Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cerebration, Hjernevirksomhed, især den Del af Hjernens Virksomhed, til hvilken de sjælelige Fænomener er knyttede - Cerebrin (Cerebron), C48H93O9N, et krystallinsk Stof, der fremstilles af Hjernesubstans - Cerebronsyre, C25H50O3, *alfa* Oxysyre af de fede Syrers Gruppe - Cerebrosider, en fælles Betegnelse for en Række Stoffer, der alle har vist sig at være identiske med Cerebrin (s. d.) - cerebrospinal, hvad der vedrører Hjerne og Rygmarv - Cerebrospinalmeningitis, se Hjernebetændelse. - Cerebrospinalvædske, Vædsken, der normalt findes i det saakaldte Subarachnoidalrum - Cerebrum, d. s. s. den store Hjerne. - Ceremoni (lat.), højtidelig Skik; ydre Form for en Højtidelighed, beregnet paa at symbolisere dennes Karakter - Ceremoniale episcoporum er Samlingen af Regler for Udøvelsen af de rom.-kat. Biskoppers gudstjenstlige Embedspligter - Ceremonialloven, Jødernes rituelle Lov angaaende alle Sider af de gudstjenstlige Forhold - Ceremoniel (lat, ceremonia) kaldes Formaliteter og Skikke (Ceremonier) ved offentlige Begivenheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høresfæren, men derimod i et sekundært Centrum,
som slet ikke staar i direkte Forbindelse med
Høreorganet. Noget lgn. gælder rimeligvis om
alle Forestillinger, da f. Eks. en
Farvefornemmelse af bestemt Art og Udstrækning i
Forbindelse med en Lugt- og en Smagsfornemmelse
ikke er ensbetydende med en Forestilling om en
Frugt af denne bestemte Form, Farve, Lugt og
Smag. Der kræves derfor utvivlsomt, foruden en
Virksomhed i de forsk. Sansesfærer, hvoraf
Fornemmelserne resulterer, tillige en C. af et
sekundært Centrum, hvorved Fornemmelserne
sammenknyttes til en Forestilling. (Litt.:
Wundt, »Grundzüge der physiologischen
Psychologie« Bd 1 [Leipzig 1908]; Nagel,
»Handbuch der Physiologie des Menschen« Bd 4
[Braunschweig 1909]; Berger, Ȇber die
Temperatur des Gehirns« [Jena 1910];
Lehmann, »Grundzüge der Psychophysiologie«
[Leipzig 1912]; Becker og Olsen,
»Stofskifte ved psykisk Arbejde« [»Kgl. danske Vidsk.
Selskabs Skr«, 7. Rk., XI, 1.; Kbhvn 1913]).
Alfr. L.
Cerebrin (Cerebron), C48H93O9N, et
krystallinsk Stof, der fremstilles af
Hjernesubstans (hos Mennesker og varmblodige Dyr, men
ikke hos Fisk), direkte ell. med Protagon
(s. d.) som Mellemled. Findes 12 optisk isomere
Former. Forbinder sig med Tetanusgift og
Kobragift. Spaltes ved Kogning med fortyndet
Svovlsyre i Cerebronsyre, Galaktose og
Sphingosin.
R. K.
Cerebronsyre, C25H50O3, α Oxysyre af de
fede Syrers Gruppe, frigøres ved Spaltning af
Cerebrin.
R. K.
Cerebrosider, en fælles Betegnelse for en
Række Stoffer, der alle har vist sig at være
identiske med Cerebrin (s. d.). Herhen hører
Cerebrin, Cerebron og Frenosin, der er =
d. Cerebrin og Kerasin og Homocerebrin, der
er = dl. Cerebrin.
R. K.
cerebrospinal, hvad der vedrører Hjerne og
Rygmarv. Cerebrospinalsystem, d. s.
s. Hjerne + Rygmarv med de derfra
udgaaende Nerver, i Modsætning til det sympatiske
Nervesystem. Cerebrospinalvædske, s. d.
S. B.
Cerebrospinalmeningitis, se
Hjernebetændelse.
Cerebrospinalvædske, Vædsken, der normalt
findes i det saakaldte Subarachnoidalrum, d. v.
s. Rummet mellem den saakaldte bløde
Hjernehinde (pia mater) og Spindelvævshinden
(arachnoidea), der beklæder Hjerne og Rygmarv.
Dette Rum danner en med C. fyldt, opad og nedad
lukket Sæk. C. er en farveløs, vandklar Vædske
af svagt alkalisk Reaktion. Dens Vægtfylde er
1,006—1,008. Mængden af faste Bestanddele
udgør c. 1 %, Vand c. 99 %. Hovedmængden (c.
3/4) af de faste Bestanddele er Salte. Af
organiske Stoffer udgør Æggehvidestof 0,02—0,05 %.
Desuden findes en ringe Mængde Druesukker og
Urinstof. Af Celler forekommer normalt kun
ganske enkelte. Mængden hos et voksent
Menneske kan anslaas til 60—150 cc. under normale
Forhold, under sygelige Tilstande kan
Mængden forøges ikke ubetydeligt. Fjernes en Del
af C. ved Punktur af Subarachnoidalrummet,
reproduceres Vædsken meget hurtigt. I
liggende Stilling er C. overalt under ens Tryk (c. 100
mm Vædskehøjde i et Stigrør). Man antager
almindeligvis, at C. udskilles af det saakaldte
plexus chorioidei, muligvis ogsaa af det karrige
Væv i Subarachnoidalrummet.
Fremmede Bestanddele, der er optagne i
Blodkredsløbet (Medikamenter, Galde, Toksin,
Antistoffer), gaar ikke ell. kun i ringe Mængde over
i C., saa længe Hjernehinderne er sunde. Er
der derimod en Betændelse til Stede, gaar fl.
af de nævnte Bestanddele over i ret betydelig
Mængde.
Mindre Mængder af C. kan, uden at dette
medfører nogen Skade for Individet, udtømmes,
ved at man fører en Hulnaal ind i
Subarachnoidalrummet mellem 1. og 2. Lændehvirvel.
Dette Indgreb er først foretaget af Quincke
og anvendes nu meget hyppigt dels for i
diagnostisk Øjemed at undersøge C., dels for at
indføre Medikamenter, særlig Serum ved
Stivkrampe og Cerebrospinalmeningitis.
De vigtigste patologiske Forandringer af C.
bestaar i 1) Optræden af Celler i Vædsken; disse
er for største Delen hvide Blodlegemer og
angiver, at der findes en Betændelse af Hinderne.
Efter de hvide Blodlegemers Art kan man i
mange Tilfælde slutte sig til Betændelsens
Natur og Aarsag. Enkernede Leukocyter findes
saaledes væsentligst ved tuberkuløs,
flerkernede (polymorfkernede) ved Meningokok-,
Stafylo- og Streptokokmeningitis. 2) Forøgelse af
Æggehvidemængden og Forskydning i
Mængdeforholdet af de forekommende Æggehvidestoffer
(Globulin, Albumin). Undersøgelser herover har
navnlig faaet Bet. for Diagnosen af dementia
paralytica, hvor særlig Globulinmængden er
betydelig forøget. 3) Optræden af Stoffer med
særlige Egenskaber. Saaledes giver C. næsten
konstant Wassermann’s Reaktion (s. d.) ved
dementia paralytica og ved andre syfilitiske
Læsioner af Centralnervesystemet. (Litt.:
Nærmere ang. den diagnostiske Bet. af C.’s
Forandringer henvises til A. E. Bisgaard,
»Æggehvidestofferne i C. og deres kliniske Bet.«
[Kbhvn 1913]).
O. T.
Cerebrum, d. s. s. den store Hjerne.
Ceremoni (lat.), højtidelig Skik; ydre Form
for en Højtidelighed, beregnet paa at
symbolisere dennes Karakter. —
Ceremonimester, den, hvem Varetagelsen af C. er
betroet.
Ceremoniale episcoporum er Samlingen af
Regler for Udøvelsen af de rom.-kat.
Biskoppers gudstjenstlige Embedspligter, først udg.
1600 af Pave Clemens VIII, senere fl. Gange
forbedret.
H. O.
Ceremonialloven, Jødernes rituelle Lov
angaaende alle Sider af de gudstjenstlige Forhold.
Dens Grundlag er Mosebøgernes Forskrifter,
som bestaar af forsk. Lag. Senere Tiders
Traditioner findes i Talmud.
J. P.
Ceremoniel (lat. ceremonia) kaldes de
Formaliteter og Skikke (Ceremonier), der
sædvanlig iagttages ved offentlige
samfundsmæssige Begivenheder. I ældre Tider anvendtes
mere end nu et nøje fastsat, højtideligt C. ved
alle mulige Lejligheder, f. Eks. ved de forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
