Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celtis L., Slægt af Ælmefam., Buske eller Træer med spredte og toradede, hele og ofte noget skæve Blade - Celtis, Konrad (hed opr. Pickel, hvoraf C. er en gr. Overs.), berømt tysk Humanist, (1459-1508) - Cembal d'amour, et af Gottfried Silbermann (1683-1753) opfundet klaverlignende Instrument - Cembalo, se Hakkebræt. - Cement, forsk. Stoffer, der har den Egenskab, at de efter at være udrørte med Vand hærdner til en meget fast Masse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
haarede paa Undersiden; Frugterne bliver først
røde, helt modne sorte og saa store som smaa
Kirsebær; de smager sødt. Veddet
(Triestertræ) er velanvendeligt; af Frøene faas fed
Olie. Hos C. occidentalis L. (Nordamerika,
dyrket i Europa) er Bladene ru paa Oversiden og
haarede paa Undersidens Ribber; Frugten er
rødlig brun. Ogsaa af denne Art bruges Veddet.
A. M.
Celtis, Konrad (hed opr. Pickel, hvoraf
C. er en gr. Overs.), berømt tysk Humanist,
f. i Wipfeld mellem Schweinfurt og Würzburg
1459, d. 1508, flygtede som ungt Menneske
hjemmefra for at studere og blev 1477 indskrevet
som Student i Köln, 1484 tog han til Heidelberg
og fik Rud. Agricola til Lærer; efter dennes Død
1485 levede han mange Aar paa Rejser, idet
han drog fra Univ. til Univ. og holdt
Forelæsninger. Paa en Italiensrejse gjorde han
Bekendtskab med fl. af Datidens ansete
Humanister; efter sin Hjemkomst kronedes han som
Digter i Nürnberg af Kejser Frederik III (1487).
Derpaa opholdt han sig fl. Aar i Krakov; han
virkede her for Oprettelsen af et Selskab til
Fremme af de humanistiske Studier (sodalitas
litteraria Vistulana) efter de ital. lærde
Selskabers Mønster; paa Hjemrejsen oprettede han
lgn. Foreninger i Ungarn og Østerrig og
endelig 1491 i Mainz den betydeligste af dem alle,
sodalitas litteraria Rhenana. 1492 kaldtes han
som Prof. til Univ. i Ingolstadt, 1497 til Wien,
hvor han virkede til sin Død. C. har haft stor
Bet. for Renaissancen i Tyskland, især ved
Oprettelsen af de lærde Selskaber. Hans Skr (mest
poetiske) viser ikke blot stor Færdighed i
Behandlingen af lat. Sprog og Versform, men
røber tillige en Livsanskuelse, der ligger det
antikke Hedenskab nærmere end Kristendommen.
Som de betydeligste kan nævnes: Amorum libri
IV (Nürnberg 1502, 4to), Odarum libri IV
(Strassburg 1513), Epigrammatum libri V (ufuldendt
udg. af Hartfelder, Berlin 1881). Endvidere:
Liber de situ et moribus Norimbergæ et de
magnitudine Hercyniæ silvæ (om Nürnbergs
Historie). Desuden har han offentliggjort Nonnen
Roswitha’s lat. Digte og fremdraget den
saakaldte Tabula Peutingeriana, en Kopi efter et
rom. Rejsekort fra Oldtiden. (Litt.: Bursian,
»Gesch. d. klass. Philologie in Deutschland« I,
S. 109, med yderligere Litteraturangivelser;
üHartmann, »Konrad C. in Nürnberg«
[Nürnberg 1889]; Fr. Moth, Conradus C.’s
Protucius [Kolding 1898]).
A. B. D.
Cembal d’amour [fr. sǣ↱bal-d-a↱mu.r], et af
Gottfried Silbermann (1683—1753) opfundet
klaverlignende Instrument, der kun adskilte sig
fra det da brugelige Clavicembalo ved sin
Længde, Anslagsmaaden og Klangfarven. Det havde
nemlig dobbelt saa lange Strenge som et alm.
Klaver, og disse ansloges paa Midten, hvoraf
Følgen var, at Strengen gav den højere Oktav,
idet hver Halvdel svingede for sig, medens
Tonen var stærkere, længere klingende og mere
syngende. Dette Forsøg, der bl. a. tilsigtede alt
efter Anslagets Styrke at opnaa et virksomt
piano og forte, viste sig imidlertid hurtig
forfejlet, og Instrumentet gik snart igen af Brug.
S. L.
Cembalo [↱t∫æmbalo], se Hakkebræt.
Cement, forsk. Stoffer, der har den Egenskab,
at de efter at være udrørte med Vand hærdner
til en meget fast Masse, idet der foregaar en
kem. Binding af det tilsatte Vand. Da denne
Hærdning kan foregaa og holde sig under Vand,
spiller C. en meget stor Rolle ved alle
Vandbygningsarbejder. Man skelner mellem 1) C.,
tilberedt af naturlig forekommende ell. som
Biprodukter indvundne aluminiumoxyd- og
kiselsyreholdige Stoffer, ved Blanding med Kalk,
2) C., tilberedt ved Brænding af
aluminiumoxyd- og kalkholdige Silikater,
3) Magnesia-C. og 4) en Del paa særlig Maade sammensatte
C. Af de Stoffer, der ved en simpel Blanding
med Kalk giver C., kan flg. nævnes:
Puzzolan er et graat, rødbrunt indtil næsten sort
Pulver, der faas ved Knusning af en vulkansk
Tuf, der forekommer ved Puzzuoli o. fl. a. St.
i Italien, i Ardennerne og i Auvergne; det
kommer i Handelen ublandet ell. blandet med Kalk,
i sidstnævnte Tilfælde under Navn af
Puzzolan-C. Allerede de gl. Romere anvendte dette
Stof under Navn af Pulvis Puteolanus. Tras
faas ved Knusning af en i Rhinlandene, særlig i
Nette- og Brohl-Dalen, i Bayern, Karpaterne,
Irland o. fl. St. forekommende Tufsten, der
ligner knust Pimpsten og kommer i Handelen
enten som Stykker ell. pulveriseret. Den
indeholder ligesom Puzzolan gennemsnitlig c. 9 %
kem. bundet Vand, der er Betingelse for disse
Stoffers Anvendelse, idet de ikke hærdner med
Kalk, naar Vandet er bortskaffet ved
Ophedning. I øvrigt adskiller Tras sig fra Puzzolan
ved et ringere Indhold af Kiselsyre og et større
Indhold af Aluminium- og Ferrihydroxyd.
Santorin forekommer paa de gr. Øer Santorino,
Theresia og Aspronisi som graa ell. rødlige,
hensmuldrede Jordmasser af vulkansk
Oprindelse og ligner i Sammensætning og Egenskaber
mest Puzzolan. Paa lgn. Maade, men ikke med
saa godt Resultat, finder forsk. Arter Lava,
Basalt, Trakyt o. l. Anvendelse, dog
næsten kun paa selve de Steder, hvor de
forekommer. Murstensmel, tilberedt ved
Finmaling af haardtbrændte Mursten, kan ogsaa
benyttes, men giver, ligesom Aske af Kul ell.
Tørv, en mindre god C. Loriots C. bestaar
saaledes af 2 Dele Kalk, 2 Dele Murstensmel og
3 Dele Sand. Fintmalet Allunskifer giver
en svag C., der egner sig godt til Puds paa
Murværk. Kunstig Tras tilberedes i
Holland ved Brænding og Pulverisering af et fra
Havbunden opfisket saltholdigt Ler. Kunstig
Puzzolan tilberedes i Frankrig ved
Brænding og Pulverisering af en Blanding af Kalk
og Ler. Slagge-C. er en fortrinlig C., der
fremstilles ved Blanding af tørlæsket Kalk og
pulveriseret basisk Højovnsslagge. Det er et
næsten hvidt Pulver, som let indsuger Kulsyre
fra Luften og derfor taber i Værdi, naar det
ikke opbevares i helt tætte Fustager. Det
hærdner langsomt og bedre under Vand end i
Luften, hvor det let faar Revner. Ved
Bedømmelsen af Slagge-C., der anvendes i stor
Udstrækning, gaar man frem paa samme Maade som
ved Portland-C. (se ndf.). I St f. Højovnsslagge
kan man ogsaa benytte den ved Forbrænding af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
