- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
708

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centralbygning kaldes en Bygning, som ikke er langagtig, men er grupperet omkr. et Midtpunkt - Central City, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 62 km V. f. Deriver - Central-Criminal-Court, Navn paa en i London 1834 oprettet fast Domstol - Centralcylinder (bot.) eller Stele er i Plantelegemets Akseorganer det Vævkompleks, der findes inden for Barkens inderste Lag - Centraldepression, d. s. s. Inderlavning. - Central Falls City, Central Falls, By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger i Providence County - Centralforeninger (Norge), se Idrætsforeninger og Skyttevæsen. - Centralia, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 180 km N. f. Kairo - Centralild, den Antagelse, at hele Jordens Indre bestod af en »C.«, *c: af »ildflydende« Masser, der dækkes af en fast Skorpe - Centralindien (Central India Agency), indobritisk Agentskab i Forindien S. f. Radshputana og United provinces - Centralisation (ogsaa Centralisme og Centralsystem), Bestræbelsen for at samle Myndighed hos de centrale Statsorganer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirker med Centralanlæg. I Danmark kan
nævnes Marmorkirken i Kbhvn og Kalundborg
Kirke.
(E. S.). C. B-r.

Central City [↱sentrə£-↱siti], By i U. S. A.,
Stat Colorado, ligger 62 km V. f. Denver, 2500
m o. H. i en guldrig Egn. (1910) 3000 Indb.
H. P. S.

Central-Criminal-Court
[↱sentrə£-↱kriminə£-↱kå.ət],
Navn paa en i London 1834 oprettet fast
Domstol, der paadømmer samtlige i Byen og dens
Opland forefaldende Straffesager af større
Vigtighed. London indtager herved en Særstilling
i Modsætning til de fleste andre eng. Retskredse,
hvor Sagerne ikke paakendes ved faste, men
derimod ved rejsende Domstole, som periodisk
indfinder sig i Retskredsen (smlg. Circuit),
K. Hch.

Centralcylinder (bot.) eller Stele er i
Plantelegemets Akseorganer det Vævkompleks,
der, mere ell. mindre tydelig udpræget, findes
inden for Barkens inderste Lag,
Endodermen. Dets yderste Cellelag kaldes
Pericyklen (i Roden ogsaa Pericambium). Resten
kan da atter bestaa (i Stænglen) af
Karstrengene, primære Parenkymstraaler (ell.
Grundvæv) og Marv, ell. (i Roden) af de skiftevis
lejrede Ledningsstrenge i det parenkymatiske
Bindevæv. Tydelig C. findes i enhver Rod i dens
primære Stadium, i de fleste monokotyledone
Planters Rodstokke, i mange Tokimbladedes
overjordiske Stængel, f. Eks. Tropæolum, samt i
de fleste neddykkede Vandplantestængler.
V. A. P.

Centraldepression, d. s. s. Inderlavning.

Central Falls City [↱sentrə£-↱få.£z-↱siti],
Central Falls, By i U. S. A., Stat Rhode
Island, ligger i Providence County paa begge
Bredder af Seekonk ell. Blackstone River. (1910)
22754 Indb. C. F. C. er Jernbanecentrum og en
vigtig Industriby, der hovedsagelig henter sin
Drivkraft fra Floden.
H. P. S.

Centralforeninger (Norge), se
Idrætsforeninger og Skyttevæsen.

Centralia [sen↱trei£ja], By i U. S. A., Stat
Illinois, ligger 180 km N. f. Kairo. (1910) 9680
Indb. C. er Jernvejscentrum og har Jern- og
Kulværker.
H. P. S.

Centralild. Det Forhold, at der gennem
Vulkanerne bryder glødende, smeltede
Stenmasser frem til Jordens Overflade, maatte
tidlig føre til den Antagelse, at hele Jordens
Indre bestod af en »C.«, ɔ: af »ildflydende«
Masser, der dækkes af en fast Skorpe. Denne
Anskuelse hyldes endnu af mange Geologer,
medens andre mener, at selv om Varmegraden i
det Indre er meget stor, vil dog de
overliggende Massers uhyre Tryk være tilstrækkeligt
til at forhindre en Smeltning af Kernen. Nyere
Undersøgelser synes i hvert Fald at have vist,
at Vulkanerne ikke næres direkte fra en enkelt
sammenhængende, glødende Masse under
Jordskorpen, men derimod fra mere isolerede
»Lavareservoirer«, der i vulkanske Egne ligger i
en forholdsvis ringe Dybde under Overfladen.
Se i øvrigt Vulkaner.
J. P. R.

Centralindien (Central India Agency),
indobritisk Agentskab i Forindien S. f.
Radshputana og United provinces, omfatter et stort
Anlal Vasalstater under Opsyn af en fælles
Agent, som residerer i Indur. Den vestlige Del
af C. omfatter den største Del af Malva
Plateauet med dets Sydrand, Vindhya-Bjergene.
Gennem den østlige Del af Landet strækker
sig Karmur-Bjergene. De fleste af Floderne
løber til Ganges, kun mod SV. til Narbada.
Arealet er 204011 km2 med (1911) 9356980 Indb.,
hvoraf 8262786 Hinduer, 511200
Muhammedanere, 483394 Aandedyrkere (overvejende
Bhiler), 87471 Djainaer. C. var i Oldtiden et
Hovedsæde for Kulturen. Her levede Digteren
Kalidasa og nogle Aarh. senere Astronomen
Dshai-Singh.
M. V.

Centralisation. Ved C. (ogsaa Centralisme
og Centralsystem) forstaas i det
statsretlige Sprog Bestræbelsen for saa vidt muligt at
samle den offentlige Myndighed hos de
centrale Statsorganer, hvis Kompetence
udstrækker sig over hele Statsomraadet, og for i
tilsvarende Maal at trænge de lokale Organer i
Baggrunden ell. endog helt at overflødiggøre
dem. Omvendt taler man om
Decentralisation, hvor Bestræbelsen er rettet paa at
give de lokale Organer en saa selvstændig
Stilling som muligt og paa i størst mulig Grad
at lægge Afgørelsen af Sagerne i deres Haand.
C. og Decentralisation kan have Hensyn til en
hvilken som helst Gren af Statsmyndigheden,
til Lovgivningsmagten og Retsplejen lige saa vel
som til Forvaltningen. Om en fuldstændig C.,
saaledes at al Myndighed udgaar fra
Centralorganer, vil der lettest kunne blive Spørgsmaal
ved Lovgivningen, men selv inden for denne
har der næsten til alle Tider været Omraader,
som har været overladte til den lokale Autonomi.
Dette var i meget høj Grad Tilfældet i
Middelalderen, langt mindre under Enevælden, men
atter noget mere i nyere Tid, hvor Vedtægter,
udstedte af lokale Organer ell. dog under
Medvirkning af saadanne, spiller en ikke ringe
Rolle ved Siden af de egl. Love. For Danmarks
Vedk. behøver blot at henvises til Politi-,
Bygnings-, Sundheds-, Skattevedtægter o. l. I
Modsætning til Lovgivningsmagten vil Retspleje og
Forvaltning kun kunne tænkes samlede hos
Centralorganer, hvor Statens Omraade er meget
lille, saaledes som Tilfældet var i Oldtidens og
Middelalderens smaa Bystater. Under større
Forhold vil lokale Domstole og
Forvaltningsorganer derimod ikke kunne undværes, og C.
vil her alene kunne vise sig som en Tendens
til mest muligt at indskrænke deres
Myndighed. Størst Bet. har Modsætningen mellem C.
og Decentralisation inden for Forvaltningen.
Her er Spørgsmaalet, om de lokale Organer
skal være Redskaber i Centralorganernes Haand
alene bestemte til Udførelse af de Ordrer, de
i hvert enkelt Tilfælde modtager fra disse, ell.
om de skal have en mere selvstændig Stilling,
saa at det i større ell. mindre Omfang
overlades dem selv at træffe Afgørelserne. I
sidstnævnte Tilfælde kan Sagen atter tænkes ordnet
paa forsk. Maade. Man kan blive staaende ved
en blot administrativ Decentralisation, d. e. en
Ordning, hvorefter det vel til en vis Grad er
overladt de lokale Organer at handle paa egen
Haand, men hvor de dog staar i et
embedsmæssigt Underordnelsesforhold til Centralorganerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free