Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ceremoniel (lat, ceremonia) kaldes Formaliteter og Skikke (Ceremonier) ved offentlige Begivenheder - Cereoli, d. s. s. Cerater. - Cereopsis (Hønsegaas), se Gæs. - Ceres, Kornavlens Gudinde hos Romerne - Ceres, By i Kaplandet, Hovedstad i et Distrikt af s. N., ligger 160 km NNØ. f. Kapstaden - Ceresin, renset Ozokerit (s. d.). - Ceresio, se Luganersøen. - Ceresit er Handelsnavnet paa et hvidt, grødagtigt Tjærepræparat, der, blandet i - Cementmørtel, gør denne vandtæt - Cerespulver er et af afdøde J. L. Jensen fremstillet hemmeligt Middel til Afsvampning af Saasæd imod Brand - Céret, By i det sydlige Frankrig, Dept. Pyrénées-Orientales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandværkslav, ved Univ.’s Disputatser og
Promotioner, ved Frimureriet og i andre
hemmelige Selskaber, ligesom ved alle større
Begivenheder i det borgerlige Liv. Endnu spiller
C. en stor Rolle ved Gudstjenesten inden for
de forsk. Religionssamfund, i Militæretaterne og
i Retslivet. — Hos Folk som Japanesere og
Kinesere er C.’s nøjagtige Overholdelse af
allerstørste Bet. baade i Statens og det borgerlige
Liv. Det aarlige Foraarsoffer til Himlens Gud
udførtes i Kina af Kejseren under Udfoldelse
af et mægtigt C., og Handlinger som Cha-no-yu
(s. d.) og Harakiri (s. d.) udføres under et til
de mindste Detailler minutiøst udformet C.
Hofceremoniellet er af ældgammel
Herkomst og kendtes allerede i den ældste
Oldtid i Orienten, hvorfra det overførtes til det
rom. Kejserhof paa Diocletians Tid og
udformedes i de mindste Detailler ved det
byzantinske Kejserhof. Herfra bredte det sig til de
forsk. europ. Hoffer og genfindes modificeret i
den stive, sp. Hofetikette, som derefter afløstes
af det noget friere, af Ludvig XIV skabte
Hof-C., der i øvrigt indtil mindste Detail havde
Forskrifter for de forsk. indtrædende glædelige og
sørgelige Tilfælde, Klædedragten ved alle
forefaldende Lejligheder, Titulaturer, Rangfølge o.
s. v., og paa hvilket Nutidens Hof-C. i det
væsentlige bygger.
Under Stats-C. skelnes mellem det
statsretlige og det folkeretlige C. Det første
omfatter Reglerne ang. Formerne i det
parlamentariske Liv, Retslivet og alle Statshandlinger
i øvrigt, hvor C. anvendes. Det
folkeretlige C. angaar Forhandlingsformer mellem
Staterne, Behandling af Gesandter, Modtagelse
af Fyrster, deres Titulaturer og Rang. Alle
disse Ting er nu nøje fastslaaede i alle Enkeltheder,
saaledes at tidligere Tiders komiske
Rangstridigheder ikke kan finde Sted. Wien-Kongressen
1815 fastslog saaledes en Mængde
herhenhørende Spørgsmaal. Endnu har det ældgamle
Stats-C. i et Land som England en vis Bet. og
bevares pietetsfuldt, men i mange Lande
betragtes det kun som unødvendige Levninger fra
Fortiden. (Litt.: König, Theatrum
ceremoniale historico-politicum, 2 Bd [Leipzig
1719—20]). — Ang. Sø-C. (s. d.).
F. de F.
Cereoli, d. s. s. Cerater.
Cereopsis (Hønsegaas), se Gæs.
Ceres, Kornavlens Gudinde hos Romerne.
Navnet er af rent lat. Oprindelse (beslægtet
med Ord som cresco, »vokser«, og creo,
»avler«), hvad der tyder paa, at de italiske Folk fra
ældgammel Tid har haft en Gudinde for
Kornavl. Allerede fra den rom. Republiks Beg. (c.
500 f. Kr.) traadte denne gl. Kultus dog helt i
Skygge for Dyrkelsen af den gr. Demeter, saa
at C. i den hist. Tid kun var et andet Navn for
denne, hvad Romerne ogsaa selv var sig vel
bevidste. Hovedtemplet for C., hvor Gudinden
dyrkedes sammen med Liber og Libera (s. d.),
laa ved Forum Boarium i Nærheden af Circus
Maximus. Det blev efter Traditionen lovet
Guderne 496 f. Kr. af A. Postumius og indviet 493
af Sp. Cassius; 31 f. Kr. brændte det, blev
genopbygget under Augustus og Tiberius og atter
indviet 17 e. Kr. Cerestemplet var det ældste i
Rom, som smykkedes med Arbejder af gr.
Kunstnere (Damofilos og Gorgasos). Alle Ceremonier
ved Tempeltjenesten var rent gr.; der toges
endog Grækerinder til at udføre
Præstegerningen. Særlig Bet. fik denne indførte Kultus i Rom
ved dens Forhold til Plebejerne, som fra først
af næppe har haft synderlig Andel i den gl.
nedarvede Gudsdyrkelse. I Cerestemplet havde
de plebejiske Ædiler deres Embedslokale, her
opbevaredes Senatsbeslutninger til Disposition
for de plebejiske Øvrigheder; hvis nogen
forgreb sig paa disse; blev hans Formue konfiskeret
og tilfaldt Templet. De plebejiske Ædiler ledede
den store Ceresfest, Cerealia ell. ludi Cereales,
der holdtes aarlig 12.—19. Apr. og endte med
offentlige Lege i Cirkus; paa Festdagene var
det Skik, at Plebejerne gav overdaadige Gilder
for hverandre. Efter gr. Forbillede indførtes
ifølge en Anvisning i de sibyllinske Bøger 191
f. Kr. en Fastedag (jejunium), som skulde
holdes hvert fjerde Aars 4. Oktbr til Ære for
Gudinden. De Ofre, som bragtes C., var især Frugt,
Korn og Røgelse, af Husdyr næppe andre end
Svinet. I rom. Kunstværker fremstilledes C.
ganske som den gr. Demeter, ligesom
Forestillingerne om hende i eet og alt var de samme
(hun var Jupiter’s Søster, hendes Datter, Libera
ell. Proserpina, røvedes af Pluto, o. s. v.). (Jfr.
Demeter).
C. B.
Ceres [↱si.ris], By i Kaplandet, Hovedstad i
et Distrikt af s. N., ligger 160 km NNØ. f.
Kapstaden umiddelbart N. f. Jernbanelinien
Kapstaden—Worcester, ved Mitchell-Passet, over
hvilket der fører en storartet anlagt Vej.
Omegnen kaldes Warm Bokkeveld og er berømt for
sit sunde Klima og sin betydelige Vin- og
Kornavl.
C. A.
Ceresin, renset Ozokerit (s. d.).
Ceresio [t∫e-], se Luganersøen.
Ceresit er Handelsnavnet paa et hvidt,
grødagtigt Tjærepræparat, der, blandet i
Cementmørtel, gør denne vandtæt.
E. Su.
Cerespulver er et af afdøde J. L. Jensen
fremstillet hemmeligt Middel til Afsvampning af
Saasæd imod Brand. C. bestaar væsentlig af
Svovllever (Kaliumsulfid). Den til Vintersæd
anbefalede »Ceres-Hvedebejse« indeholder
desuden Blaasten (Kobbersulfat). C. opløses i Vand
og anvendes i Reglen til Overbrusning af
Saasæden; kun hvis denne er stærkt smittet,
nedsænkes den i Opløsningen. Stinkbrand hos
Hvede, dækket Bygbrand og Havrebrand kan
reduceres ret betydeligt ved Behandling med C.;
derimod er C. næsten ell. helt uvirksomt over
for andre Brandformer. I det hele staar C. i
Virkeevne tilbage for andre
Afsvampningsmidler, hvorfor det i de senere Aar ikke anvendes
ret meget.
F. K. R.
Cèret [se↱ræ], By i det sydlige Frankrig,
Dept. Pyrénées-Orientales, Arrondissement C.,
ved Sydbanen og ved højre Bred af Tech, over
hvilken der fører en Stenbro med en mægtig
Bue fra 14. Aarh., har af sin gl. Befæstning 9
Taarne og 2 Porte. (1911) 3921 Indb., Industri i
Korkpropper og Vin- og Frugtavl. En Kanal,
bygget 1866, vander 1400 ha i Byens Omegn.
Ved C. slog Spanierne de Franske 20. Apr. 1793;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
