Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centrum (milit.) betegner den midterste Del af en Troppeopstilling i Modsætning til Fløjene - Centrum (politisk), Betegnelse for et Mellemparti i en parlamentarisk Forsamling - centrum gravitatis, d. s. s. Tyngdepunkt. - Centrumsbor, se Bor. - Centrumsventil, en Ventil, der paa Gasværkerne tjener til at sende Gasstrømmen igennem andre Rensekar - Centumviri (lat., hundrede Mænd), rom. Domstol i visse civile Sager - Centunculus, se Knudearve. - Centurie (centuria, lat., af centum, hundrede) bet. egl: Afdeling paa 100 Mand - Centurion (lat. centurio), Befalingsmand over en Centurie - Centurio senex, en Flagermus henhørende til Phyllostomatidæ; se Flagermus. - Centuripe, Centorbi, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 36 km SØ. f. Nicosia - Cephaëlis, se Uragoga. - Cephalanthera, se Skovlillie. - Cephalaspis, se Skjoldfisk. - Cephalica, en Hudvene paa Armen; benyttes undertiden til Aareladning. - Cephalolophus (Dukker-Antilope), se Antiloper. - Cephalophora, »de hovedbærende«, blev opr. anvendt som Samlenavn for alle de Bløddyr, der har et tydeligt afgrænset Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. Maade. I ældre Tider, da Benævnelsen C.
særlig anvendtes, stilledes navnlig det svære
Fodfolk i C., medens det lettere Fodfolk og
Rytteriet udgjorde Fløjene.
B. P. B.
Centrum (politisk), Betegnelse for et
Mellemparti i en parlamentarisk Forsamling,
som danner Mellemledet mellem et
konservativt Højre og et fremskredent Venstre. Allerede
i den fr. Nationalforsamling 1789 talte man om
et C., der igen deltes i et højre C. (under
Meunier, Lally Tollendal og Clermont Tonnerre) og
et venstre C. (under Hertugerne af Liancourt
og la Rochefoucauld, Lafayette og Talleyrand),
medens man i Nationalkonventet 1793 brugte
Spottenavnene »Sletten« ell. »Sumpen«, idet
Girondinerne udgjorde Højre og »Bjerget«
Venstre. Under Julikongedømmet opkom først
Navnet »Tiers-Parti«, der omfattede et højre C.
under Guizot og et venstre C. under Thiers, og
disse to Navne fremkom igen under
Nationalforsamlingen 1871—75, idet højre C. udgjordes
af Orleanisterne og venstre C. af de saakaldte
»Fornuft-Republikanere«, der ligesom Thiers
erkendte Umuligheden af et Kongedømmes
Oprettelse og derfor sluttede sig til Tanken om
en konservativ Republik. Den tyske
Rigsforsamling 1848—49 kendte ligeledes baade et højre C.,
for en stor Del Professorer og overvejende
Nordtyskere, og et venstre C., hvoriblandt fl.
fremragende sydtyske Politikere. I det
sardinske Deputeretkammer 1850 dannedes et højre C.
under Cavour over for et venstre C. under
Rattazzi; ved disses Sammenslutning
(»Connubio«) 1852 fremkom et stort liberalt Flertal, som
bar Landets Udvikling indtil Krigen 1859. I den
preuss. Landdags Underhus samledes 1861 et
særskilt kat. Parti under Reichensperger, som
tog Navnet C., og i den tyske Rigsdag 1871
dannedes et tilsvarende, der ligeledes kaldte sig
C. og endnu bærer dette Navn, og som med
Windhorst til Fører optraadte meget skarpt
imod Regeringen (Bismarck) under
Kulturkampen. Da det i Reglen har talt op imod en
Fjerdedel af Rigsdagens Medlemmer, har det
jævnlig kunnet øve en afgørende Indflydelse paa
Forsamlingens Beslutninger. I Danmarks
grundlovgivende Rigsforsamling 1848—49 skelnede
man imellem et højre C. (de Gammelliberale)
og venstre C. (de Nationalliberale), og disse
Navne brugtes paa ny i Landstinget efter 1866,
hvor Godsejerne udgjorde Højre og de gl.
Bondevenner Venstre, medens Krieger og Madvig
var Ledere for højre C. og Ploug for venstre
C., der nærmest svarede til »Mellempartiet« i
Folketinget.
E. E.
centrum gravitatis, d. s. s. Tyngdepunkt.
Centrumsbor, se Bor.
Centrumsventil, en Ventil af særegen
Konstruktion, der paa Gasværkerne tjener til at
sende Gasstrømmen igennem andre Rensekar,
naar de Rensekar, der hidtil har været
benyttede, bliver saa stærkt udnyttede, at
Rensningen ikke mere sker paalideligt. Se Kulgas
(Afsnit D).
R. T.
Centumviri (lat., hundrede Mænd), rom.
Domstol i visse civile Sager. Saadanne
henvistes i Rom sædvanlig til Paakendelse af en
enkelt ell. nogle faa edsvorne Dommere,
udtagne ved Lod af Edsvornelisten; men visse
Sager (causæ centumvirales, som det synes
nærmest saadanne, hvor der ikke saa meget
var Spørgsmaal om en given Retsregels
Anvendelighed paa Faktum som om selve
Retsreglen og dens Fastsættelse) kunde henvises til
et større Kollegium af Edsvorne. De kaldtes C.,
skønt deres Antal var 105, 3 af hver af de 35
Tribus; formodentlig udtoges de af den alm.
Edsvorneliste for hver enkelt Sag. I Kejsertiden
forøgedes Antallet til 110, og de deltes i
Kamre, der dømte særskilt ell. i Forening; i denne
Tid steg Domstolens Bet., da den behandlede
de vigtigste civile Sager, og der ikke mere var
Anledning for en Sagfører til at udmærke sig
i større offentlige Sager. I den senere Kejsertid
faldt C. bort.
A. B. D.
Centunculus, se Knudearve.
Centurie (centuria, lat., af centum, hundrede)
bet. egl: Afdeling paa 100 Mand; saaledes var
det ældste rom. Rytteri delt i 3 Centurier, hver
paa 100 Mand; senere bruges det om mindre
Afdelinger af Folket og Hæren uden Hensyn til
Antallet. Ved Servius Tullius’ Inddeling af
Folket anvendtes Navnet om de 193 mindste
Inddelinger (18 Riddercenturier og 175
Fodfolkcenturier), der lagdes til Grund saavel for
Hærordningen som for Afstemningen i
Folkeforsamlingen (se comitia 2) [centuriata]). Folket var
her inddelt i Klasser efter Formuen, og hver
Klasse indbefattede et vist Antal Centurier; der
stemtes efter C., saa at hver C. kun afgav een
Stemme (Kollektivstemmer). — I den rom. Hær
forstaar man ved C. Legionens mindste
Afdeling (se Legion). Legionen deltes i 60° C., hvis
Mandtal var variabelt, men ikke naaede 100. —
I Landvæsenet bet. C. et Stykke Land paa 100
Lodder (c. 100 Tdr Land).
A. B. D.
Centurion (lat. centurio), Befalingsmand over
en Centurie. Saaledes hed den rom.
Underofficer, hvoraf hver Legion havde 60, med
Nummer fra 1—60 og Avancement inden for
Legionen. C. var paa fast Lønning og fik ved
Bytteuddelinger i Reglen dobbelt Portion mod den
Menige. Fra Underofficer kunde man som
Regel ikke avancere til Officersstillingerne, der
var forbeholdte Mænd af de højere
Samfundsklasser; men C.’s Gerning og Bet. i den rom.
Hær svarede mere til vore lavere Officerers
end til vore Underofficerers.
A. B. D.
Centurio senex, en Flagermus henhørende
til Phyllostomatidæ; se Flagermus.
Centuripe [t∫entu↱ripe], Centorbi, By paa
Sicilien, Prov. Catania, ligger 36 km SØ. f.
Nicosia, 733 m o. H. paa et stejlt Bjerg over
Simetos Dal. (1911) 12700 Indb. C. har
Svovlgruber og Ruiner af det gl. Kentoripa.
H. P. S.
Cephaëlis [-fa↱e.lis], se Uragoga.
Cephalanthera [-fa↱lan´tera], se Skovlillie.
Cephalaspis [-fa-], se Skjoldfisk.
Cephalica [-↱fa´-], en Hudvene paa Armen;
benyttes undertiden til Aareladning.
S. B.
Cephalolophus [-fa↱lo´lofus]
(Dukker-Antilope), se Antiloper.
Cephalophora [-fa↱lo´fora], »de
hovedbærende«, blev opr. anvendt som Samlenavn for
alle de Bløddyr, der i Modsætning til
Muslingerne (Acephala) har et tydeligt afgrænset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
