Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cement, forsk. Stoffer, der har den Egenskab, at de efter at være udrørte med Vand hærdner til en meget fast Masse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dagrenovation fremkomne Slagge. De ved
Brænding fremstillede C. er Roman-C. og
Portland-C. Roman-C. kaldes al Slags C., som
er fremstillet ved Brænding af lerholdige
Kalksten ved en Temperatur, der holdes saa lav, at
Massen ikke sintrer sammen. Det er
først fremstillet 1796 af Parker, der anvendte
Kalkmergel, som forekommer i Londonleret i
Form af uregelmæssige Klumper, og man
benytter ogsaa nu næsten udelukkende saadanne
naturlig forekommende Kalkstene med en
Middelsammensætning af 20—30 % Ler og 60—70 %
Kalciumkarbonat. Saadanne Kalkstene
forekommer paa forsk. Steder ved Englands Kyster,
f. Eks. ved Sheppey, Somersetshire,
Derbyshire, Yorkshire, Wight o. fl. St. samt paa
Rügen, ved Neustadt-Eberswalde, ved
Boulogne-sur-mer, paa Bornholm, i Nørrejylland o. fl. St.
Navnlig Sheppey-Stenene giver et udmærket
Produkt. Fabrikationen sker paa den Maade, at
Stenene ophedes i Kalkovne, til Kulsyren er
uddrevet, hvorved der af tilstedeværende Kalk,
Ler og Sand dannes dekomponible Kalcium- og
Aluminiumsilikater, hvorefter de knuses,
fintmales og pakkes i tætte, indvendig med Papir
udklædte, Fustager. Roman-C. hærdner,
»binder«, hurtigere end alm. Portland-C., oftest
allerede efter 10—15 Minutters Forløb, og da det
ikke har saa stor Bindekraft, kan det heller
ikke taale saa stor Tilsætning af Sand som
Portland-C. Nogle Steder han man fastsat bestemte
»Normer« for Roman-C. i Lighed med de for
Portland-C. gældende; men saadanne findes ikke
i Danmark, Norge ell. Sverige. Portland-C.
er den vigtigste af alle Slags C. og er et saa
alm. benyttet Mørtelmateriale, oftest ved
saadanne Byggeforetagender, hvor det er af
Vigtighed at sikre sig en Vare med aldeles bestemte
Egenskaber, at man i de fleste Lande har
opstillet saakaldte »Normer« for denne C. Ifølge
de danske, med de tyske næsten ordlydende,
Normer (de no. Regler for Levering af C. til
Statens Havne- og Ingeniørvæsen indeholder
ingen saadan Definition) skal der ved Portland-C.
forstaas, »et Produkt, der er tilvirket ved
Brænding indtil Sintring af en omhyggelig
Blanding af Stoffer, hvis væsentligste
Bestanddele er kalk- og lerholdige Materialer, og som
derpaa er malet til Pulver«. Et saadant Stof
fremstilledes først 1824 af J. Apsdin i Leeds,
som gav det Navn efter dets Lighed med den i
England meget benyttede Portlandssten. Nu
benyttes som Raamaterialer Kalksten, Mergel,
Kridt o. l. og muligst sandfri Ler, som
pulveriseres ell. slemmes, naar Sand o. l. skal fjernes,
blandes i bestemte Forhold og formes i fugtig
Tilstand til Sten, der tørres og brændes.
Brændingen foregaar nu sædvanlig i roterende Ovne,
af hvilke en dansk Konstruktion er benyttet
over hele Verden. I disse Ovne brændes en
forud tilberedt vaad Slam af
Raamaterialerne, saa at den nævnte Formning og
Tørring af disse undgaas. Det ved
Brændingen sammensintrede Materiale knuses,
finmales, sigtes og pakkes i tætte Fustager,
oftest af Træ med Papirindlæg, ell. i Sække.
Portland-C. er et fint, skarpt Pulver af en graa,
noget grønlig Farve, der efter C.’s Udrøring
med Vand og Hærdning gaar over til graablaa.
Da Finhedsgraden er meget vigtig, har man i
de forsk. Normer bestemt, hvor meget af C.
der maa blive tilbage ved Behandling paa
Sigter af bestemt Maskevidde. Portland C.’s
Brugbarhed afhænger væsentligst af den Styrke, den
efterhaanden opnaar efter Hærdningen, og det
har da vist sig, at man faar et stærkere og
tættere Produkt af C., der størkner, binder,
langsomt, end af saadan, der størkner hurtig; men
man er dog i mange Tilfælde, naar Forholdene
fordrer det, nødt til at bruge sidstnævnte Slags.
Til Puds- og Stukarbejder fabrikeres ogsaa C.,
der binder ganske overordentlig hurtig. Ved
langsomt størknende C. forstaas en saadan, ved
hvilken Størkningstiden er 2 Timer ell. derover;
den maa dog ikke overstige 24 Timer. Under
Afbindingen, d. v. s. den Tid, der hengaar, fra
C. er udrørt med Vand, og indtil den er
størknet, maa langsomt bindende Portland-C. ikke
udvikle nogen væsentlig Varme, hvorimod
hurtig størknende C. som Regel viser en kendelig
Varmeudvikling. I Modsætning til Roman-C.
forbedres Kvaliteten af Portland-C. ved Lagring
i tørre Rum, navnlig saaledes at
Størkningstiden forlænges. En skadelig Egenskab, som er
karakteristisk for daarlig Portland-C. og mest
findes hos hurtig bindende, er den saakaldte
Drivning ɔ: Udbulning af den fuldstændig
størknede Masse, naar den lægges i Vand.
Genstande, som er udstøbte af saadan C., kan efter
nogle Maaneders ell. Aars Forløb krumme sig,
faa Revner ell. endog helt smuldre hen.
Aarsagen til denne Egenskab maa navnlig søges i
et for stort Indhold af Gips og til Dels Kalk og
Magnesia. Portland-C. bruges mest som Mørtel,
blandet med Sand, idet Blandingen foretages
med de tørre Materialer efter Maal, hvorefter
Vandet tilsættes. C. bruges baade som Luft- og
Vandmørtel, som Luftmørtel ofte blandet med
Kalk og Sand under Navn af
Bastardmørtel, til Monierkonstruktioner,
Fremstilling af kunstige Stenmasser og til Beton
(s. d.). Til 1 Del C. sættes indtil 5 Dele Sand,
sjælden mere, og man har fundet, at Styrken
mod Træk og Tryk af C.-Mørtel med 1, 2, 3, 4
og 5 Dele Sand til 1 Del C. er henh. c. 75, 50,
33, 25 og 17 % af den ublandede C.’s. Sandet
skal være rent og skarpkantet, og dets
Beskaffenhed har en meget stor Indflydelse paa
Produktets Styrke. Ved de Prøver, som foretages
for at bedømme C.’s Godhed, skal man derfor
altid anvende een og samme Slags Sand, naar
man blot vil sammenligne forsk. C.-Prøver,
medens det paa den anden Side er interessant at
se, at saadanne forsk. Prøver ofte staar i et
helt andet Forhold til hinanden, naar man
bruger en Slags Sand, end ved Brugen af en anden
Slags. Sædvanlig bruges til Styrkeprøverne det
saakaldte »Normalsand«, med visse bestemte, i
»Normerne« fastsatte Egenskaber, navnlig m. H.
t. Kornstørrelsen. Til disse Prøver maa C.
blandes med Sand og Vand i ganske bestemte
Forhold og paa bestemt Maade og udstøbes til
»Prøvelegemer« af bestemt Form og Størrelse,
ligesom der ogsaa i de forsk. Normer er fastsat,
hvilke Apparater der skal benyttes til at prøve
Styrken (se Materialprøver). Man er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
