Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Céreus Haw., Slægt af Kaktusfam. med opret og søjleformet ell. slangeagtig bugtet Stamme, der forgrener sig meget sparsomt - Cereusharpiks , Pitohayaharpiks, en haard, mørk, gennemsigtig Harpiks, der faas af den meksikanske Céreus Thurberi - Cerianthus, se Søanemoner. - Cerignola, By i Syditalien, Prov. Foggia, ligger 7 km fra Ofanto - Cerigo, se Kythera. - Cerin, - 1) d. s. s. Fellylalkohol, en Bestanddel af Kork; - 2) d. s. s. Cerotinsyre; - 3) d. s. s. Ceresin (se Ozokerit); - 4) d. s. s, Allanit (se Epidot). - Cerinthe L., Slægt af Rubladfam., en-aarige Urter ell. Stauder - Cerinthus, se Kerinthos. - Cerit er et Mineral, som er meget rigt paa Cerium, Sammensætning omtr. 3H2O.2(Ca,Fe)0.3Ce2O3.6Si02 - Cerithiidæ, Fam. af marine Forgællesnegle med taarn- ell. langstrakt-ægformet, oftest knudret Skal - Cerithium-Kalk, en i Stevns Klint mellem Skrivekridtet og Limstenen liggende, ejendommelig brokket Kalksten - Cerium (Cer), Ce = 140,25, er et Grundstof. Det hører til de sjældne Jordarters (s. d.) Metaller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har hjemme, paa Antillerne og i Meksiko;
Grenene er lange, næsten cylindriske og 5—7
kantede, og har brede Furer; Blomsterne, som
aabner sig om Aftenen og kun varer een Nat, er
16—20 cm i Tværmaal, gule og hvide og
duftende som Vanille. Stammens Saft bruges i dens
Hjemland som blæretrækkende Middel. Dens
Areoler har 4—8 korte Torne og mangler Haar,
medens de hos C. pteranthus Otto & Dietr. (C.
nycticalus Lk., Nattens Prinsesse) har
1—4 Torne og bærer kruset Uld; Blomsterne af
denne Art dufter ikke, men er større end hos
den forrige; de ydre Blosterblade er brunlige.
En Bastard mellem de to Arter er C.
callicanthus (gaar ogsaa under Navn af C. grandiflorus
var. callicanthus). C. triangularis (Linn.) Haw.
har trekantede og skarptkantede Stængler, store,
pragtfulde og hvide Blomster og velsmagende
Frugter af et Gaaseægs Størrelse; den dyrkes i
Troperne som Frugtplante, men stammer opr.
fra Meksiko. Herfra er ogsaa C. speciosus (Cav.)
K. Sch. (C speciosissimus [Desf.] D. C.), hvis
Stængel er skarpt firkantet, Opadstigende og
rødlig ell. brunlig farvet; dens talrige og røde
Blomster, der kan blive nogle faa Dage gl., gør
den til en af de pragtfuldeste Arter; ved
Krydsning med Phyllocactus phyllanthoïdes (DC.) Lk.
er talrige Former opstaaede. Foruden de her
nævnte Arter dyrkes endnu mange andre til
Pryd; om Dyrkningen se Kaktusdyrkning.
A. M.
Cereusharpiks [↱se´rəus-],
Pitohayaharpiks, en haard, mørk, gennemsigtig
Harpiks, der faas af den meksikanske Cereus
Thurberi. Harpiksen dannes i Barken, naar Planten
gaar ud, og benyttes til Fernis, elektrisk
Isolering o. a.
K. M.
Cerinthus, se Søanemoner.
Cerignola [t∫eri↱njåla], By i Syditalien, Prov.
Foggia, ligger 7 km fra Ofanto i en frugtbar
Egn. (1911) 40026 Indb. C. er Bispesæde. Ved
C. dyrkes Bomuld. Ved C. sejrede Spanierne
1503 over Franskmændene. I Nærheden af C.
ved Strandsøen Lago di Salpi ligger Ruinerne
af det gl. Salapia.
H. P. S.
Cerigo [t∫e↱rigo], se Kythera.
Cerin, 1) d. s. s. Fellylalkohol, en
Bestanddel af Kork; 2) d. s. s. Cerotinsyre;
3) d. s. s. Ceresin (se Ozokerit); 4)
d. s. s, Allanit (se Epidot).
Cerinthe [-↱te´] L., Slægt af Rubladfam.,
enaarige Urter ell. Stauder, der enten er ganske
glatte (Afvigelse fra det alm. Familiepræg) ell.
er ru-vortede paa Bladene. Disse er spredte og
stængelomfattende ved Grunden. Sviklerne er
bladbærende, Blomsterne aabent-rørformede og
gule, ofte med mørkerøde Pletter. 6—7 Arter,
hvoraf fl. dyrkes til Pryd; alle fra
Mellemeuropa og Middelhavslandene.
A. M.
C. aspera Roth, Lilleasien, enaarig
Sommervækst med gullighvide Blomster. Frøet saas i
Apr.—Maj paa Blivestedet.
L. H.
Cerinthus [-tus], se Kerinthos.
Cerit er et Mineral, som er meget rigt paa
Cerium, og i hvilket dette Grundstof først blev
fundet. Det har rødliggraa ell. rødligbrun Farve,
Pulveret er hvidt; Krystalformen er rombisk,
Haardheden er lidt mindre end Feldspattens,
Vægtfylden 4,9. Den kem. Sammensætning
svarer omtr. til Formlen
3H2O.2(Ca,Fe)O.3Ce2O3.6Si02. Det forekommer sammen med Glimmer,
Hornblende o. a. som et underordnet Lag i
Gnejs ved Riddarhyttan i Vestmanland
(Sverige).
(N. V. U.). O. B. B.
Cerithiidæ [-ti-], Fam. af marine
Forgællesnegle med taarn- ell. langstrakt-ægformet,
oftest knudret Skal med veludviklet
Aanderørstud og spiralsnoet, ægformet Hornlaag. Selve
Dyret har en forlænget, tryneagtig Snude, to
Følehorn med Øjnene siddende ved Grunden, to
rudimentære Kæber og syv Rk. pladeformede
Tænder. Bittium reticulatum, 10—12 mm lang,
lever meget alm. paa lavere Vand langs Europas
Kyster fra Norge til Middelhavet. Slægten
Potamides findes i Fersk- og Brakvand, navnlig i
Mangrovesumpene, medens Hovedslægten
Cerithium udelukkende lever i Havet (Tropehavene,
Middelhavet).
(H. J. P.). C. M. S.
Cerithium-Kalk [-ti-], en i Stevns Klint
mellem Skrivekridtet og Limstenen liggende,
ejendommelig brokket Kalksten. Se i øvrigt
Danmark (»Geologi«).
J. P. R.
Cerium (Cer), Ce = 140,25, er et Grundstof,
der første Gang paavistes af sv. Kemikere i Beg.
af forrige Aarh., opkaldtes af Berzelius efter
den da lige opdagede Planet Ceres. Det hører
til de sjældne Jordarters (s. d.) Metaller og
findes aldrig frit i Naturen, altid i Forbindelser,
der samtidig indeholder andre sjældne
Grundstoffer som Lanthan, Praseodym, Neodym;
hyppig er ogsaa samtidig Grundstoffer af
Yttriumgruppen til Stede. Til Fremstilling af
Ceriumforbindelser anvendes oftest Cerit, der findes
i Sverige og Grønland og indeholder
Ceriumsilikat [Ce4(SiO4)3,H2O] ell. Monazitsand, der
forekommer i stor Mængde i Amerika, og hvoraf
der først udvindes Thorium.
Selve Metallet C. kan fremstilles ved
Indvirkning af Natrium paa en Blanding af
Ceriumklorid, Klorkalium og Klorammonium ell. ved
Elektrolyse af smeltet Ceriumklorid. Det har en
Farve, der ligner Jernets, kan poleres, er
hammerbart og har Vægtfylden 6,628; C. smelter
lettere end Sølv og har efter Omsmeltning
Vægtfylden 6,728. Ved Henliggen i Luften
overtrækkes det langsomt med en Hinde af lavere Ilter,
hvorved Overfladen bliver pyrofor, d. v. s.
Smaadele, som rives løs fra den, bliver til
brændende Gnister, der kan tænde brændbare
Luftarter o. l. Denne Egenskab forstærkes, naar
C. legeres med andre Metaller, f. Eks. Jern,
herved opstaar de saakaldte pyrofore
Legeringer. I Klor brænder det med stærk Glans, med
Vand omsætter det sig langsomt og giver
Hydratet. Saltsyre angriber det stærkt. C. danner
Brintforbindelsen CeH2, Ceriumbrinte, der
dog kun kendes i uren Tilstand. Angaaende
Fremstillingen af de rene Ceriumforbindelser
se under Jordarter, sjældne. C. danner
tre Ilter (Oxyder) nemlig: Cerooxyd
(Ceroxydul, Cersesqvioxyd) Ce2O3, Cerioxyd
(Cersuperoxyd, Ceroxyduloxyd) CeO2 og
Cersuperoxyd, CeO3+H2O(?); det første Oxyd
kan faas ved Glødning af det tilsvarende
Karbonat i Brint, det andet ved Glødning af
Cerokarbonat ell. -oxalat i Luft og det tredie ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
