Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cerambycidæ, Underfam. af Træbukkenes store Fam., kendelig paa et skraat nedadstillet Hoved - Ceramium, se Alger (Rødalger). - Cerano, se Crespi, G. B. - Cerasin, Meta-Arabinsyre, dannes ved Opvarmning af Arabinsyre til 130° - Ceraski, Witold, russ. Astronom, (1849- ) - Cerastes, se Hugorme. - Cerastium L. (Hønsetarm, norsk Arve), Slægt af Nellikefam. (Fladstjerne-Gruppen), mest haarede, en- ell. fleraarige Urter - Cerasus, se Kirsebærtræ. - Cerater er en her i Landet ikke længere meget brugt Fællesbetegnelse for saadanne Salver, hvori selve Salvegrundlaget er Voks - Ceratites, se Ammonitter. - Ceratium, Slægt inden for Peridineernes Gruppe - Ceratodon, se Horntand. - Ceratodus, se Lungefisk. - Ceratonia L., Slægt af Gæsalpiniaceerne med en enkelt Art C. Siliqua L. (Johannesbrødtræ, Karobtræ) - Ceratophrys, se Springpadder. - Ceratophyllaceæ, Ceratophyllum, se Hornbladfamilien. - Ceratops, se Dinosaurier. - Cerateptera, se Rokker. - Ceratopyge, en Slægt af Trilobiter, ejendommelig for nedre Silur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navnet Cossus omtaler som den største
Lækkerbisken mellem Insekterne. De to danske Arter,
C. cerdo og den gyldengrønne C. moschatus
(Moskushjorten), den første paa Æble- og
Kirsebærtræ, den sidste navnlig paa Pil, har ingen
forstlig Bet.
C. W.-L.
Ceramium, se Alger (Rødalger).
Cerano [t∫e↱rano], se Crespi, G. B.
Cerasin, Meta-Arabinsyre, dannes
ved Opvarmning af Arabinsyre til 130°. C. er
amorf og svulmer ved Behandling med Vand
op til en stiv, slimet Masse uden at opløses. Ved
Opvarmning med Alkalier ell. alkaliske
Jordarter gaar den over til Arabinsyre.
K. M.
Ceraski [tse↱raski], Witold, russ. Astronom,
f. 1849, ansattes 1878 som Assistent ved
Observatoriet i Moskva og blev 1889 dets Direktør,
tillige Prof. i Astronomi ved Univ. Foruden to
i det russ. Sprog affattede Arbejder over
Astrofotometri har C. i Annales de l’observatoire de
Moscou publiceret talrige »Photometrische
Beobachtungen« og opdaget ad fotografisk Vej
talrige foranderlige Stjerner.
J. Fr. S.
Cerastes, se Hugorme.
Cerastium L. (Hønsetarm, norsk Arve),
Slægt af Nellikefam. (Fladstjerne-Gruppen), mest
haarede, en- ell. fleraarige Urter med smalle
og oftest flade Blade. Blomsterne har to
kløvede og hvide Kronblade, 4 ell. 5
Frugtblade og en cylindrisk, i
Spidsen ofte krummet Kapsel, der
er længere end de blivende
Bægerblade, og som aabner sig med
8 ell. 10 Klapper (se Fig.). Navnet
Hønsetarm hidrører fra, at
Stænglens Centralcylinder, naar de
omgivende Barklag overrives, viser
sig meget elastisk, et Forhold, der
for øvrigt ogsaa træffes hos andre
Slægter af Nellikefamilien. —
Talrige Arter (i Europa 39). C.
cæspitosum Gil. (Alm. H., Alm. A.)
er fleraarig og har opstigende, ved
deres Basis nedliggende og
0,06—0,3 m høje Stængler, der ligesom
de øvrige Dele er haarede;
Kronbladene er lige saa lange som ell.
længere end Bægerbladene. Meget alm. i
Danmark og Norge paa tørre Steder, for øvrigt
kosmopolitisk; den optræder som Ukrud i
Græsmarker, men gør kun ringe Skade. Nær
beslægtet er den dyrkede C. tomentosum L. fra
Middelhavslandene (se ndf.). Ogsaa den
mindre alm. C. arvense L. (Storblomstret
H., Storblomstret A.), hvis Kronblade er
dobbelt saa lange som Bægerbladene, er
fleraarig. Den findes ved Veje, Gærder og paa
Græsmarker, hvor den undertiden kan danne
saa store Bestande, at den gør Skade, men
i øvrigt let forsvinder igen under Markens
fremtidige Behandling. En Del Arter er enaarige;
af disse er C. semidecandrum L.
(Femhannet H., Femhannet A.) meget alm. i
Danmark paa tørre Marker, Bakker o. l. St.; den
har en opret, 0,03—0,15 m høj, dunhaaret og
mod Spidsen kirtelhaaret Stængel; Dækblade og
Bægerblade har en hindeagtig Rand.
A. M.
C. tomentosum med hvidfiltede Blade og C.
Biebersteini med sølvhvidfiltede Blade er lave,
fleraarige og haardføre Planter, som anvendes
meget til Indfatning, Stenhøje, større
Tæppebede o. l. De gror meget let ved Stiklinger; man
afskærer om Foraaret Toppen paa de
overvintrede Planter og planter Grenene paa
Blivestedet, tæt ved Siden af hinanden og saa dybt,
at kun Spidsen rager op over Jorden.
Indfatninger behøver man ikke at omplante hvert
Aar, man afhugger kun om Foraaret med
Spaden, hvad der er vokset for meget ud til Siden.
L. H.
Cerasus, se Kirsebærtræ.
Cerater er en her i Landet ikke længere
meget brugt Fællesbetegnelse for saadanne
Salver, hvori selve Salvegrundlaget er Voks (ell.
Voksarter som f. Eks. Spermacet) og Olie, og
hvortil kan være tilsat vellugtende Vande,
Ekstrakter, Salte o. s. v. Eksempler er: Ceratum
ad Labia, Læbepomade; C. Cetacei, Coldcream;
C. simplex, Vokssalve.
E. K.
Ceratites, se Ammonitter.
Ceratium, Slægt inden for Peridineernes
Gruppe. Massevis og alm. forekommende i
Havplankton er C. tripos o. a. Arter.
C. H. O.
Ceratodon, se Horntand.
Ceratodus, se Lungefisk.
Ceratonia L., Slægt af Cæsalpiniaceerne med
en enkelt Art C. Siliqua L.
(Johannesbrødtræ, Karobtræ af det arab. Kharroub), et
lille ell. middelhøjt Træ med en stedsegrøn
Krone af ligefinnede Blade, der bestaar af 3
Par læderagtige Smaablade. De smaa Blomster
sidder i sidestillede, enkelte ell. sammensatte
Klaser og er tvekønnede ell. særkønnede samt
uden Krone, men med en stor Honningskive.
Den sammentrykte, indtil 25 cm lange Bælg har
en tyk og læderagtig Væg og kraftige Sømme;
indvendig er den delt ved tykke og kødede
Skillevægge; den er uopspringende. Træet
stammer sandsynligvis fra Orienten nær
Middelhavet og blev formodentlig allerede i den gr.
Oldtid dyrket og udbredt til Italien; med
Araberne kom det til Spanien. Det kultiveres nu i
mange Varieteter i Landene om Middelhavet (i
Sierra Nevada indtil en Højde af 600 m) og
gaar saa højt mod N., som »Orangerne
modnes«. 20 Aar gl begynder det at bære og
vedbliver dermed i en lang Aarrække. Bælgene
(Fructus Ceratoniæ, Siliquæ dulces,
Johannesbrød) benyttes til Føde for Mennesker og
Dyr; Johannes den Døber skal have spist dem
i Ørkenen. De høstes umodne og henlægges
nogen Tid i Solen; de indeholder da indtil 50 %
Sukker. Ogsaa anvendes de i forsk. tekn. og
med. Øjemed. De meget haardskallede Frø
anvendtes fordum af Apotekere og Juvelerer som
Vægtenhed under Navnet Karat.
A. M.
Ceratophrys [-frys], se Springpadder.
Ceratophyllaceæ [-fy-], Ceratophyllum,
se Hornbladfamilien.
Ceratops, se Dinosaurier.
Ceratoptera, se Rokker.
Ceratopyge, en Slægt af Trilobiter,
ejendommelig for nedre Silur; de herhen hørende
Lag, C.-Kalken, findes med ringe Mægtighed i
Sydsverige og paa Øland; paa Bornholm er de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
