Æggehvidestoffer holdes tilbage. Foruden
Salte dialyserer nedbrudte Æggehvidestoffer
(Albumoser, Pepton), Alkaloider etc. Bakterier
og alle andre formede Bestanddele holdes
naturligvis tilbage, medens Bakteriernes
Stofskifteprodukter i al Fald delvis gaar igennem. Man
kan derved i visse Tilfælde immunisere Dyr ved
i deres Bughule at indsy en saadan C. fyldt med
levende Bakteriekultur. Dialysen sker
gennemgaaende hurtigere end gennem dyriske
Membraner.
O. T.
Celoria [t∫e↱låria], Giovanni, ital.
Astronom, f. 29. Jan. 1842 i Cassale Mon Ferrato
(Piemont). C. studerede Astronomi i Turin,
Berlin og Bonn, ansattes som 2. Astronom ved
Observatoriet i Milano og blev tillige Prof. i
Geodæsi ved det tekn. Institut smst. Fra 1900 er C.
Direktør for Observatoriet og fra 1903 tillige
Præsident for den ital.
Gradmaalingskommission. C. har beregnet Planet-, Komet- og
Dobbeltstjernebaner, offentliggjort i Effemeride
astronomiche di Milano talrige
Meridianobservationer, skrevet fl. meteorol. Afh., deltaget i fl.
ital. Længdebestemmelser. Af hans astron. Afh.
fremhæves: Sull’ eclissi solari totali del 3 giugno
1239 e del 6. ottobre 1242 (1876), Sopra alcuni
eclissi di Sole antichi e su quello di Agatocle in
particolare (1870), der blev prisbelønnet af
Accademia dei Lincei.
J. Fr. S.
Celosia L., Slægt af Amarantaceer, en- ell.
fleraarige Urter med hele og glatte Blade. De
smaa Blomster, i tætte Stande, har et tørt, hvidt,
gult ell. rødt Bloster og fem Støvdragere, der
forneden er sammenvoksede til et kort Rør.
Frugten er en Kapsel, der aabner sig som en
Buddike. C. 35 Arter, især tropiske. C. argentea
L. har linie-lancetdannede Blade og
aflangt-ægformede Aks; Blosteret er sølvhvidt. Den er en
i Troperne vidt udbredt, enaarig Ukrudsplante.
C. cristata L. (Hanekam), hvis
Blomsterstand er konstant fascieret: bredt sammentrykt,
vifteformet og kruset ell. foldet paa forsk. Vis,
menes at være en, ved Kulturen opstaaet,
monstrøs Form af C. argentea.
A. M.
C. cristata er en enaarig Væksthusplante, som
dog ogsaa undtagelsesvis kan ses anvendt til
Udplantning. Blomsterstandens Form varierer
en Del, og Farven kan være violet, blodrød,
rosa, chamois ell. gul; hos C. plumosa
Thompsoni er Kammen delt i talrige glatte, guldgule
og røde Grene og er af regelmæssig
pyramideformet Vækst. Man saar Frøet i Marts paa
Varmebed, prikler de unge Planter paa
Undervarme, og tilpas store plantes de i Potter.
De omplantes gentagne Gange, saa snart de har
fyldt Potten med Rødder, i en næringsrig Jord.
En Hovedbetingelse for et godt Resultat er en
kraftig Vækst, og, foruden at der blandes vel
forraadnet Gødning i Jorden, vandes de derfor
af og til med Gødningvand. Naar
Blomsterstanden er fuldt udviklet, afhærdes Planterne noget,
og er da meget anvendelige til Dekoration i
Værelser e. l. St.
L. H.
Celsian (Barytfeldspat), se
Feldspat.
Celsius, Anders, svensk Astronom, f. 27.
Novbr 1701 i Upsala, d. 25. Apr. 1744 smst., var
Prof. i Astronomi fra 1730. 1732 rejste C.
udenlands for at besøge de vigtigste Observatorier,
opholdt sig
en Tid hos
Doppelmayr i
Nürnberg,
hvor han 1733
publicerede:
CCCXVI
observationes de
lumine boreali
ab 1716 usque
ad 1732 in
Sueciæ habitæ,
besøgte derpaa
Italien og
beskæftigede sig
under sit
Ophold i Rom
med at
bestemme den
gammelromerske
Fods sande
Længde og med at maale Intensiteten af
Sollyset, hvorved han fandt, at Solens Lys
overstraaler Maanens 320000 Gange, samt at Solen
ved Middagstid lyser 130 Gange stærkere end,
naar den staar i Horisonten. Da han 1734 kom
til Paris, stod Bouguer i Begreb med at rejse
til Peru for at maale en Meridianbue. C.
foreslog, at en lgn. Maaling skulde udføres i det
høje Nord, og fik sat igennem, at dette Hverv
blev overdraget Maupertuis og C. (se
Gradmaaling); efter sin Hjemkomst beskrev han
det i De Observationibus figura telluris
determinanda in Gallia habitis (1738). I Upsala
oprettede C. et Privatobservatorium og anstillede
her astron. og meteor. Observationer
(regelmæssige meteor. Iagttagelser havde C. ladet udføre
fra 1729), indtil Regeringen paa hans
Foranstaltning 1740 grundede Sveriges første offentlige
Observatorium (»Nyttan af ett astronomiskt
Observatorium uti Swerige« [1739], Imago speculæ
Upsaliensis). Af C.’s andre Arbejder fortjener
at nævnes hans Studier over den magnetiske
Deklinations daglige og aarlige Variation, de
magnetiske Perturbationer og deres
Sammenhæng med Nordlyset. Han arbejdede ihærdig
for Indførelsen af den gregorianske Kalender,
hvilket han ikke oplevede (1753), paaviste ved
Hjælp af et af Graham konstrueret Pendulur,
at Tyngden er forsk. i London og Upsala, var
en af de første, som paaviste Havets Synken ved
den sv. Kyst, og bragte ved sin Afh.
»Observationer om tvenne beständiga Grader på en
Termometer« (1742) Centesimalskalaen paa
Termometret i Forslag; denne, der bærer C.’s Navn,
skiller sig fra den nu brugelige deri, at C.
betegnede Vandets Kogepunkt med 0° og dets
Frysepunkt med 100°, hvorved altsaa
opnaaedes, at Luftens Temp. altid blev angivet med
positivt Tal, medens den Celsiusskala, vi
kender, efter Forslag 1750 af Sthlm-Akademikeren
Martin Strömer (1707—70), begynder ved
Vandets Frysepunkt og er positiv for Varmegrader,
negativ for Kuldegrader. C. var meget
 |
| A. Celsius. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
